mandag, januar 08, 2007

Roman på seks ord

Morten Brunbjerg forsøger på sin blog at få folk til at skrive romaner på seks ord! (hvad med copyright?)

lørdag, december 09, 2006

Sort hul spiser stjerne

Et supertungt sort hul i en fjern galakse har spist en stjerne. Det viser observationer lavet i ultraviolet lys.

Astronomer har været vidner til en sjælden astronomisk begivenhed, hvor en stjerne kom for tæt på et gigantisk sort hul, blev flået i stykker og derefter blev opslugt bid for bid.

mere: Tycho Brahe Planetarium

torsdag, december 07, 2006

Vand på Mars

Observationer af Mars tyder stærkt på, at der er flydende vand på planeten. Det øger chancerne for, at finde liv på den røde planet.

Optagelser lavet af NASA-sonden Mars Global Surveyor tyder stærkt på, at der i de seneste år kortvarigt har været flydende vand på overfladen af Mars.

mere: Tycho Brahe Planetarium

søndag, december 03, 2006

Virkeligheden

Fornylig var der en dansk undersøgelse der viste, at hvis almindelige danskere bliver informeret om de konkrete omstændigheder omkring en forbrydelse, så er de tilbøjelige til at dømme mildere. Når folk tilsyneladende går ind for hårdere straffe, så er det nok fordi de svarer ud fra en forestilling om de værst tænkelige forbrydelser. Men disse abstrakte forestillinger passer så bare ikke særlig godt på den konkrete virkelighed.

Det er sikkert ikke fordi folk er "onde" eller ligeglade, men nok snarere fordi det generelt er svært for den enkelte at danne sig et mere korrekt billede af hvordan virkelige forbrydelser er. Det billede medierne giver af en forbrydelse er ovenikøbet ofte sensationspræget, dvs. fordrejet.

Det er først og fremmest de mest populistiske politikere man kan kritisere for at benytte sig af strømninger i befolkningen, der bygger på uvidenhed. Især Dansk Folkeparti lever af denne uvidenhed - på dette og på andre områder. Desværre har de to partier, der officielt regerer Danmark, overtaget denne politik fra DF - sammen med så meget andet højredrejet lort.

Det lyder som en stærk kritik af danske forhold, hvad det også er. Men alting er jo relativt: de fleste danskere er så vidt jeg ved imod, at folk skal kunne bevæbne sig med skydevåben "for at kunne forsvare sig mod farlige forbrydere". Mon ikke det er fordi folk godt kan se, at det jo ikke er det eneste skydevåben kan bruges til. Hvis der er for let adgang til skydevåben, så vil der sikkert forekomme en del tilfælde, hvor sågar "normale" borgere bruger dem. For eksempel er det vistnok blevet ret almindeligt også her i Danmark, at en bilist bliver aggressiv over for en anden bilist i trafikken, og måske giver ham eller hende "fingeren". Men det er nok en god ting, at man ikke har lov til at have en ladt revolver liggende i handskerummet?

Mange vil nok sige, at det netop forekommer at være et fantasifuldt tilfælde, som jeg blot opfinder til lejligheden...

Så læs lige "Teenager kastede æg - skudt ned af bilist" på Politiken.dk

Virkeligheden overgår af og til fantasien, må man sige!

update:
Der forekommer også lettere bizarre skyderier i Hong Kong!

onsdag, november 29, 2006

Op af kviksandet?

Ifølge DR Nyheder er udenrigsminister Per Stig Møller glad for, at FN's sikkerhedsråd har forlænget mandatet for den internationale styrke i Irak, fordi:

"det viser den enighed der er i det internationale samfund om fortsat at hjælpe den irakiske regering med at stabilisere landet".

Eller også er der tale om, at man gerne ser, at de lande der gik på tværs af sikkerhedsrådet ved at angribe Irak, og endte i kviksandet - gerne må redde sig selv op af kviksandet igen, uden at det går alt for meget ud over irakerne?

Ikke fordi beslutningen er forkert - der er nemlig ikke andre muligheder.

Da det hele tiden har været nemt nok at se, at man ville ende i en umulig situation - se f.eks. tidligere poster her på bloggen - synes jeg iøvrigt det er på tide at få skiftet fjolset i statsministerstolen ud. Sammen med halvdelen af folketinget.

Richard Dawkins

Richard Dawkins har skrevet en interessant artikel, som jeg vil anbefale at læse, uanset hvor man står henne i diskussionen om religion. Den hedder: "Time to Stand Up" og jeg har fundet den gennem et seed på Newsvine.

Jeg er langt fra enig med Dawkins, først og fremmest fordi han fremstiller det som om religion er den eneste faktor, der har spillet en negativ rolle i menneskehedens historie - og som om den kun har spillet en negativ rolle.

Hvad med en politisk ideologi som kommunismen, der jo er klart ateistisk?

Det er heller ikke rigtigt, at det kun er religion, der kan være i konflikt med videnskab. Det gælder også visse totalitære ideologier som fascisme og kommunisme. Jeg tænker bl.a. på aldeles uvidenskabelige raceteorier i fascismen, og sådan noget som Lysenkoismen i Stalins USSR.

Men visse begivenheder i de senere år har imidlertid gjort det højst relevant og nødvendigt med kritik af religionen og dens rolle i historien. Dawkins nævner selv 11. september 2001 som en anledning til dette, hvilket er rigtigt - men læg mærke til, at han kritiserer alle de store religioner, ikke kun Islam. Han kan således ikke tages til indtægt for en mere eller mindre racistisk eller xenofobisk holdning til muslimer som sådan. Ikke så vidt jeg forstår ham, ihvertfald.

tirsdag, november 28, 2006

Gud og Julemanden

Nogen mener vistnok, at det at tro på Gud er nogenlunde det samme som at tro på Julemanden.

Det sidste er jeg ihvertfald holdt op med, efter at have læst om ham i dagens Ekstra Bladet

Godtnok kan det være svært at forstå Vorherre, men han slår da ikke på små børn!

På den ande side kan selv troende mennesker komme i tvivl, fordi Gud åbenbart tillader Julemanden at slå på børn - og et par andre ting.

Glædelig Jul!

mandag, november 27, 2006

Kompleksitet

Et af de vigtigste argumenter der bruges af tilhængerne af såkaldt "Intelligent Design" er, at det skulle være umuligt at kompleksitet kan opstå af sig selv i naturen ("Irreducible Complexity").

På MOMIBLOG US har jeg et par artikler og links, der samlet set er ret interessante, også i denne sammenhæng. De kan efter min mening fortolkes sådan, at videnskaben muligvis er på sporet af en mere effektiv påvisning af, at produktionen af større kompleksitet i den levende natur netop er såre naturlig. Det er nærmere bestemt destabiliseringen af økosystemet der skulle være kilden - hvilket ikke kan siges at være i modstrid med evolutionsteorien. Selv om selektions-princippet i sig selv vel kan siges at have vanskeligt ved at forklare udviklingen af større kompleksitet?

Det drejer sig om følgende artikler:
"The Great Dying" - Complexity - Galactic Baby Boom

Haraldslund

En ulykke fører nu til, at alle store glasruder i Haraldslund Svømmehal i Aalborg skiftes ud.

Ulykken gik ud over en 18-årig mand, der deltog i et svømmestævne i går. Han gled på det våde gulv og fortsatte ind i en stor glasrude, som gik i stykker. Manden flænsede sin ene arm og er nu indlagt på Aalborg Sygehus.

- Vi har her til morgen besluttet at udskifte alle otte ruder ind mod svømmehallen. De nye ruder bliver så stærke, at der ikke burde kunne ske en lignende ulykke igen, siger halinspektør Jan Frederiksen.

Han tilføjer, at de nuværende ruder levede op til sikkerhedskravene, da svømmehallen blev bygget i 1969.

Den uheldige 18-årige mand blev opereret i flere timer i går, og det vides endnu ikke, om han får mén af ulykken.

kilde: DR Nyheder


søndag, november 26, 2006

Genetisk variation

Det er næsten seks år siden, at det humane genom blev identificeret, men genetikere kan stadig blive overraskede.

Hidtil har de generelt været enige om, at vores dna er 99,9 procent ens, men nye forskningsresultater viser, at menneskers arvemasse kan være markant forskellig.

mere: Politiken.dk