En af de ting der følger af kvantemekanikken er, at man ikke kan måle en partikels nøjagtige position og samtidig måle dens impuls nøjagtigt (impuls=masse*hastighed). Position og impuls er ubestemt på den måde, at hvis man måler positionen så er impulsen ret ubestemt, og omvendt.
Dette skyldes ikke at målingen af partiklens position forstyrrer partiklen rent fysisk så dens impuls ændres (udbredt misforståelse). Sådanne virkninger har ikke relevans her, hvor det handler om at man slet ikke kan måle impulsen nøjagtigt - samtidig med positionen.
Nu vil de fleste almindelige mennesker jo nok sige, at selvom man ikke kan måle impulsen, så har partiklen selvfølgelig en impuls. Hvis det f.eks. er en elektron, så må den nødvendigvis bevæge sig i en bestemt retning med en bestemt hastighed. At dette synspunkt skulle være "dumt", kan man ikke så godt påstå - ikke alene passer det med dagligdags erfaring, men det var faktisk også det Albert Einstein mente om sagen.
Men det er bare ikke den dominerende fortolkning af teorien. Ifølge denne, som faktisk er den der er bedst underbygget, forholder det sig så mærkværdigt, at hvis man måler positionen så har partiklen ikke en bestemt impuls, og omvendt. Og på samme måde: bestemmer man sig til at måle f.eks. en elektrons nøjagtige position, så har elektronen en bestemt position, men først når man har foretaget målingen! Undlader man at foretage målingen, så har den samme elektron ikke nogen helt bestemt position - rent fysisk og objektivt.
Selve målingen har altså betydning for partiklens egenskaber, men kun på den nævnte måde. Det betyder ikke, at "virkeligheden kun eksisterer i den menneskelige bevidsthed" eller noget i den retning (en anden udbredt misforståelse).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.