I forbindelse med, at jeg har beskæftiget mig med den såkaldte "mange-verden-teori", er det faldet mig ind, at et fuldstændig deterministisk univers heller ikke behøver at være 100 pct. forudsigeligt. Nemlig hvis der forekommer tidsrejser foretaget af intelligensvæsner.
Forudsætningen er blot, at universet kan spalte sig op som følge af den tidsrejsendes ankomst, således at der efter dette tidspunkt eksisterer to universer parallelt med hinanden! Det er ganske vist en forudsætning som de færreste kan acceptere - incl. fysikere - men det er ikke desto mindre filosofisk interessant, at den traditionelle determinisme altså også bygger på den præmis, at der kun findes én verden og ét tidsforløb.
I det nævnte eksempel er der et element af uforudsigelighed for den iagttager der er tilstede umiddelbart før den tidsrejsendes ankomst: han kan umuligt forudsige, om han selv kommer til at leve i en verden hvor den tidsrejsende netop er ankommet, eller den verden hvor det ikke sker.
For en ordens skyld vil jeg godt lige understrege, at dette ikke direkte har noget med den nævnte teori at gøre. Den såkaldte "mange-verden-teori" er en fysisk teori/idé der forsøger at forklare velkendte fænomener som f.eks. lysets dobbeltnatur og kvantemekanisk ubestemthed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.