Videnskab.dk har idag to spændendende artikler, som det kan være interessant at se i sammenhæng.
Den ene er en artikel om husskaden. Ikke om hvornår den yngler, men om at den kan genkende sig selv i et spejl!
Det er noget af en sensation, fordi man hidtil har troet, at kun visse pattedyr har denne evne (mennesker, aber, delfiner og elefanter). Det specielle er, at når pattedyrene genkender sig selv i et spejl, så bruger de nogle dele af hjernen, som fugle slet ikke har!
Så vidt jeg kan se, kunne en mulig forklaring være, at selve det at identificere sin egen krop i spejlbilledet i sig selv er en forholdsvis simpel neurologisk opgave, fordi de visuelle data gør det muligt. At pattedyrs neocortex aktiveres i denne forbindelse, kunne måske skyldes, at den simple selvgenkendelse sættes i forbindelse med meget andet, så resultatet er "selvgenkendelse på et højere plan" i form af egentlig selverkendelse eller selvbevidsthed?
Hvis det forholder sig sådan, så kan der være grund til at tro, at det vil være en forholdsvis simpel opgave at lave et computerprogram til en robot, der gør den i stand til det samme som husskaden, altså at genkende sig selv i et spejl (regne ud, at spejlbilledet er et spejlbillede af dens egen "krop" og ikke en anden robots).
Eller man kunne forsøge at lave en mobil robot, der bliver styret af en "computer" lavet af opdyrkede, biologiske hjerneceller?
Så langt er man dog ikke kommet endnu. Men den anden artikel på Videnskab.dk handler om noget der bevæger sig i den retning. Man har nemlig lavet en robot med biologisk hjerne der bl.a. er i stand til at registrere fysiske forhindringer og bevæge sig uden om dem!
Forudsat, at den simple selvgenkendelse i et spejl er en overkommelig opgave, så varer det måske ikke så mange år inden vi har robotter, der ikke alene kan bevæge sig rundt om ting, men også genkende sig selv i et spejl!
Det varer nok alligevel nogle flere år, inden vi står med alvorlige etiske problemer, fordi robotterne har fået bevidsthed og egen fri vilje...
Det forklarer sikkert, hvorfor de forfængelige sataner er så glade for blanke ting.
SvarSletHej mogmich
SvarSletDet er ganske rigtigt to sjove nyheder. Og jeg befinder mig også lokket af tanker om hvor vidt forholdene omkring kultiveringen af en biologisk hjerne i forbindelse med en krop kan tage os. Kompleksiteten i hjernen ved vi er der og spørgsmålet er hvis man skal gå i de strækninger om hvorvidt det overhovedet er muligt at skabe nogle mere komplekse egenskaber, og om hvorvidt at man kan skabe et system hvorved at det komplekse 'hjernesystem' på en måde kan vedligeholde sig selv.