torsdag, december 08, 2005
Muhammed og terror?
Det er nok især tegningen af Muhammed med en bombe på hovedet, der opfattes sådan. På grund af den sammenhæng offentliggørelsen sker i, synes jeg også selv at man kan være i tvivl om det bare er satire og dansk humor, eller om hensigten faktisk er at nedgøre muslimer?
Men der er jo ingenting der er så skidt så det ikke er godt for noget, som man siger på dansk. Når muslimer bliver sure over, at Muhammed fremstilles som om han var terrorist, så må man vel gå ud fra, at de aldeles ikke sympatiserer med terrorister?
Hvis det er tilfældet, så kan man vel forvente en klar fordømmelse af dem der kom med trusler på livet mod tegnerne. Deres organisation er med rette blevet opført på EU's terrorliste, og PET holder selvfølgelig øje med, at ingen gør alvor af det.
Det kan godt være, at Muhammed ikke var terrorist, men de muslimer der kommer med trusler af ovennævnte karakter, er potentielle terrorister. Hvis man vil gøre noget ved sagen, må man gå til domstolene.
mandag, december 05, 2005
Stigende ulighed i Danmark
Ikke desto mindre er uligheden i det danske samfund rent faktisk steget under den nuværende regering - og så kan det være revnende ligegyldigt hvad der bliver sagt. Det er mest et spørgsmål om opinionsmålinger, image og "politisk korrekthed".
Et klart eksempel på den større sociale ulighed er det faktum, at antallet af brugere på Kirkens Korshærs varmestuer nærmest er eksploderet i Foghs regeringstid. Det kan du læse lidt mere om på
DR Nyheder.
En løgner mere?
Det er løgn!
Medlemmer af den tidligere 9/11 kommission er lige kommet med en meget kraftig kritik af Bush-regeringens indsats med hensyn til at forebygge nye terrorhandlinger på amerikansk jord. Se artiklen "US is failing to protect itself" på BBC News.
Samarbejdet om terrorbekæmpelse
For eksempel har de danske myndigheder tilsyneladende ikke anet, at Danmark har været "besøgt" gentagne gange af CIA-fly. Det får jo en til at tænke, at man nok heller ikke ville ane noget, hvis et fly under kontrol af terrorister lander i en dansk lufthavn.
Et andet eksempel: når CIA kan bortføre en person fra italiensk territorium udenom de italienske myndigheder - så må italienere vel gå ud fra, at terrorister vil kunne gøre tilsvarende, eller ihvertfald at italiens egne myndigheder ikke er i stand til at beskytte borgerne.
Den form for arrogance amerikanerne udviser, skader direkte det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse.
Desuden går det ad helvede til med bekæmpelsen af international terrorisme - først og fremmest fordi den ledes af USA. Det direkte tåbelige angreb på Irak er nok det værste i den sammenhæng.
Hvis det er blevet "nødvendigt" for USA at bruge tortur i forbindelse med terrorbekæmpelse, så er det i allerhøjeste grad en "nødvendighed" man selv har skabt - som en konsekvens af en idiotisk politik. Derfor skal det aldeles ikke accepteres som en nødvendighed - heller ikke af den amerikanske kongres.
Stavefajl
For eksempel DR Nyheder Online, hehe...
(der er så vidt jeg kan se ingen stavefejl i ovennævnte artikel)
CIA's metoder
Et af de værste eksempler handler om en tysk borger, der blev bortført og tortureret - fordi han havde et mistænkeligt navn!
Læs mere om det på min engelske blog "Essays & Articles"
søndag, december 04, 2005
Endelig bevist: Humlebien kan flyve
Humlebien har sådan set aldrig været i tvivl, men nu er det langt om længe bevist videnskabeligt: Den kan flyve. Det er en amerikansk bioingeniør, Michael D. Dickinson, fra Caltech Instituttet, der ved hjælp af højteknologiske digitalfoto af humlebiens vinger har ført beviset.
1934: Humlebien kan IKKE flyve
Og formentlig dermed sætter punktum i en af videnskabens længste vittigheder. I 1934 beviste en fransk insektforsker nemlig, at humlebien rent videnskabeligt IKKE kan flyve. Det bevis er der blevet leet meget af siden.
Og hvordan lykkes det så de muskuløse dyr at flyve?
Hurtige vingeslag
Hemmeligheden er en kombination af meget hurtige vingeslag, en hurtig rotation af vingerne og meget hurtige retningsændringer af vingens bevægelser.
Humlebier har cirka 230 vingeslag per sekund. I modsætning til de fleste andre insekter, som når deres maksimale opdrift halvvejs gennem et vingeslag, er opdriften den samme under hele humlebiens vingeslag.
- Vingen skal arbejde hurtigt og konstant. Ellers er vingemusklen ikke i stand til at yde tilstrækkelig opdrift, siger Dickinson, hvis opdagelse blev offentliggjort i The Proceedings of the National Academy i den forløbne uge.
kilde: DR Nyheder
torsdag, december 01, 2005
CIA eller Al-Qaeda?
Medmindre den danske regering fylder offentligheden med løgn, så må man vel egentlig gå ud fra, at nogenlunde det samme ville være tilfældet, hvis et fly under kontrol af terrorister overflyver Danmark eller lander i en dansk lufthavn. Måske udstyret med et eller andet farligt våben?
Altså at de danske myndigheder ikke opdager en skid før det er for sent...
Søren Espersen
Hvis det kun er venstreorienterede personer der forholder sig kritisk til Bush & co. så er mere end halvdelen af den amerikanske befolkning åbenbart pludselig blevet venstreorienterede!
Den skal du vist længere ud på landet med, Søren!
Jubilæum
Man må specielt ønske GWB tillykke på dagen. Som guvernør i Texas gjorde han som bekendt en stor indsats for at bekæmpe samfundets fjender ved hjælp af dødsstraf. Med det resultat, at Texas idag er (næsten) fri for kriminalitet.