Det fremgår af medierne, at mange af de muslimer der er forargede over Muhammed-tegningerne, opfatter det sådan at der sættes lighedstegn mellem Mumammed og terrorister.
Det er nok især tegningen af Muhammed med en bombe på hovedet, der opfattes sådan. På grund af den sammenhæng offentliggørelsen sker i, synes jeg også selv at man kan være i tvivl om det bare er satire og dansk humor, eller om hensigten faktisk er at nedgøre muslimer?
Men der er jo ingenting der er så skidt så det ikke er godt for noget, som man siger på dansk. Når muslimer bliver sure over, at Muhammed fremstilles som om han var terrorist, så må man vel gå ud fra, at de aldeles ikke sympatiserer med terrorister?
Hvis det er tilfældet, så kan man vel forvente en klar fordømmelse af dem der kom med trusler på livet mod tegnerne. Deres organisation er med rette blevet opført på EU's terrorliste, og PET holder selvfølgelig øje med, at ingen gør alvor af det.
Det kan godt være, at Muhammed ikke var terrorist, men de muslimer der kommer med trusler af ovennævnte karakter, er potentielle terrorister. Hvis man vil gøre noget ved sagen, må man gå til domstolene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.