Det fremgår af den almindelige debat om "Udlændinge-service" mv. at mange danskere fejlagtigt tror, at sagen handler om at EU blander sig i den danske udlændinge-lovgivning.
Det gør EU ikke. Hvis den gjorde, ville det også være i modstrid med de danske undtagelser.
Derimod håndhæver EU de regler, der gælder for EU's indre marked. Dette indre marked har Danmark tilsluttet sig efter en demokratisk folkeafstemning, og det gælder derfor i forlængelse af den danske grundlov. Hvilket betyder, at det står over almindelig dansk lovgivning.
Meningen med det indre marked har altid været, at EU skal udvikles i retning af, at det skal være lige så let for en EU-borger at flytte til et andet EU-land for at arbejde, som det er inden for eget lands grænser. Da det vel må siges at være ret normalt, at man i den forbindelse har ret til at tage sin familie med sig, så gælder det også her. De eneste krav der kan stilles i den forbindelse er f.eks. at ægteskabet er lovligt indgået, og den slags ting.
Det der er det egentlige problem i den her sag er snarere, at en del politikere og politiske partier her i Danmark hele tiden har vildledt danskerne, med hensyn til hvad det indre marked egentlig indebærer. Eller også har de været for dumme til selv at have forstået det, hvilket ikke er nogen acceptabel undskyldning for politikere.
Det indre marked er en ændring i selve det økonomiske system, og ikke bare et sæt juridiske regler. Det er en ret væsentlig suverænitets-afgivelse at tilslutte sig det, og det har det altid været.
At EU's retslige håndhævelse af reglerne for det indre marked kan have konsekvenser for den danske udlændingepolitik, er noget helt andet. Det er ikke EU's hovedpine, men vel snarere en slags tømmermænd hos visse danske politikere.
Sagen er, at Danmark har fuld ret til at føre sin egen udlændingepolitik, uden EU's indblanding. De danske regler er i og for sig heller ikke ulovlige: De gælder for danskere, der ikke kan søge efter EU's regler (om arbejdskraftens frie bevægelighed).
Derimod er det en overtrædelse af dansk lov, hvis man bevidst har vildledt folk om deres ret. Nemlig loven om offentlig forvaltning.
Det sagen drejer sig om, er at der er nogle politiske skidesprællere og klamphuggere inde på Christiansborg, der åbenbart ikke har opdaget, at Danmark faktisk er blevet medlem af det EU de selv har propaganderet for ved hver eneste afstemning!
Danmark kan godt føre en selvstændig udlændingepolitik, men det er mest praktisk at den bliver tilpasset det som vi faktisk er bundet af i EU, især det der gælder i forlængelse af grundloven.
Ellers ender vi bare med et indre gedemarked her i Danmark...
onsdag, juli 30, 2008
Lille spejl
Den 22. juli præsenterede jeg mine læsere for en gåde man skulle svare på i en poll (ude i sidebaren).
Spørgsmålet, der skulle svares på, var:
"Hvis du ser dig selv i et spejl, bliver dit spejlbillede så mindre, hvis du bevæger dig væk fra spejlet?"
Kun 9 personer har svaret (så nogen videnskabelig undersøgelse kan man nok ikke kalde det!)
Men faktisk er det temmelig nemt for enhver at lave et eksperiment, der viser at det rigtige svar på spørgsmålet altså er NEJ:
Du kan selvfølgelig også tegne omridset af dit ansigt på spejlet med en spritmarker, sådan som jeg gjorde - men så kan du få lidt problemer med at vaske det af bagefter!
Selv om den vurdering af virkeligheden man spontant har, altså kan være helt forkert, så fremgår det også af min kilde, at der er gode grunde til at vi oplever virkeligheden sådan. Vores opfattelse er først og fremmest bestemt af hensigtmæssighed. Derfor mener jeg også det er lidt forkert at kalde selve vores oplevelsesmåde for illusorisk. Det der er illusorisk er at forveksle vores oplevelsesmåde med den fysiske virkelighed. Det er nemlig det man gør, hvis man svarer "ja" til spørgsmålet. Det der spørges om, er den faktiske størrelse på spejlbilledet, altså mere fysisk. Samtidig er der den "twist" at de fysiske forhold (spejlbilledets størrelse) afhænger af iagttagerens position. Ser man andre personer bevæge sig væk fra spejlet, bliver deres spejlbillede godt nok mindre!
Det spørgsmål jeg har behandlet her, er kun et enkelt aspekt ved en mere generel problematik, der behandles i min kilde-artikel, som er:
"Mirrors Don't Lie. Mislead? Oh, Yes."
(New York Times).
Mærkeligt, at man kan være så sikker på noget, indtil et simpelt eksperiment viser, at man tager fejl. Men selv kloge folk som Aristoteles kan jo ligge under for det, som han vel gør når han går ud fra, at et tungt legeme selvfølgelig falder hurtigere end et let. Det er et helt andet emne end her, men begge ting viser, at det ofte er fornuftigt at stille spørgsmål ved det "selvfølgelige" og at undersøge det eksperimentelt, videnskabeligt.
Spørgsmålet, der skulle svares på, var:
"Hvis du ser dig selv i et spejl, bliver dit spejlbillede så mindre, hvis du bevæger dig væk fra spejlet?"
Kun 9 personer har svaret (så nogen videnskabelig undersøgelse kan man nok ikke kalde det!)
- 7 personer (77 pct.) svarede ja.
- 2 personer (22 pct) svarede nej.
Men faktisk er det temmelig nemt for enhver at lave et eksperiment, der viser at det rigtige svar på spørgsmålet altså er NEJ:
- Stil dig lige foran spejlet på dit badeværelse, lige efter at have været i bad, mens spejlet stadigvæk er dugget.
- Tør duggen på spejlet væk, men kun lige netop hvor dit ansigt er.
- Gå nogle skridt baglæns, mens du holder dit ansigt inden for pletten uden dug.
Du kan selvfølgelig også tegne omridset af dit ansigt på spejlet med en spritmarker, sådan som jeg gjorde - men så kan du få lidt problemer med at vaske det af bagefter!
Selv om den vurdering af virkeligheden man spontant har, altså kan være helt forkert, så fremgår det også af min kilde, at der er gode grunde til at vi oplever virkeligheden sådan. Vores opfattelse er først og fremmest bestemt af hensigtmæssighed. Derfor mener jeg også det er lidt forkert at kalde selve vores oplevelsesmåde for illusorisk. Det der er illusorisk er at forveksle vores oplevelsesmåde med den fysiske virkelighed. Det er nemlig det man gør, hvis man svarer "ja" til spørgsmålet. Det der spørges om, er den faktiske størrelse på spejlbilledet, altså mere fysisk. Samtidig er der den "twist" at de fysiske forhold (spejlbilledets størrelse) afhænger af iagttagerens position. Ser man andre personer bevæge sig væk fra spejlet, bliver deres spejlbillede godt nok mindre!
Det spørgsmål jeg har behandlet her, er kun et enkelt aspekt ved en mere generel problematik, der behandles i min kilde-artikel, som er:
"Mirrors Don't Lie. Mislead? Oh, Yes."
(New York Times).
Mærkeligt, at man kan være så sikker på noget, indtil et simpelt eksperiment viser, at man tager fejl. Men selv kloge folk som Aristoteles kan jo ligge under for det, som han vel gør når han går ud fra, at et tungt legeme selvfølgelig falder hurtigere end et let. Det er et helt andet emne end her, men begge ting viser, at det ofte er fornuftigt at stille spørgsmål ved det "selvfølgelige" og at undersøge det eksperimentelt, videnskabeligt.
torsdag, juli 24, 2008
George W. Booze
Mange almindelige amerikanere står som bekendt med alvorlige problemer på grund af krisen på det amerikanske boligmarked.
Det synes præsidenten der er grund til at lave tykt grin med, som denne video viser:
Det synes præsidenten der er grund til at lave tykt grin med, som denne video viser:
tirsdag, juli 22, 2008
Gåde
Jeg vil gerne bede mine læsere svare på følgende spørgsmål:
Hvis du ser dig selv i et spejl, bliver dit spejlbillede så mindre, hvis du bevæger dig væk fra spejlet?
Du skal svare i min "poll" ude i sidebaren. Du har en uge til det!
Hvis du ser dig selv i et spejl, bliver dit spejlbillede så mindre, hvis du bevæger dig væk fra spejlet?
Du skal svare i min "poll" ude i sidebaren. Du har en uge til det!
søndag, juli 20, 2008
Den første sten
Gad vidst, hvem der så skal kaste den første sten?
En af de korrupte præster, måske...
Mange af dem der har magten i Iran er ihvertfald kendt for at være korrupte. Men det gør sådan set ikke den store forskel, synes jeg. Det er under alle omstændigheder afskyeligt at stene folk, og ingen mennesker er rene nok selv til at være den der kaster den første sten.
Som Jesus sagde.
En af de korrupte præster, måske...
Mange af dem der har magten i Iran er ihvertfald kendt for at være korrupte. Men det gør sådan set ikke den store forskel, synes jeg. Det er under alle omstændigheder afskyeligt at stene folk, og ingen mennesker er rene nok selv til at være den der kaster den første sten.
Som Jesus sagde.
torsdag, juli 17, 2008
Flugten fra selvbevidstheden
På Videnskab.dk er der en interessant artikel om en amerikansk undersøgelse der viser, at når folk med lav selvfølelse tænker på at de engang skal dø, så er de tilbøjelige til at spise mere!
Man kan så tilføje, at der også er andre måder at tackle denne ubehagelige tilstand på. Eller man skal måske snarere sige: falske og betænkelige nødløsninger på nogle eksistentielle problemer?
Men selv pseudo-løsninger kan være at foretrække for alternativet: angst og depression.
Jeg finder denne artikel særlig interessant, fordi den også sætter spot på flere af de synspunkter, jeg har givet udtryk for på denne blog. Det drejer sig blandt andet om:
Spørgsmålet er så, hvilke muligheder moderne mennesker har for at tackle den slags på en mere konstruktiv måde end ved blot at øge sit materielle forbrug?
Jeg mener helt klart, at religionen har en stor betydning i denne sammenhæng. Religion hænger sammen med vores grundliggende menneskelighed og åndelige behov - behovet for at kunne se en mening med det hele.
"Når folk bliver mindet om, at de er højst dødelige, kan de føle sig dårligt tilpas med, hvad de har udrettet i deres liv, og om det er lykkedes dem at efterlade sig et mærkbart fodaftryk. Dette er en tilstand, som kan kaldes for en forstærket selvbevidsthed. En måde at tackle en sådan ubehagelig tilstand er at flygte fra den ved enten at overspise eller overforbruge,"
Man kan så tilføje, at der også er andre måder at tackle denne ubehagelige tilstand på. Eller man skal måske snarere sige: falske og betænkelige nødløsninger på nogle eksistentielle problemer?
Men selv pseudo-løsninger kan være at foretrække for alternativet: angst og depression.
Jeg finder denne artikel særlig interessant, fordi den også sætter spot på flere af de synspunkter, jeg har givet udtryk for på denne blog. Det drejer sig blandt andet om:
- At mennesker har en særlig opfattelse af tiden, og at det bl.a. kommer til udtryk ved at man kan reflektere over sit samlede livsforløb. Evaluere sin egen fortid, og sætte den i forhold til fremtiden (som i sidste ende er døden!)
- Spørgsmålet om man har "efterladt sig et fodaftryk" her i verden betyder meget for mennesker (og kan ikke reduceres til at få en masse unger = bringe sine gener videre!)
- Kun mennesker har en egentlig selvbevidsthed. Visse dyr (bl.a. elefanter!) har ganske vist noget der ligner det, men kun i rudimentær form. Jeg vil gætte på, at det er vores anvendelse af sproglig kommunikation, der er den vigtigste grund til dette?
Spørgsmålet er så, hvilke muligheder moderne mennesker har for at tackle den slags på en mere konstruktiv måde end ved blot at øge sit materielle forbrug?
Jeg mener helt klart, at religionen har en stor betydning i denne sammenhæng. Religion hænger sammen med vores grundliggende menneskelighed og åndelige behov - behovet for at kunne se en mening med det hele.
onsdag, juli 16, 2008
Jensen
Fornylig skrev Politiken.dk at mange danskere har skiftet efternavn siden den nye navnelov trådte i kraft for to år siden.
Især det gode gamle danske navn "Jensen" bliver skiftet ud. Der er dog så mange der hedder det, at der næppe er nogen risiko for at det forsvinder.
Jeg har selv for mange år siden skiftet navn fra "Jensen" til "Michaelsen". Det har man i mange år kunnet gøre gratis, hvis det andet navn er moderens oprindelige familienavn, dvs. det har ikke noget med den nye navnelov at gøre.
Derfor er navnet "Jensen" nu alligevel pæredansk, og man kan derfor synes det er lidt mærkeligt, hvis man ikke må bruge det kommercielt, og f.eks. kalde sin pølsevogn for "Jensens pølsevogn"?
Men dem er der selvfølgelig heller ikke så mange tilbage af. Pølsevogne altså.
Derimod kan man vel godt synes, at hvis/når man er rigtig innovativ og laver sådan noget som en dansk bil, så bør man som dansker have ret til at kalde den noget med "Jensen..."
Nu kan man ikke så godt bare kalde den "Jensen" da der som bekendt allerede findes en engelsk bil der hedder sådan. Men så ihvertfald "Jensen-et-eller-andet"?
Den går åbenbart heller ikke!
Gør man det, og f.eks. kalde sin bil for "Jensen One" får man ballade med dem der tilfældigvis ejer en engelsk "Jensen"...
Især det gode gamle danske navn "Jensen" bliver skiftet ud. Der er dog så mange der hedder det, at der næppe er nogen risiko for at det forsvinder.
Jeg har selv for mange år siden skiftet navn fra "Jensen" til "Michaelsen". Det har man i mange år kunnet gøre gratis, hvis det andet navn er moderens oprindelige familienavn, dvs. det har ikke noget med den nye navnelov at gøre.
Derfor er navnet "Jensen" nu alligevel pæredansk, og man kan derfor synes det er lidt mærkeligt, hvis man ikke må bruge det kommercielt, og f.eks. kalde sin pølsevogn for "Jensens pølsevogn"?
Men dem er der selvfølgelig heller ikke så mange tilbage af. Pølsevogne altså.
Derimod kan man vel godt synes, at hvis/når man er rigtig innovativ og laver sådan noget som en dansk bil, så bør man som dansker have ret til at kalde den noget med "Jensen..."
Nu kan man ikke så godt bare kalde den "Jensen" da der som bekendt allerede findes en engelsk bil der hedder sådan. Men så ihvertfald "Jensen-et-eller-andet"?
Den går åbenbart heller ikke!
Gør man det, og f.eks. kalde sin bil for "Jensen One" får man ballade med dem der tilfældigvis ejer en engelsk "Jensen"...
lørdag, juli 12, 2008
Vibeke Sperling
Politikens medarbejder Vibeke Sperling ser ud til at have præsteret en leder, der er groft fordrejet i forhold til hendes kilde.
Det drejer sig om artiklen: "Intolerant" fra 11. juli hvor SF's integrationsordfører Astrid Krag nærmest beskyldes for at være på linje med DF (noget af en beskyldning, må man sige!)
Læs Astrid Krags kommentar til lederen, og indlægget på hendes egen blog: "Østarbejdere: Vi skal ikke gentage fortidens fejl".
For en gangs skyld kan man vel forvente, at lederskribenten kommenterer dette? (hvad jeg ellers ikke mener man behøver).
update:
Engelbreth: "Astrid Krag og det nye SF"
kommentar: Så vidt jeg kan bedømme det, så er det Vibeke Sperling der i sin leder har fordrejet Astrid Krags udtalelser?
update:
Engelbreth: "Astrid Krag og det nye SF (2)"
(læs min kommentar der)
Det drejer sig om artiklen: "Intolerant" fra 11. juli hvor SF's integrationsordfører Astrid Krag nærmest beskyldes for at være på linje med DF (noget af en beskyldning, må man sige!)
Læs Astrid Krags kommentar til lederen, og indlægget på hendes egen blog: "Østarbejdere: Vi skal ikke gentage fortidens fejl".
For en gangs skyld kan man vel forvente, at lederskribenten kommenterer dette? (hvad jeg ellers ikke mener man behøver).
update:
Engelbreth: "Astrid Krag og det nye SF"
kommentar: Så vidt jeg kan bedømme det, så er det Vibeke Sperling der i sin leder har fordrejet Astrid Krags udtalelser?
update:
Engelbreth: "Astrid Krag og det nye SF (2)"
(læs min kommentar der)
fredag, juli 11, 2008
tirsdag, juli 08, 2008
Universets bølgefunktion?
I min tidligere artikel "Q" fra 6. juni definerede jeg Q som mængden af alle elementære kvantemekaniske fænomener.
Når jeg i den forbindelse påstår, at Q er uafhængig af naturlovene, så skal det forstås sådan, at jeg forudsætter at vores univers er opstået ved Big Bang som følge af kvante-fluktuationer, hvilket indebærer at de almindelige naturlove ikke har været gældende.
Elementerne i mængden Q, altså de elementære kvantemekaniske fænomener, er knyttet til kvantemekaniske bølgefunktioner, der angiver sandsynligheder.
Det forholder sig imidlertid sådan, at der kan argumenteres for, at disse bølgefunktioner ikke kan betragtes som isolerede enheder, men snarere er at betragte som aspekter ved én enkelt universel bølgefunktion!
Det er ihvertfald hvad Sean Carroll skriver ovre på Cosmic Variance.
Selv om Sean ikke nævner det i artiklen, så kan det så vidt jeg kan se gøre sådan noget som entanglement og teleportering mere forståeligt?
Når jeg i den forbindelse påstår, at Q er uafhængig af naturlovene, så skal det forstås sådan, at jeg forudsætter at vores univers er opstået ved Big Bang som følge af kvante-fluktuationer, hvilket indebærer at de almindelige naturlove ikke har været gældende.
Elementerne i mængden Q, altså de elementære kvantemekaniske fænomener, er knyttet til kvantemekaniske bølgefunktioner, der angiver sandsynligheder.
Det forholder sig imidlertid sådan, at der kan argumenteres for, at disse bølgefunktioner ikke kan betragtes som isolerede enheder, men snarere er at betragte som aspekter ved én enkelt universel bølgefunktion!
Det er ihvertfald hvad Sean Carroll skriver ovre på Cosmic Variance.
Selv om Sean ikke nævner det i artiklen, så kan det så vidt jeg kan se gøre sådan noget som entanglement og teleportering mere forståeligt?
Etiketter:
filosofi,
fysik,
kosmologi,
kvantemekanik,
videnskab
Abonner på:
Opslag (Atom)