Gamle mødre

I forbindelse med nyheden om den 61-årige danske kvinde, der lige har født et barn ved kunstig befrugtning, har den mest almindelige reaktion tydeligvis været en skarp afstandtagen, også fra politikere.

For politikernes vedkommende kunne den hurtige reaktion måske skyldes, at det i dag nærmest er sådan at en politiker skal sørge for at markere sig i medierne mens en nyhed stadig er varm. Især visse politikere fra Dansk Folkeparti er ret dygtige til dette. Der er så bare det ved det, at den politiske stillingtagen til et eller andet problem måske ikke er særlig gennemtænkt på den måde, og man kan jo godt mene at det netop burde være politikernes opgave: At holdningerne ikke afhænger for meget af hvad vej vinden blæser, fordi en øjeblikkelig folkestemning godt kan være ret overfladisk.

Men lige bestemt i dette spørgsmål tror jeg egentlig snarere, at politikernes hurtighed har samme årsager som for mange andre mennesker: Der er tale om en spontan reaktion baseret på følelser, der nok ligger forholdsvis dybt i os - nemlig en reaktion mod noget der forekommer direkte naturstridigt, kunstigt og måske direkte inhumant. Jeg vil vove den påstand, at når man uden videre går ud fra, at det er skadeligt for barnet, så er det fordi udgangspunktet er denne følelsesmæssige reaktion.

Det er klart, at hvis børn rent faktisk lider skade af at vokse op med en lidt ældre mor, så skal det være forbudt ved lov - det går jeg ud fra de fleste af os er enige om. Et af de mest almindelige argumenter i den forbindelse er, at når moderen er noget ældre, så risikerer man at barnet mister sin mor i en alt for tidlig alder, hvilket rigtignok ikke er godt for barnet. Men så er der jo det modargument, at menneskers levealder netop er stigende, og at folk i vore dage ofte er sundere og friskere i en langt højere alder, end det har været almindeligt tidligere.

Jeg har ikke selv taget endelig stilling til problematikken, men nogle kilder påstår faktisk, at der findes videnskabelige undersøgelser der viser, at børn ofte trives bedre med forældre der er lidt oppe i alderen, frem for helt unge forældre. Hvis det forholder sig sådan, så kan der vel godt være fornuft i at give kunstig befrugtning til kvinder der ikke længere kan få børn naturligt. Grænsen her i Danmark er så vidt jeg har forstået det 45 år, så denne grænse kunne måske godt diskuteres - men selvfølgelig skal der være en aldersgrænse et eller andet sted.

Det man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved, er en blank afvisning med det argument at det er unaturligt. For hvad vil det sige? Det er jo også "unaturligt" at vi mennesker lever så lang tid som vi gør i dag. Det skyldes i høj grad den samme videnskab, som også gør kunstig befrugtning mulig - og det er vel de færreste der har noget imod at leve længere? Det fragår ikke, at den længere levealder vi har i dag også er "unaturlig". Langt det meste af den tid mennesket har eksisteret, har den typiske levealder ligget omkring 40 år. Hvilket betyder, at den menneskelige biologi grundliggende må være tilpasset denne begrænsede levealder. Derfor er der f.eks. mange der dør af kræft vore dage, i modsætning til tidligere hvor folk så at sige ikke blev gamle nok til at kunne dø af kræft. På samme måde er det sikkert ikke tilfældigt, at den alder hvor kvinder normalt holder op med at kunne få børn ligger på nogenlunde samme niveau som den levealder vi er biologisk tilpassede til, altså omkring 40 år. Det er tilsyneladende netop tilpasset sådan, at kvinden skal kunne føde børn hele livet (ca. 40 år).

Med det udtrykkelige forbehold, at det ikke skader barnet, så vil en ændring af denne aldersgrænse opad snarere være et udtryk for, at det ikke kun drejer sig om at forlænge menneskers levealder rent kvantitativt, men også om livskvaliteten.

Der er brug for flere videnskabelige undersøgelser af denne problematik, så derfor må man håbe at uafhængige videnskabelige institutioner kan foretage disse - uden alt for megen indblanding fra populistiske politikere.