Styret har muligvis planer om at udvikle atomvåben. Men det er for det første kun en teoretisk mulighed, og for det andet vil det tage noget i retningen af 5-10 år inden de har udviklet det.
Det er selvfølgelig en farlig ting, hvis et styre af den kararakter får atomvåben, men er det nok til at begrunde et militært angreb på landet i den nærmeste fremtid - som USA sandsynligvis har planer om?
Jeg synes der kan være grund til at slå koldt vand i blodet, og spørge sig selv om ikke enhver iransk regering ville være interesseret i atomvåben?
Når man tager nyere historie med i betragtning, kan det nemt se sådan ud:
- Amerikanernes indsættelse af diktatoren Shah Reza imod befolkningens ønske.
- Iraks massive angreb med bl.a. giftgasser - dengang USA kunne bruge Saddam.
- Primært amerikansk militær tilstedeværelse i Afghanistan.
- USA's militære tilstedeværelse i Irak.
- Ændringerne i USA's militære strategi med hensyn til taktiske atomvåben.
Altså amerikansk verdensherredømme baseret på militær magt, og politisk løgn og bedrag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.