DR Nyheder oplyser, at den israelske ambassadør i Norge har klaget til regeringen over en karrikaturtegning i en norsk avis, der viser den israelske regeringschef iført naziuniform!
Det forstår jeg godt hun klager over. Det er en aldeles usmagelig måde at lægge israelerne for had, og den norske regering er efter min mening velkommen til at udtale sin mening om tegningen.
Men den kan nok heller ikke gøre andet end det. Den norske regering kan givetvis ikke forbyde avisen at bringe sådanne tegninger, eller på anden vis forhindre det. Der er jo heldigvis ytringsfrihed og pressefrihed også i Norge. Hvis den israelske ambassadør mener at en eller anden norsk lov er overtrådt, må man forsøge at køre en sag ved norske domstole.
Det bliver interessant at se, om Jyllands-Posten bringer tegningen - for at afprøve grænserne for ytringsfriheden her i Danmark.
Det synes jeg ikke er nogen god ide, da tegningen er en unødig forhånelse af et helt folk.
Men de har lov til det, efter dansk lov - og skal også have det.
Ytringsfriheden skal ikke begrænses.
update:
"Dagbladet" er blevet meldt til det norske PFU (Pressens Faglige Utvalg). Følgende kilde indeholder tegningen, så hvis du ikke vil se den, så undlad at klikke på linket!
http://www.dagbladet.no/nyheter/2006/07/25/472244.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.