lørdag, juni 03, 2006

Principper

Jeg har tidligere her på min blog givet udtryk for, at en kommende ikke-borgerlig regering her i Danmark ikke skal være bleg for at bruge et snævert flertal i visse sammenhænge, og nærmest ignorere oppositionen.

Det har jeg gjort i forbindelse med Muhammed-sagen, hvor et snævert flertal (regeringen + DF) som bekendt modsatte sig en undersøgelse af forløbet. Det syntes jeg dengang var urimeligt, altså at et stort mindretal i folketinget ikke kan forlange en sådan undersøgelse.

Da man vel kan forudse, at hvis oppositionen i et fremtidigt folketing kommer til at bestå af de nuværende regeringsbærende partier, så vil de være imod en sådan undersøgelse. Men det mener jeg godt man kan tillade sig at ignorere totalt - og sætte en undersøgelse i gang.

Men det vigtigste er naturligvis principperne. Så derfor synes jeg man burde indføre en regel med at et (stort) mindretal i folketinget skal kunne kræve en sådan undersøgelse. Altså noget lignende det, der nævnes i en artikel på DR Nyheder idag.

Jeg er ikke jurist, men umiddelbart skulle man vel formode, at en egentlig garanteret ret til dette, vil kræve en grundlovsændring?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.