Tyrkiets premierminister Erdogan mener, ifølge DR Nyheder, at der bør være grænser for ytringsfriheden.
Nu er realiteten, at i de lande der har en grundlæggende ytringsfrihed, har der også altid været visse begrænsninger på den, blandt andet fordi det er nødvendigt at afpasse den med andre frihedsrettigheder.
Så selve det at diskutere en eller anden begrænsning på ytringsfriheden, er vel legitimt som sådan. Men Erdogan's holdning hænger sammen med Muhammed-sagen, og har global betydning. Det handler om, at han gerne ser FN vedtage visse begrænsninger på ytringsfriheden, med hensyn til at fornærme en religion. Disse begrænsninger vil han så gerne have f.eks. EU til at implementere, vel sagtens fordi FN ikke rigtig har magt til at gennemtvinge en overholdelse af reglerne.
Det centrale punkt i dette er, at det drejer sig om begrænsninger i ytringsfriheden på globalt plan.
Men hvordan ser det så ud med selve ytringsfriheden på globalt plan?
Kina er lige for øjeblikket i fuld gang med at indføre mere censur af Internet, hvilket ikke har fået den helt store opmærksomhed i medierne.
Et andet eksempel kunne måske være kurderne i Tyrkiet. De har vist ikke fuld ytringsfrihed, så vidt jeg ved.
Det primære må vel være selve ytringsfriheden. Begrænsninger i samme kan kun være sekundært.
Som jeg altid har sagt: det er ikke blot begrænsninger i ytringsfriheden der skal på den globale dagsorden, men derimod
ytringsfriheden og dens eventuelle begrænsninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.