Det kan godt være, at de lave sociale ydelser til indvandrere har fået et meget lille mindretal af dem i arbejde. Men hvad med det store flertal, der ikke er kommet i arbejde på den måde?
Jeg vil vove den påstand, at for disse medborgere er muligheden for at komme i arbejde blevet mindre end den var før. Folk der er fastholdt i permanent fattigdom har generelt dårligere muligheder end andre. Det viser al erfaring.
Mon ikke det forholder sig sådan, at de indvandrere der faktisk er kommet i arbejde som følge af de lave ydelser, er dem der i forvejen har haft gode muligheder for at få arbejde. For dem kan nedsættelsen af ydelserne velsagtens godt have virket motiverende. Men folk kommer altså ikke i arbejde alene i kraft af at være motiveret til det. Der er også mere objektive faktorer, der bestemmer det. Foruden manglen på arbejdspladser er der som sagt også fattigdom.
Det betyder, at netop en normalisering af disse ydelser er det, der i dag kan få flere indvandrere i arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.