fredag, marts 21, 2014

Grundloven eller EU?

I følge Grundloven har staten pligt til at forsørge borgere, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og sine. Børnechecken er en dansk velfærdsordning, der har til formål at yde delvist tilskud til de omkostninger, en forsørger har ved at have sit barn til at bo og leve i Danmark. Tilskuddet må siges bl.a. at have til formål at undgå for mange tilfælde, hvor barnets forsørger ikke er i stand til at forsørge barnet. Ordningen ligger med andre ord i naturlig forlængelse af Grundloven, mht. forsørgerpligt for herboende børn.

Børnechecken påstås at være i modstrid med EU's forordninger. Om den er det, skal jeg ikke kunne sige. Men det er heller ikke afgørende! Hvis børnechecken er i modstrid med EU, så er der en modsætning mellem EU's regler og Grundloven. Og så er det Grundloven der gælder!

Danske politikere skal ubetinget rette sig efter Grundloven. De skal kun rette sig efter EU's regler, hvis disse regler ikke er i modstrid med Grundloven.

Selv hvis konsekvensen er, at Danmark bliver dømt ved EU-domstolen. Den dom er man i så fald forpligtet til at ignorere.

EU

EU er et stort, historisk fremskridt. Mens Napoleon og Hitler brugte militær magt for at gøre hele Europa til en stormagt, så nøjes EU med at bedrage og vildlede befolkningen i de europæiske lande, så de "frivilligt" går med til en centralistisk EU-stat. Seneste eksempel er, at EU vil diktere hvem der skal have børnecheck, med henvisning til "arbejdskraftens frie bevægelighed" - på trods af, at børnechecken slet ikke er knyttet til arbejdskraften, men til forsørgerpligten! Det er ikke børnechecken, der er det grundliggende problem, men den "blankocheck" man har givet EU til selv at bestemme, hvor langt centraliseringen skal gå. Den udvikling skal stoppes, eller også skal EU nedlægges og erstattes med noget andet.

Børnechecken

Burde sådan noget som børnecheck ikke være et fast tilskud til en forsørger - begrundet med de store udgifter, der er forbundet med at have børn? Hvem siger, det overhovedet skal være knyttet til arbejdskraften? En forsørger har forsørgerpligt for sine børn, uanset hvor vedkommende får sin indkomst fra. Og hvis ydelsen ikke er knyttet til arbejdskraften, så har den ikke noget at gøre med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, og så kan EU heller ikke blande sig med henvisning til netop det.

Da børnechecken som sagt har til formål delvist at dække omkostningerne ved at have børn, så er det selvfølgelig også relevant hvor barnet bor og lever. Det kan der være ret stor forskel på i forskellige lande.

Det eneste rigtige må være, at den slags forsørgertilskud betales af det land, som barnet bor og lever i, og udbetales til nærmeste forsørger. Der vil normalt være en forsørger i samme land som barnet, men hvis en eneforsørger har nogen til at passe barnet, mens vedkommende selv bor og arbejder i et andet land, så skal pengene selvfølgelig sættes ind på denne eneforsørgers konto. I den sammenhæng er det netop ligegyldigt, hvor pågældende selv bor og arbejder.

Alle går tilsyneladende ud fra, at EU har ret til at blande sig i børnechecken, men er det nu også rigtigt? Hvis det faktisk ikke er rigtigt, så er det dummeste man kan gøre vel at tage initiativ til at prøve det ved EU-domstolen. Gør man det, så anerkender man jo dermed, at det i det hele taget har noget med EU at gøre.

Danmark har nogle undtagelser i EU. Der må EU naturligvis ikke blande sig. Men det betyder ikke, at EU må blande sig i alt muligt andet! EU må kun blande sig i ting, som der er basis for i traktaterne. For eksempel ting, der har at gøre med arbejdskraftens frie bevægelighed. Derfor har man bildt folk ind, at det gælder for børnechecken, selv om det ikke er tilfældet. EU's politiske magtelite forsøger at tilrane sig en magt, som der ikke er basis for i traktaterne!

tirsdag, marts 18, 2014

Imperialisme

Hvis Putin har til hensigt at opbygge et nyt russisk imperium som en slags "erstatning for Sovjetunionen" så er der grund til bekymring. Fordi al imperialisme er farlig. Men holder sammenligningen med Den Kolde Krig? Var det ikke en konflikt mellem forskellige systemer: socialisme mod kapitalisme? Eller måske det OGSÅ var en konflikt mellem rivaliserende imperiemagter: USA over for Sovjetunionen? Rigtigt, at Rusland ikke kan siges at være et fuldgyldigt demokrati, og at dette har betydning. Men det er også rigtigt, at USA utallige gange har støttet ikke-demokratiske lande, og fortsat gør det ... Hvis man skal sammenligne med noget, så er det nok snarere rivaliseringen mellem imperialistiske stormagter op til Første Verdenskrig!

søndag, marts 02, 2014

Konkurrencestaten

Socialdemokratiets nuværende ledere tror vistnok, at deres Konkurrencestat er den eneste mulige måde at redde velfærden på, fordi den "giver os råd til velfærden".

Det er det ikke!

Det er den mest effektive måde at afskaffe velfærden på, ved at ødelægge de strukturer der understøtter den, øge uligheden - og gøre det meget nemmere for fremtidige borgerlige regeringer at skære ned på velfærden, fordi den er blevet reduceret til kun at være et offentligt tilskud til visse service-ydelser (der udføres af private firmaer).

torsdag, februar 27, 2014

Den Kolde Krig

Bent Jensen svarer "nej" til spørgsmålet om der under Den Kolde Krig var reel risiko for et uprovokeret angreb fra Sovjetunionen. Det tror jeg også er rigtigt, og jeg tror bestemt også, at amerikanerne har vidst det - vel at mærke den amerikanske regering og det amerikanske militær. Men netop ikke den almindelige amerikaner. Man lod helt bevidst være med at oplyse befolkningen om dette, fordi frygten for et sovjetisk angreb var en forudsætning for, at den amerikanske befolkning accepterede den atomare oprustning. Når folk ikke bliver korrekt oplyst på den måde, og når man ved, hvor uhyrlig et sovjetisk atomangreb ville være, så har almindelige amerikanere al mulig grund til at frygte det. Derfor - og kun derfor - har Bent Jensen ret i, at frygten for et uprovokeret sovjetisk angreb var velbegrundet. Det spørgsmål svarede han nemlig "ja" til i interviewet på DR2 Deadline i aftes.

NATOS oprustning byggede altså på en folkelig frygt, der kun var begrundet, fordi folk blev bevidst misinformeret!

Godt at få det på plads. Og fint, at Bent Jensen (ufrivilligt) medvirker til at afdække det. Det er jo vigtigt at forstå historien korrekt.

mandag, februar 24, 2014

Cannabis

I "aftenshowet" var der en politiker, der sagde, at: "Staten har jo ikke en fabrik, der kan fremstille det" som forklaring på, at man desværre ikke kan bruge cannabis som medicin. GOD IDE han kom med der. Når der ikke er noget privatejet medicinalfirma, der har foretaget en videnskabelig undersøgelse af stoffets virkninger, med henblik på en markedsføring, så er det selvfølgelig fordi der ikke er profit nok i det. Dertil er planten for udbredt, og produktet for simpelt og billigt at fremstille. Man vil næppe kunne få nogle patenter at hænge profitten op på ... Der er behov for en statslig fabrik, der udvikler og markedsfører den slags billig og effektiv medicin, som der helt klart er et samfundsmæssigt behov for, men som private medicinfirmaer ikke har nogen interesse i. En sådan statslig medicinfabrik vil til en vis grad blive en konkurrent til de private firmaer, for så vidt dens billige medicin kan fortrænge langt dyrere præparater, eller overflødiggøre dem. Private medicinalfirmaer skal ikke afskaffes, men trænger de ikke til at få lidt sund konkurrence på denne måde? ... Man kunne så måske forvente, at f.eks. Margrethe Vestager udviser en pragmatisk holdning til dette, og går ind for en sådan statslig fabrik, fordi det er bedst og billigst?

Kernevelfærd

Regeringspartierne bruger altid det argument, at når man laver forringelser i velfærden, så er det for at bevare KERNEVELFÆRDEN.

Før valget var både S og R entydigt imod privatisering af børnehaver og plejehjem, fordi det er en KERNEVÆRDI i det danske velfærdssystem, at disse ting skal være offentlige.

Siden valget har man altså omdefineret offentlige børnehaver og plejehjem til ikke længere at være kernevelfærd. Derfor vil man have undersøgt, om der kan spares lidt ved at privatisere det. Men hvis der kan det, så vil man naturligvis kun gennemføre disse besparelser - for at redde kernevelfærden!

Hvis man bare kan omdefinere "kernevelfærd" på den måde, så ender vi med en situation, hvor man har sparet nogle penge på at forringe velfærden, men kun for at redde en kernevelfærd - der ikke længere er der!

Argumentet med at redde kernevelfærden er tykt bedrag, når man uden videre omdefinerer det efter behov. Det er et falsk argument. Kom med de SANDE argumenter for besparelserne fremover, tak!

søndag, februar 23, 2014

Partistøtten

Partiet Venstre vil absolut ikke have åbenhed omkring hvem der støtter partiet økonomisk. Så må man jo gætte på, hvem det typisk kunne tænkes at være ...

Ingen tvivl om, at mange af dem er godt ved muffen, for ikke at sige meget velhavende. Nogle få af dem er måske endda stinkende rige? Men jeg tror ærlig talt ikke, der er nogen af dem, der er så rige så de flyver verden rundt på første klasse, eller den slags frådseri. Selv rige forretningsfolk kan vist godt "nøjes" med business class. Så sparer man jo også et pænt stort beløb, som man f.eks. kan give til politiske partier, der gerne vil lade firmaet slippe billigere i skat. Det lyder som en fornuftig investering i det man kalder "politik".

Men det er nok bedst, at det bliver holdt hemmeligt. Af hensyn til firmaets image, og dermed potentielt fortjenesten. Men sådan set også af hensyn til det pågældende parti. Der er ingen grund til, at uvedkommende skal vide noget om det. For eksempel de folk man vistnok kalder "vælgere".

lørdag, maj 18, 2013

Blogger, Facebook og Twitter

Jeg har lige installeret Blogger appen på min iPad, og det her er skrevet på den. Som man kan se, er det ret længe siden jeg har skrevet på denne blog, men jeg har nu altid regnet med at genoptage det. En af grundene til pausen er, at jeg begyndte at bruge twitter og facebook til korte indlæg, og da mine blogindlæg typisk netop har været forholdsvis korte, blev det altså til en pause her på Blogger. Men efterhånden synes jeg, at facebook af flere grunde ikke er egnet til tekster, som man gerne SELV vil have styr på, med hensyn til hvad folk kan læse eller ikke læse. Det man skriver på facebook kan nemt drukne i strømmen, på en måde som man ikke selv har styr på. Det gør ikke så meget, når det drejer sig om almindelige kommentarer til det ene og det andet, men det er uegnet til ting, som man gerne vil have bliver stående, og som man kan have overblik over. Desuden er facebook heller ikke behagelig at have med at gøre, så snart man skriver mere end 5 linjer, synes jeg. Den Blogger app jeg bruger lige nu, er betydeligt mere behagelig og anvendelig til det.

Jeg regner altså med, at indlæggene her på bloggen fremover bliver noget længere end tidligere. Korte ting finder man så på min facebook profil, som der er et link til ude i højre side. Min twitter konto har der længe været en løbende henvisning til i blokken ude til højre.

Der kan dog sikkert godt forekomme et kort indlæg her, hvis det er noget der udelukkende er henvendt til dem der læser min blog. Alså meddelelser af samme type som denne.