tirsdag, juni 27, 2006

Fint!

En 41-årig mand er ved retten i Göteborg blevet idømt fire års fængsel for at have bortført sin 12-årige datter til Somalia - og for at have medvirket til at hun blev omskåret.

Min kommentar: Fint nok!

Men måske man kan diskutere om straffen er hård nok, og om han ikke skulle smides ud af landet efter at have udstået sin straf?

Manden har med sin handling klart vist, at det næppe er muligt at integrere ham i det svenske samfund.

---
kilde: DR Nyheder

3 kommentarer:

  1. Hvis faderen bliver smidt ud af landet, hvad så med pigen? Der skal vel også tages hensyn til hendes integration, og en fjernelse af hendes far - trods hans overgreb - er måske ikke den bedste metode. Og da slet ikke, hvis det betyder, at hun må med ham til det land (hvilket?), han måtte blive udvist til.

    Det er ikke ligetil at integrere mennesker, og vi må leve med, at den første generation af en familie af indvandrere ikke bliver integreret. Den anden generation bliver næppe fuldt integreret heller, men de er i langt højere grad modtagelige overfor landets holdninger.

    SvarSlet
  2. til wolf:

    Du har ret i, at man nok skal kende detaljerne, for at kunne se hvad det rigtige er, efter han har udstået straffen. Jeg kender kun historien fra medierne, så min reaktion er også "følelsesmæssig". Selve dommen er rigtig, og vil også være det i Danmark. Selv om jeg faktisk mener, at integration godt kan "gå begge veje" til en vis grad, så skal vi ikke give køb på grundlæggende danske værdier. Hvilket en tolerant holdning til selve omskæringen ville være udtryk for. Iøvrigt: når det forekommer i Sverige, så kan det vel også forekomme i Danmark. At forbyde det, er ikke diskrimination af somaliere, da loven gælder alle. At forbudet ikke har været nødvendigt tidligere, skyldes jo netop at handlingen er i dyb modstrid med basal dansk kulturmønster.

    SvarSlet
  3. Jeg er ikke et øjeblik imod, at man straffer faderen for at slæbe pigen ud af landet for at begå overgreb på hende.

    Jeg mener til gengæld også, at der skal tages hensyn til pigen, der jo næppe er skyldig. Hvis hun både bliver omskåret og tvinges til at flytte med en evt. udvist far, så er det dobbelt straf til hende på trods af, at hun ikke er den skyldige.

    SvarSlet

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.