Gad vidst, om de idioter der har lavet hærværk hos de to personer, der lige er blevet dømt for at mishandle deres 13-årige datter - er klar over, at hvis datteren hører det, så kan det udmærket tænkes, at hun får det meget dårligt?
Børn er følelsesmæssigt knyttet til deres forældre - også forældre, der ikke behandler dem ordentligt. Hun kan ligefrem tænkes at få dårlig samvittighed over at have medvirket til at skade forældrene, forstærket af hærværket.
Det er ikke helt rationelt, men mennesker er altså heller ikke altid rationelle.
Jeg er forøvrigt helt bevidst gået langt uden om diverse Facebook-grupper og lignende, hvor folk sandsynligvis hidser hinanden op med lynch-agtige krav om "mere straf, mere straf ..."
Mon ikke denne kommunikationsform har medvirket til at få idioterne til at lave hærværket?
Det mest mærkelige er, at nogle af dem sikkert mener, at der "aldrig bliver taget hensyn til offeret".
Det er netop det, de ikke selv gør!
---
kilde: Politiken.dk
Jeg tror godt, jeg kan tillade mig at droppe et link til et tilsvarende indlæg på vores blog. Højere straf er ikke et udtryk for, at man tager hensyn til børnene. Tværtimod kan det forhindre, at voldsramte børn vil angive deres forældre.
SvarSletDet er selvfølgelig svært for børnene at sladre, fordi forældrene formentlig allerede har lovet dem en ekstra omgang med cykelkæden som svar; men der må vel også være andre muligheder for at komme den slags til livs end stadigt hårdere straffe.
Jeg havde allerede læst dit indlæg. Men udmærket du linker, så andre kan læse det ...
SvarSlet