onsdag, juni 07, 2006

Den katolske kirke

Jeg har tidligere givet udtryk for det synspunkt, at danske præster skal have lov til at give udtryk for synspunkter, som de mener er baseret på kristne værdier - også selv om der kan være et politisk aspekt ved sagen. Det gælder f.eks. spørgsmålet om behandlingen af asylsøgere.

Det mener jeg er naturligt i et pluralistisk, demokratisk samfund. De pågældende præster giver kun udtryk for en speciel kristen synsvinkel - som ikke alle folkekirkens præster er enig i, og som ikke er udtryk for folkekirken som sådan.

Derimod ville jeg ikke bryde mig om, hvis folkekirken som sådan begyndte at drive omfattende politisk lobby-arbejde, for at påvirke beslutningerne. Altså på en stærkt organiseret og centralt styret måde.

Sådan som den katolske kirke i rimelig høj grad gør. Selv om den uden tvivl holder sig til lovlige metoder i sin fremgangsmåde, så er der grund til at holde et skarpt øje med dens initiativer. Mange af den katolske kirkes synspunkter er efter min mening dybt reaktionære, og skal imødegås med modsatrettede initiativer. Der er derimod ikke grundlag for at begrænse dens indflydelse lovgivningsmæssigt og politisk, så vidt jeg kan se. Den katolske kirke er iøvrigt også klart modstander af "ufredelige metoder" som f.eks. fysisk overfald på læger der udfører abort (som der har været flere tilfælde af i USA).

Den er i det hele taget ret anti-voldelig mere generelt. For eksempel har den også været modstander af det militære angreb på Irak. Det taler helt klart til dens fordel.

Læs artiklen "Dansk forsker: hold øje med den katolske kirke" på Politiken.dk

1 kommentar:

  1. Det hører så med til historien, at den omtalte forsker er teolog, og dermed helst ikke vil afgive patentet på dansk kristendom til andre kristne grupper.

    Med dette i mente kan hendes advarsel mod andre kristne grupper nemt være være et forsøg på manipulation på lige fod med katolikkernes.

    SvarSlet

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.