lørdag, marts 22, 2014

Demokrati

Man har ikke et ordentligt demokrati, hvis:

1) Borgerne ikke har indflydelse på hvem der har den politiske magt (valg).
2) Borgerne ikke har ytringsfrihed.
3) Det er muligt for staten at hemmeligholde alt for meget.
4) Staten overvåger borgerne massivt.
5) Penge har afgørende betydning for politisk indflydelse.

Ud fra det, er det nemt at se, at Kina næppe kan kaldes demokratisk overhovedet (bortset måske fra pkt. 5?)

Rusland har noget, der på overfladen ligner demokrati, men ikke reelt er det, fordi det stort set kun er pkt. 1 der ikke gælder.

Men er USA et ordentligt demokrati? Man har valg og ytringsfrihed, hvilket naturligvis er vigtige faktorer. Men pkt. 3, 4 og 5 gælder desværre langt hen ad vejen.

Jeg mener ikke det i dag er sådan, at hvis man går ind for demokrati, så har man nødvendigvis USA som forbillede, og opfatter verden som "os og dem" sådan som bl.a. Anders Fogh Rasmussen altid har gjort. Det er derimod et spørgsmål om at være pragmatisk og gå efter hvad der gavner demokratiet i ens eget land. For Danmark kan det bedst betale sig at støtte sig til USA, hvis vi vil bevare vores demokrati. Men det gælder ikke nødvendigvis for andre lande rundt om i verden. Hvis et land bedst kan udvikle og beskytte sit eget demokrati ved at spille stormagterne ud mod hinanden, så er det i orden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.