tirsdag, januar 27, 2009

Holocaust


Videnskab.dk har idag en artikel om den 79-årige Salle Fischermann, som er en af de få danske jøder der er tilbage til at fortælle om Holocaust. Han opholdt sig i koncentrationslejren Theresienstadt i Tjekkiet.

Jeg har under et turistbesøg i Prag selv set denne lejr, som den ser ud i dag. Det gjorde et dybt indtryk på mig. Ikke så meget fordi man i den forstand bliver klogere på, hvordan sådan en lejr er/var indrettet, men mere fordi man står med et rent fysisk bevis på eksistensen af lejren.

Ikke fordi jeg på noget tidspunkt har tvivlet på denne eksistens, men fordi jeg tilhører en generation, der rent faktisk kun kender denne historie fra medierne, altså bøger, film og TV. Jeg har op igennem min opvækst naturligvis set utallige dokumentarfilm om disse afskyelige ting. Så ofte, så jeg på et tidspunkt begyndte at fravælge det, fordi jeg ikke synes man bliver klogere af at se det en gang til. Snarere tværtimod: man bliver måske bare mere hårdhudet og vænner sig til det?

TV skal selvfølgelig blive ved med at sende den slags dokumentarfilm, men mest af hensyn til de yngre generationer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.