Efter at have tygget mig igennem en bog om kvantemekanik, synes jeg nok det er lykkedes mig at blive forvirret på et højere plan, dvs. klogere. Det drejer sig om "Introduction to Quantum Mechanics" af David J. Griffiths, som jeg har lånt fra Syddansk Universitet. Bogen er fra 2005, så indholdet er næppe forældet.
Jeg vil ikke påstå, at jeg har forstået alle formlerne i bogen fuldstændig, men alligevel nok til mit formål, som er af mere filosofisk karakter. Forfatteren giver i forordet udtryk for det synspunkt, at man næppe kan diskutere meningen med teorien uden rigtig at have forstået hvordan den virker. Det er der nok noget om, meen ... så er der rigtig mange, der er udelukket fra diskussionen!
Det er ikke meningen at jeg vil gennemgå eller anmelde bogen her, men jeg har taget nogle noter mv. som jeg sandsynligvis vil bruge i senere artikler her på bloggen. Bogen vil altså nærmest være mit referencepunkt hvad kvantemekanik angår - medmindre andet bliver nævnt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.