For en gangs skyld er jeg helt enig med Jyllands-Posten, nemlig i, at uroen i Rosenhøj og optøjerne i Paris ikke kan kaldes terrorisme.
Avisen skriver i sin leder følgende:
SKULLE NOGLE fortsat være i tvivl om, hvad terrorisme er, blev det endnu engang demonstreret på den mest forfærdende og modbydelige vis - denne gang i Jordans hovedstad, Amman.
Hørt!
Meget tyder på, at netop denne handling kommer til at give bagslag for Al-Qaeda, selv blandt unge muslimer der ellers kunne være tiltrukket af deres ideologi.
For det første fordi det også gik ud over muslimer. Den med bruden der mistede både sin far og svigerfar, var ret barsk.
For det andet fordi Jordan i forvejen er et af de arabiske lande, der nok er mindst modtagelig for Al-Qaedas "budskab".
For det tredje fordi Abu Musab al-Zarqawi er ikke så lidt mindre intelligent end Osama bin Laden. Meget tyder nemlig på, at førstnævnte herre er ved at overtage initiativet og kontrollen med organisationen/bevægelsen.
Det er i og for sig godt nok. Så er det ikke længere kun USA der laver taktiske brølere i den krig!
baggrund: Jyllands-Postens leder
kan også ses på: Essays & Artikler
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.