Astronomen Carl Sagan sagde engang at Jorden ikke var andet end en uanselig lille blå plet, når man ser den udefra.
Jeg er ikke enig med ham, hvis han har ment, at vores liv her på Jorden af den grund skulle være ligegyldigt - men det er jeg nu heller ikke sikker på han har ment.
Men at man skal forstørre tingene noget, for overhovedet at få øje på vores planet, kan man få en fornemmelse af ved at se denne interessante animation.
Når man nu er i gang med at forstørre tingene, kan man jo lige så godt gå videre ned i mikrokosmos - hvad animationen da også gør.
Nu kan man selvfølgelig sige, at vi som iagttagere jo netop ikke befinder os et sted langt ude i det ydre rum, men netop her på Jorden - og at Jorden i denne forstand kan siges at være centrum.
Også for dem der har lavet denne animation.
Jeg tror de fleste mennesker mener, at universets centrum er deres egen navle – måske især dem der tror, at universets skaber interesserer sig for dem personligt (og er særligt optaget af, hvad de foretager sig med de organer, der befinder sig lidt under navlen).
SvarSletJeg tror, det var en kommentar til denne tingenes tilstand, Carl Sagan gav i sin bog Pale Blue Dot fra 1994. Desuden var den en opfordring til at behandle den lille blå plet – og hinanden – ordentligt, for vi er mutters alene i et næsten uendeligt univers, og vi kan ikke forvente hjælp udefra. Det er op til os selv.
Se et citat fra Sagans bog på min gamle blog: http://naturalisme.blogspot.com/2005/12/sagan-om-jorden-og-universet.html