tirsdag, september 09, 2008

Væddemål?

Som bekendt bliver verdens største partikel-accelerator, LHC på Cern, startet i morgen den 10. september. Du kan læse lidt mere om det på bl.a. Videnskab.dk

LHC skal efterprøve den tilstand, som universet var i ved Big Bang, og derfor er der nogen der tror at det betyder verdens undergang, fordi Jorden vil blive opslugt af et sort hul, der dannes ved den lejlighed!

Det tror jeg ikke den gør. Men helt sikker kan man jo ikke være ...

På trods af det, er jeg villig til at indgå et væddemål om det:

Hvis en af mine læsere mener, at verden meget vel kan gå under, og er med på væddemålet, så vil jeg endda gå med til at betale 100 millioner til vedkommende, hvis han eller hun får ret. Hvis det derimod er mig, der får ret, skal jeg kun have en enkelt million af vedkommende!

Selv hvis MWI teorien er rigtig, gælder dette tilbud.

update:
Efter at have skrevet ovenstående, læste jeg dette!
Pudsigt sammenfald ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.