Sverige vil undersøge om fly, som bruges af den amerikanske efterrretningstjeneste CIA, har mellemlandet i svenske lufthavne.
Statsminister Göran Persson siger, at regeringen i morgen vil træffe beslutning om en undersøgelse, der skal klarlægge flyenes ærinde, og vil muligvis også bede USA oplyse, hvad der transporteres i de omstridte fly.
Det er efter rapporter om, at mindst to CIA-fly har landet i Sverige i løbet af de seneste tre år, og at en af dem har været brugt til at føre fanger til lejren i Guantanamo på Cuba.
Udtalelsen kom efter et møde med Norges nye statsminister Jens Stoltenberg. Et norsk tidskrift har rapporteret, at et fly, som CIA har brugt til at transportere islamiske fanger til hemmelige fængsler, landede i Oslo i juli.
kilde: DR Nyheder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.