fredag, marts 21, 2014

EU

EU er et stort, historisk fremskridt. Mens Napoleon og Hitler brugte militær magt for at gøre hele Europa til en stormagt, så nøjes EU med at bedrage og vildlede befolkningen i de europæiske lande, så de "frivilligt" går med til en centralistisk EU-stat. Seneste eksempel er, at EU vil diktere hvem der skal have børnecheck, med henvisning til "arbejdskraftens frie bevægelighed" - på trods af, at børnechecken slet ikke er knyttet til arbejdskraften, men til forsørgerpligten! Det er ikke børnechecken, der er det grundliggende problem, men den "blankocheck" man har givet EU til selv at bestemme, hvor langt centraliseringen skal gå. Den udvikling skal stoppes, eller også skal EU nedlægges og erstattes med noget andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.