Sådan lyder overskriften på DR Nyheder, hvor det ellers hedder:
"Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, vil på EU's vegne bede USA om at forklare sig i spørgsmålet om påståede CIA-fængsler i Europa.
Det oplyser udenrigsminister Per Stig Møller, som er til udenrigsminister- møde i Bruxelles.
- Vi siger i al venskabelighed til USA, at hvad er det egentlig for noget? I kan ikke være tjent med alle disse forlydender, og det kan vi heller ikke, siger Per Stig Møller.
Straw nævnte ikke noget om den forestående henvendelse på sit pressemøde, og unionens ministre traf da heller ikke nogen formel beslutning."
Er der nogen der er så naive at tro, man vil få andet end en vildledende bortforklaring fra den amerikanske regering?
Ja, der er lige fjolserne i Dansk Folkeparti, der klart har tilkendegivet at de er parat til at tro på hvad som helst fra den kant. Men bortset fra dem?
Det virkeligt interessante og betydningsfulde er, at afsløringen af denne og et par andre sager sandsynligvis kommer fra CIA selv!
Meget tyder på at der er ved at danne sig et mønster af regulære magtkampe mellem forskellige institutioner i det amerikanske samfund. Med hvad det kan tænkes at indebære.
Jeg har i et godt stykke tid haft en (intuitiv) fornemmelse af, at udviklingen gik i den retning. Prøv at læse min artikel "Ultra-manipulation" fra 12. august 2005
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.