I forbindelse med en alvorlig trafikulykke her i Aalborg har en motorsagkyndig foreslået hårdere straf til nye bilister, der kører "med hovedet under armen" som DR Nyheder udtrykker det.
Forslaget er efter min mening fornuftigt, men ikke simpelthen fordi det går ud på hårdere straf - den melodi kender vi fra især DF. Det er fornuftigt, fordi det går ud på at give karantæne til nye bilister, der mister kørekortet. Selv om en ny bilist ikke nødvendigvis er en ung mand, så er virkeligheden, at det især er meget unge fyre der lige har fået kørekort, der er problemer med. Årsagen til dette er vel almindeligt kendt: unge fyre har en naturlig tendens til at afprøve grænser, f.eks. grænserne for deres egen kontrol med diverse maskiner. Inden man kalder det generelt negativt, så bør man nok lige overveje, om ikke der er positivt brug for den egenskab mange steder - bl.a. ville vi næppe have dygtige jagerpiloter, hvis det ikke var sådan.
Den pågældende egenskab hos især unge mænd er som udgangspunkt noget positivt, og derfor ville der være noget forkert ved at straffe med hårde fængselsstraffe eller lignende, i et tilfælde som den ovennævnte ulykke. Fyren skal ikke sigtes for uagtsomt manddrab eller lignende, så vidt jeg kender sagen (man skal kende detaljerne i sagen bedre for at vurdere det ordentligt).
Bortset fra det, så vil jeg gætte på at den hårdeste straf falder, når fyren vågner op af sin koma og får at vide at de to unge piger omkom.
Intet tyder nemlig på, at han ikke skulle være fuldstændig normal.
fredag, juli 31, 2009
mandag, juli 20, 2009
Mediestunt?
Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo har på kreativ vis opfundet et nyt ord:
Mediestunt: meningstilkendegivelse som magthaverne ikke bryder sig om, og som kommer fra en muslim.
Eksempel: Maria Mawla der forsvarer sig mod en uhørt vilkårlig behandling fra magthavernes side.
Hvis det er en ikke-muslim det drejer sig om, kaldes det: ytringsfrihed.
Eksempel: Jyllands-Posten der håner og spotter muslimer.
Orwellsk nysprog?
---
kilde: DR Nyheder
Mediestunt: meningstilkendegivelse som magthaverne ikke bryder sig om, og som kommer fra en muslim.
Eksempel: Maria Mawla der forsvarer sig mod en uhørt vilkårlig behandling fra magthavernes side.
Hvis det er en ikke-muslim det drejer sig om, kaldes det: ytringsfrihed.
Eksempel: Jyllands-Posten der håner og spotter muslimer.
Orwellsk nysprog?
---
kilde: DR Nyheder
søndag, juli 19, 2009
DF-censur
Så har DF gjort det igen!
Styret Danmark og danske medier. Denne gang tilsyneladende uden om "regeringspartiet" Venstre:
V siger god for tørklæde i hjemmeværnet
Hjemmeværnet truer muslim med eksklusion
Artiklen er - tydeligvis efter politisk pres fra DF - blevet fjernet fra Hjemmeværnets side. Men du kan se den her:
Hjemmeværnet - Med tørklæde og cbrn-maske
Iøvrigt kan man vel stille spørgsmålet, om ikke det grønne tørklæde gør Maria Mawla bedre camoufleret?
For meget havskum?
Der har nu været strømsvigt hele to gange på Læsø. Man kender ikke årsagen helt præcist.
Måske det er en skidefuld fisker på vej hjem, der er kommet til at beskadige ledningen?
Måske det er en skidefuld fisker på vej hjem, der er kommet til at beskadige ledningen?
lørdag, juli 18, 2009
11-årig kunstner!
Jeg er ikke specielt vild med "politisk kunst". Ihvertfald ikke hvis det politiske budskab er alt for firkantet og program-agtigt. Det var der en del af her i Danmark i min ungdom, husker jeg. Altså sådan noget som sange, der lyder som Karl Marx "Das Kapital" sat på versefødder!
Sådan noget kan jeg ikke rigtig se nogen idé i at lave. Dem der er enige i det politiske budskab bliver ikke klogere, og dem der ikke er enige bliver blot forarget.
For at det er rigtig kunst, så skal det vel bl.a. være mere subjektivt og personligt?
Det findes der rigtignok også eksempler på i dansk kultur. For eksempel forfattere som Hans Kirk, Martin Andersen Nexø og Hans Scherfig. Allesammen stærkt venstreorienterede, men de skriver på en måde så selv konservative borgere kan få noget ud af at læse det.
Fordi det er kunst.
---
Jeg hører ikke til dem, der er vild med rap-musik, og har derfor ikke rigtig interesseret mig for at se nærmere på de tekster og rim, der bruges.
Jeg er heller ikke særlig vild med Morten Massershit, men jeg vil da gerne takke ham for at have henledt min opmærksomhed på en rap-tekst, som jeg faktisk finder ret interessant:
Politisk satire når det er bedst!
Hurra for ytringsfriheden ...
---
Denne rap-tekst er ovenikøbet lavet af en 11-årig!
Lover godt for Danmarks fremtid, at vi har sådanne unge talenter.
kilde: Faklen.dk
(Læs kilde-artiklen - mit indlæg ovenfor er en ironisk kommentar til den!)
---
update:
http://politiken.dk/kultur/article753436.ece
Sådan noget kan jeg ikke rigtig se nogen idé i at lave. Dem der er enige i det politiske budskab bliver ikke klogere, og dem der ikke er enige bliver blot forarget.
For at det er rigtig kunst, så skal det vel bl.a. være mere subjektivt og personligt?
Det findes der rigtignok også eksempler på i dansk kultur. For eksempel forfattere som Hans Kirk, Martin Andersen Nexø og Hans Scherfig. Allesammen stærkt venstreorienterede, men de skriver på en måde så selv konservative borgere kan få noget ud af at læse det.
Fordi det er kunst.
---
Jeg hører ikke til dem, der er vild med rap-musik, og har derfor ikke rigtig interesseret mig for at se nærmere på de tekster og rim, der bruges.
Jeg er heller ikke særlig vild med Morten Massershit, men jeg vil da gerne takke ham for at have henledt min opmærksomhed på en rap-tekst, som jeg faktisk finder ret interessant:
Ey yo det er Salman med det der Gangsta Funk
er du gal mand, jeg sælger Gangsta skunk
til de blir helt plørt, blir helt skør
ka du ikke forstå, til de mister deres kulør,
Hør, jeg hader min kontaktperson
han forstår ikke at Salman er en stor kanon
jeg har en enkelt patron
for Messerschmidt for han snakker masser shit
han sku kom og sut min pik
Hr. Statsminister, Mr. Lars Løkke
Jeg vil gerne stjæle med dig, må jeg tykke?
Jeg hører at du får gratis vin,
gratis Look Light, gratis porno film
Jeg vil cruise hele dagen ligesom Bent Bentsen
og sælge coke ligesom Bent Bents søn
Jeg kender kriminelle, der aldrig scorer så stort
som Peter Brixtofte scored sit lort
Politisk satire når det er bedst!
Hurra for ytringsfriheden ...
---
Denne rap-tekst er ovenikøbet lavet af en 11-årig!
Lover godt for Danmarks fremtid, at vi har sådanne unge talenter.
kilde: Faklen.dk
(Læs kilde-artiklen - mit indlæg ovenfor er en ironisk kommentar til den!)
---
update:
http://politiken.dk/kultur/article753436.ece
tirsdag, juli 14, 2009
Smerte
At man kan formindske smerte ved at bande, er vel sådan set almindeligt kendt. Men hvis forklaringen er sådan som beskrevet i artiklen "Bandeord er pissehamrende smertestillende" (på ing.dk) så skulle man vel formode, at de lydord man ofte bruger spontant ("av" f.eks.), er endnu mere effektive?
Eller måske et bandeudtryk kædet sammen med netop et lydord er det mest effektive? Som ved udbruddet "av for satan!" eller lignende. Det kan vel også have betydning, at det som regel er helt faste udtryk man bruger. På den måde er der en effektiv forbindelse til kroppens mere fysiologiske reaktion. Man skal populært sagt ikke tænke ret meget, før man skriger "av for satan!"
Men hvad så med situationer, hvor man af gode grunde er afskåret fra at reagere på denne måde? Et klart eksempel er når man bliver udsat for smerte hos tandlægen. Her er det jo netop typisk en pludselig, voldsom smerte man oplever. Måske noget af forklaringen på tandlægeskræk er, at smerten faktisk bliver større for mange mennesker, fordi de er afskåret fra at reagere naturligt på den?
Hvis det er rigtigt, så har jeg en ide til at hjælpe på problemet, som muligvis kunne hjælpe: patienten får en kontakt af en eller anden slags i den ene hånd. Kontakten er forbundet med et lydanlæg (computer) der afgiver lyden af en person der råber "av for satan!" hver gang patienten trykker på kontakten ...
Okay, det kan godt være det ikke virker, men det er jeg personligt sådan set ligeglad med!
Jeg får nemlig aldrig bedøvelse, når jeg er ved tandlægen - fordi jeg ikke har brug for det. Jeg føler selvfølgelig smerte, men har lært mig selv at tackle smerten på en sådan måde, at den ikke "accellererer" eller kommer ud af kontrol. Det er en form for meditation, kan man sige. Metoden er lidt svær at forklare, men det er nærmest noget med at du hverken skal være bange for den smerte der kommer, eller forsøge at undertrykke den. Begge dele forstærker nemlig smerteoplevelsen. Du skal så at sige lade smerten "være det den er" når den dukker op.
Jeg har aldrig gået til undervisning i meditation, men jeg er ret sikker på, at det drejer sig om en teknik man kan finde i f.eks. Buddhismen.
Eller måske et bandeudtryk kædet sammen med netop et lydord er det mest effektive? Som ved udbruddet "av for satan!" eller lignende. Det kan vel også have betydning, at det som regel er helt faste udtryk man bruger. På den måde er der en effektiv forbindelse til kroppens mere fysiologiske reaktion. Man skal populært sagt ikke tænke ret meget, før man skriger "av for satan!"
Men hvad så med situationer, hvor man af gode grunde er afskåret fra at reagere på denne måde? Et klart eksempel er når man bliver udsat for smerte hos tandlægen. Her er det jo netop typisk en pludselig, voldsom smerte man oplever. Måske noget af forklaringen på tandlægeskræk er, at smerten faktisk bliver større for mange mennesker, fordi de er afskåret fra at reagere naturligt på den?
Hvis det er rigtigt, så har jeg en ide til at hjælpe på problemet, som muligvis kunne hjælpe: patienten får en kontakt af en eller anden slags i den ene hånd. Kontakten er forbundet med et lydanlæg (computer) der afgiver lyden af en person der råber "av for satan!" hver gang patienten trykker på kontakten ...
Okay, det kan godt være det ikke virker, men det er jeg personligt sådan set ligeglad med!
Jeg får nemlig aldrig bedøvelse, når jeg er ved tandlægen - fordi jeg ikke har brug for det. Jeg føler selvfølgelig smerte, men har lært mig selv at tackle smerten på en sådan måde, at den ikke "accellererer" eller kommer ud af kontrol. Det er en form for meditation, kan man sige. Metoden er lidt svær at forklare, men det er nærmest noget med at du hverken skal være bange for den smerte der kommer, eller forsøge at undertrykke den. Begge dele forstærker nemlig smerteoplevelsen. Du skal så at sige lade smerten "være det den er" når den dukker op.
Jeg har aldrig gået til undervisning i meditation, men jeg er ret sikker på, at det drejer sig om en teknik man kan finde i f.eks. Buddhismen.
fredag, juli 10, 2009
Bananer
Nu har videnskaben fundet ud af, at chimpansen faktisk er klogere end os mennesker!
Nå, ja - ihvertfald på et enkelt punkt:
---
kilde: Pharyngula
Nå, ja - ihvertfald på et enkelt punkt:
---
kilde: Pharyngula
DR og TV 2
Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen giver på Politiken.dk udtryk for, at det er fint, når medierne ikke vil acceptere polikeres krav til interviews.
Det kunne han i og for sig have ret i - forudsat at man ikke forskelsbehandler dem.
Men det er lige nøjagtig det man gør!
Både DR og TV 2 afviste som bekendt et interview med oppositionens leder Helle Thorning Schmidt om et overordentligt vigtigt emne, nemlig deres nye skatteudspil. Det gjorde de, fordi hun ikke ville tale om et betydeligt mindre vigtigt emne, nemlig visse ikke-folketingsmedlemmers utilfredshed med Henrik Sass Larsen. Han er partiets politiske ordfører, og altså med i ledelsen af partiet sammen med HTS. Det er som bekendt sådan i det danske demokrati, at det er et partis ledelse, der tegner partiet. Partiet som sådan mener det, som ledelsen mener. Selv om det naturligvis kan være både rimeligt og rigtigt rent journalistisk at beskæftige sig med splittelse i et parti, så er det sekundært i forhold til hvad der rent faktisk er partiets politik. Medierne kan sagtens interviewe andre om evt. utilfredshed med partiets ledelse, hvad man også har gjort. Men spørgsmålet er, om ikke et partis ledelse til enhver tid selv skal bestemme, om man vil diskutere denne utilfredshed offentligt. Det er partiets folketingsmedlemmer, der er valgt af vælgerne, og dermed repræsenterer deres politiske holdninger - ikke dem der kritiserer ledelsen. Det forholder sig jo heldigvis sådan, at partiets ledelse ikke kan forhindre medierne i at lade kritikerne komme til orde. Men bør medierne ikke respektere partiledelsens ret til selv at bestemme, om man vil diskutere splittelse offentligt?
DR og TV 2 har derimod accepteret et interviw med statsminister Lars Løkke Rasmussen, selv om han betingede sig, at det kun måtte handle om G8-mødet. Nu kan man selvfølgelig ikke vide, hvad man ellers ville have spurgt ham om. Men der er da et par ting, der virkelig har stor betydning, først og fremmest sagen omkring Rigsrevisionens rapport. Det er en sag, der har fundamental betydning for selve vores demokrati. Men det accepterer man altså, at statsministeren bare ikke vil snakke om! Istedet får man et interview med statsministeren om G8-mødet, hvor han kommer med en række banale klicheer uden nogensomhelst informationsværdi.
Det er alt i alt elendig journalistik. Specielt hvis man mener, at medierne skal være "den fjerde statsmagt" er det virkelig til dumpekarakter!
Jeg mener selv, at især TV 2 har politisk slagside til fordel for regeringen. Andre påstår som bekendt, at DR skulle være venstreorienteret, hvad jeg synes er langt ude. Men det bliver man jo aldrig enig om, sikkert. Sagen er vel også, at man aldrig kan være fuldstændig "objektiv" i journalistik. Prøver man på det, er resultatet dårlig journalistik. Eller rettere sagt: hvis man er alt for bange for, at nogle seere eller politikere brokker sig over, at en udsendelse er politisk skæv, så ender man med noget der faktisk også er politisk, fordi man er nødt til helt at fravælge bestemte sager.
Ville det egentlig ikke være smartere, hvis vi havde to TV-kanaler: En kanal, der ledes af de partier, der er regeringens parlamentariske grundlag. Og en anden, der ledes af oppositions-partierne? Det vil ikke nødvendigvis betyde, at de bliver totalt utroværdige, vil jeg mene. For det første kan man ikke være partipolitisk skæv, fordi der er flere partier i ledelsen. For det andet vil man højst sandsynligt være nødt til at have en høj grad af journalistisk frihed, for at få et indhold folk gider at se. Hvis man sammenligner med aviser, så er de jo heller ikke politisk neutrale eller "objektive". Hvis de var det, så gad folk vel heller ikke læse dem?
Det kunne han i og for sig have ret i - forudsat at man ikke forskelsbehandler dem.
Men det er lige nøjagtig det man gør!
Både DR og TV 2 afviste som bekendt et interview med oppositionens leder Helle Thorning Schmidt om et overordentligt vigtigt emne, nemlig deres nye skatteudspil. Det gjorde de, fordi hun ikke ville tale om et betydeligt mindre vigtigt emne, nemlig visse ikke-folketingsmedlemmers utilfredshed med Henrik Sass Larsen. Han er partiets politiske ordfører, og altså med i ledelsen af partiet sammen med HTS. Det er som bekendt sådan i det danske demokrati, at det er et partis ledelse, der tegner partiet. Partiet som sådan mener det, som ledelsen mener. Selv om det naturligvis kan være både rimeligt og rigtigt rent journalistisk at beskæftige sig med splittelse i et parti, så er det sekundært i forhold til hvad der rent faktisk er partiets politik. Medierne kan sagtens interviewe andre om evt. utilfredshed med partiets ledelse, hvad man også har gjort. Men spørgsmålet er, om ikke et partis ledelse til enhver tid selv skal bestemme, om man vil diskutere denne utilfredshed offentligt. Det er partiets folketingsmedlemmer, der er valgt af vælgerne, og dermed repræsenterer deres politiske holdninger - ikke dem der kritiserer ledelsen. Det forholder sig jo heldigvis sådan, at partiets ledelse ikke kan forhindre medierne i at lade kritikerne komme til orde. Men bør medierne ikke respektere partiledelsens ret til selv at bestemme, om man vil diskutere splittelse offentligt?
DR og TV 2 har derimod accepteret et interviw med statsminister Lars Løkke Rasmussen, selv om han betingede sig, at det kun måtte handle om G8-mødet. Nu kan man selvfølgelig ikke vide, hvad man ellers ville have spurgt ham om. Men der er da et par ting, der virkelig har stor betydning, først og fremmest sagen omkring Rigsrevisionens rapport. Det er en sag, der har fundamental betydning for selve vores demokrati. Men det accepterer man altså, at statsministeren bare ikke vil snakke om! Istedet får man et interview med statsministeren om G8-mødet, hvor han kommer med en række banale klicheer uden nogensomhelst informationsværdi.
Det er alt i alt elendig journalistik. Specielt hvis man mener, at medierne skal være "den fjerde statsmagt" er det virkelig til dumpekarakter!
Jeg mener selv, at især TV 2 har politisk slagside til fordel for regeringen. Andre påstår som bekendt, at DR skulle være venstreorienteret, hvad jeg synes er langt ude. Men det bliver man jo aldrig enig om, sikkert. Sagen er vel også, at man aldrig kan være fuldstændig "objektiv" i journalistik. Prøver man på det, er resultatet dårlig journalistik. Eller rettere sagt: hvis man er alt for bange for, at nogle seere eller politikere brokker sig over, at en udsendelse er politisk skæv, så ender man med noget der faktisk også er politisk, fordi man er nødt til helt at fravælge bestemte sager.
Ville det egentlig ikke være smartere, hvis vi havde to TV-kanaler: En kanal, der ledes af de partier, der er regeringens parlamentariske grundlag. Og en anden, der ledes af oppositions-partierne? Det vil ikke nødvendigvis betyde, at de bliver totalt utroværdige, vil jeg mene. For det første kan man ikke være partipolitisk skæv, fordi der er flere partier i ledelsen. For det andet vil man højst sandsynligt være nødt til at have en høj grad af journalistisk frihed, for at få et indhold folk gider at se. Hvis man sammenligner med aviser, så er de jo heller ikke politisk neutrale eller "objektive". Hvis de var det, så gad folk vel heller ikke læse dem?
tirsdag, juli 07, 2009
Public service?
Den såkaldte "public service" TV kanal DR synes åbenbart ikke, at Socialdemokraternes skatteudspil er vigtigt nok for den danske offentlighed!
Man har ihvertfald ikke villet have et interview med Helle Thorning-Schmidt om det. Fordi hun betinger sig, at et emne, der har virkelig stor betydning for Danmarks fremtid, nemlig en løsning af den alvorlige økonomiske krise vi har idag -som Socialdemokraternes skatteudspil hænger sammen med - ikke skal blandes sammen med relativt ligegyldige spørgsmål som "Henrik Sass Larsens tydelighed i offentligheden".
Ikke fordi Henrik Sass Larsen er fuldstændig irrelevant - han har da temmelig sikkert gjort et stort arbejde i forbindelse med dette skatteudspil. Men det får DR's seere så ikke noget at vide om!
DR går nemlig blindt efter den dagsorden, der sættes af den kulørte presse, istedet for selv at vurdere hvad der er vigtigst for Danmark. Det der er vigtigst for offentligheden er nemlig ikke nødvendigvis det folk snakker mest om for øjeblikket.
Den måde at prioritere stoffet på, hører aldeles ikke hjemme på en public service kanal.
Journalistiske klamphuggere og skidesprællere!
Iøvrigt gør Danmarks kommende statsminister jo bare det, som Fogh også gjorde: selv at bestemme hvad man vil svare på (bortset fra, at hun gør det af hensyn til landet, mens Fogh gjorde det af hensyn til sig selv).
---
kilde: DR Nyheder
Man har ihvertfald ikke villet have et interview med Helle Thorning-Schmidt om det. Fordi hun betinger sig, at et emne, der har virkelig stor betydning for Danmarks fremtid, nemlig en løsning af den alvorlige økonomiske krise vi har idag -som Socialdemokraternes skatteudspil hænger sammen med - ikke skal blandes sammen med relativt ligegyldige spørgsmål som "Henrik Sass Larsens tydelighed i offentligheden".
Ikke fordi Henrik Sass Larsen er fuldstændig irrelevant - han har da temmelig sikkert gjort et stort arbejde i forbindelse med dette skatteudspil. Men det får DR's seere så ikke noget at vide om!
DR går nemlig blindt efter den dagsorden, der sættes af den kulørte presse, istedet for selv at vurdere hvad der er vigtigst for Danmark. Det der er vigtigst for offentligheden er nemlig ikke nødvendigvis det folk snakker mest om for øjeblikket.
Den måde at prioritere stoffet på, hører aldeles ikke hjemme på en public service kanal.
Journalistiske klamphuggere og skidesprællere!
Iøvrigt gør Danmarks kommende statsminister jo bare det, som Fogh også gjorde: selv at bestemme hvad man vil svare på (bortset fra, at hun gør det af hensyn til landet, mens Fogh gjorde det af hensyn til sig selv).
---
kilde: DR Nyheder
Velfærd og skat
Som bekendt har Helle Thorning-Schmidt brudt det tabu, der ellers må siges at være omkring skattestigninger. Ifølge DR Nyhederne får det DF's skatteordfører Mikkel Dencker til at sige, at "det viser Socialdemokraternes sande ansigt".
Det har han på en måde ret i ...
Til forskel fra VOK, så har Socialdemokraterne nemlig til hensigt at bevare den danske velfærd. Skiftet i holdning til skatten skyldes helt klart den alvorlige økonomiske krise, der bl.a. har tømt statskassen for overskuddet. Det har ændret omstændighederne så radikalt, at det er uansvarligt ikke at sige som en af Danmarks bedste statsministre sagde engang: "Man har et standpunkt til man tager et nyt" (bortset fra, at den kommende regering ikke bliver en mindretalsregering!)
Selv om jeg sådan set er enig i at Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen er alt for lidt tydelig i medierne, så er der grund til lige at lægge mærke til, at han har fremlagt forslag til hvordan vi i fremtiden bedre kan undgå, at en finansiel og økonomisk krise som den vi oplever nu, har de samme enorme virkninger. Blandt andet at det er nødvendigt at sætte visse skatter op, hvis man vil redde velfærden!
Altså undgå fremtidige skattestigninger, der fremkaldes af det økonomiske systems fejl og mangler.
Mikkel Dencker mener, at man istedet for skattestigninger "bør optimere udgifterne, så man får mere for pengene".
Selvfølgelig skal man optimere udgifterne - men det er bare ikke nok! Den politik VOK fører, betyder at der med sikkerhed kommer en nedgang i velfærden, hvis man fastholder skattestoppet.
Dansk Folkeparti stikker deres vælgere blår i øjnene, når man bilder dem ind, at det overhovedet kan lade sig gøre at bevare velfærden uden at sætte visse skatter op!
Det har han på en måde ret i ...
Til forskel fra VOK, så har Socialdemokraterne nemlig til hensigt at bevare den danske velfærd. Skiftet i holdning til skatten skyldes helt klart den alvorlige økonomiske krise, der bl.a. har tømt statskassen for overskuddet. Det har ændret omstændighederne så radikalt, at det er uansvarligt ikke at sige som en af Danmarks bedste statsministre sagde engang: "Man har et standpunkt til man tager et nyt" (bortset fra, at den kommende regering ikke bliver en mindretalsregering!)
Selv om jeg sådan set er enig i at Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen er alt for lidt tydelig i medierne, så er der grund til lige at lægge mærke til, at han har fremlagt forslag til hvordan vi i fremtiden bedre kan undgå, at en finansiel og økonomisk krise som den vi oplever nu, har de samme enorme virkninger. Blandt andet at det er nødvendigt at sætte visse skatter op, hvis man vil redde velfærden!
Altså undgå fremtidige skattestigninger, der fremkaldes af det økonomiske systems fejl og mangler.
Mikkel Dencker mener, at man istedet for skattestigninger "bør optimere udgifterne, så man får mere for pengene".
Selvfølgelig skal man optimere udgifterne - men det er bare ikke nok! Den politik VOK fører, betyder at der med sikkerhed kommer en nedgang i velfærden, hvis man fastholder skattestoppet.
Dansk Folkeparti stikker deres vælgere blår i øjnene, når man bilder dem ind, at det overhovedet kan lade sig gøre at bevare velfærden uden at sætte visse skatter op!
mandag, juli 06, 2009
Hjernemedicin til ungerne!
Nordjyske.dk skriver d. 5. juli, at der for øjeblikket sker en meget kraftig stigning i brugen af stærk hjernemedicin til børn under 10 år:
Næ, men en del af disse børn ved sikkert, at der til gengæld er nogle alvorlige og meget ubehagelige bivirkninger ved de piller, der bliver tvunget i dem. Det er ikke sikkert de brokker sig højlydt over det, især ikke hvis forældrene tror ubetinget på de lægelige autoriteter, der siger til dem at det er bedst for børnene - måske uden at oplyse, at ingen aner om det virker efter hensigten (?). Børn under 10 år stoler vel på, at forældrene må være klogere end dem selv?
Børn under 10 år får i øget omfang ordineret stærk hjernemedicin - såkaldt antipsykotisk medicin - men ingen ved, om det virker.
Næ, men en del af disse børn ved sikkert, at der til gengæld er nogle alvorlige og meget ubehagelige bivirkninger ved de piller, der bliver tvunget i dem. Det er ikke sikkert de brokker sig højlydt over det, især ikke hvis forældrene tror ubetinget på de lægelige autoriteter, der siger til dem at det er bedst for børnene - måske uden at oplyse, at ingen aner om det virker efter hensigten (?). Børn under 10 år stoler vel på, at forældrene må være klogere end dem selv?
fredag, juli 03, 2009
Estrup, Rasmussen - og EU
Der må efterhånden være en del danskere, der kan se at Danmark under VOK-regimet har bevæget sig i retning af det jeg i lang tid har kaldt "uoplyst flertalsdiktatur".
Det er en mere præcis betegnelse end "bananrepublik" som Peter Mogensen kalder det. Men hans analyse af situationen er ellers OK.
De "forsvundne" papirer i Sundhedsministeriet er det seneste eksempel, og det er forhåbentlig dråben der får bægeret til at flyde over.
Det drejer sig ikke længere om at få en ny regering for at redde velfærden.
Det drejer sig om at få en ny regering for at redde demokratiet.
Efterfølgende ændringer af grundloven vil være nødvendig, for at forhindre at vores folkestyre igen bliver voldtaget.
Sandheden er, at Danmark ikke har været tættere på et diktatur siden Estrup.
Som bekendt blev der forsøgt et attentat på Estrup. Attentatmanden hed pudsigt nok: Rasmussen!
Hvis nogen siger, at det jo ikke er muligt at vælte regeringen, så længe den har flertal, så er det ikke rigtigt! Det er set før, at folketingsmedlemmer bliver løsgængere. Som regel på grund af deres samvittighed.
Der skal ikke så mange "afhoppere" fra blå blok til, for at man kan stille mistillidsvotum til regeringen - hvad man selvfølgelig skal gøre.
Om det sker, afhænger af hvor mange folketingsmedlemmer i blå blok, der er ægte demokrater.
Man kan også sige det på en anden måde:
Truslen mod det danske demokrati kommer ikke fra EU men fra den nuværende danske regering!
Det er en mere præcis betegnelse end "bananrepublik" som Peter Mogensen kalder det. Men hans analyse af situationen er ellers OK.
De "forsvundne" papirer i Sundhedsministeriet er det seneste eksempel, og det er forhåbentlig dråben der får bægeret til at flyde over.
Det drejer sig ikke længere om at få en ny regering for at redde velfærden.
Det drejer sig om at få en ny regering for at redde demokratiet.
Efterfølgende ændringer af grundloven vil være nødvendig, for at forhindre at vores folkestyre igen bliver voldtaget.
Sandheden er, at Danmark ikke har været tættere på et diktatur siden Estrup.
Som bekendt blev der forsøgt et attentat på Estrup. Attentatmanden hed pudsigt nok: Rasmussen!
Hvis nogen siger, at det jo ikke er muligt at vælte regeringen, så længe den har flertal, så er det ikke rigtigt! Det er set før, at folketingsmedlemmer bliver løsgængere. Som regel på grund af deres samvittighed.
Der skal ikke så mange "afhoppere" fra blå blok til, for at man kan stille mistillidsvotum til regeringen - hvad man selvfølgelig skal gøre.
Om det sker, afhænger af hvor mange folketingsmedlemmer i blå blok, der er ægte demokrater.
Man kan også sige det på en anden måde:
Truslen mod det danske demokrati kommer ikke fra EU men fra den nuværende danske regering!
onsdag, juli 01, 2009
Frisk in'tiv
Rune Engelbreth Larsen har lige lagt hans bog "Matrix og ulydighedens evangelium" ud på nettet til gratis download!
Er det nu smart af en forfatter at gøre det? Jeg mener: manden skal jo leve af det.
Det tror jeg faktisk det er - også ud fra en økonomisk synsvinkel!
Som han selv skriver på hans hjemmeside Humanisme.dk så gør han det kun fordi bogen er udsolgt eller svær at få fat i.
Han går muligvis glip af en indtægt fra bibliotekerne, fordi folk downloader fra nettet i stedet for at låne den på biblioteket. Men det er jeg nu ikke sikker på nødvendigvis er tilfældet. Den åbne måde at kommunikere med sine læsere på, som REL praktiserer, kan meget vel betyde at der i det lange løb også bliver udlånt flere af hans bøger på biblioteket.
For mit eget vedkommende er det i høj grad internettet, der har henledt min opmærksomhed på REL. Når man ad den vej har et vist kendskab til en forfatters tankegang, så kan man også bedre vurdere selv, om det er en god ide at købe en ny bog af vedkommende. Jeg hører til dem, der ikke er tilbøjelig til at lægge så stor vægt på almindelige anmeldelser af bøger - fordi det ofte er sådan, at man selv har en helt anden opfattelse end anmelderne, når man har læst bogen.
Jeg er lige gået i gang med at læse REL's "Oplysning og tolerance". Om man kan låne den på biblioteket, ved jeg ikke. Men de bøger jeg låner på biblioteket, er også typisk dem jeg ikke føler mig sikker på, at jeg vil bruge penge på (eller som slet ikke kan købes).
Det er med andre ord internettet, der får mig til at bruge penge på "Oplysning og tolerance". Fordi jeg føler mig helt sikker på, at det er en bog jeg skal læse.
Jeg kender ikke så meget til REL's andre bøger. Men at han lægger en af dem ud på nettet, kan naturligvis godt få mig til at se nærmere på det. Hvis jeg evt. finder ud af, at bogen ikke siger mig noget, og måske endda ikke gider at læse den færdig, så har jeg vel ikke snydt REL for nogen indtægt? Hvis jeg derimod finder den interessant, så er det bestemt ikke utænkeligt at jeg låner den på biblioteket. Mest fordi det trods alt stadigvæk er sådan, at det er nemmere at fordybe sig i en "rigtig bog".
Hvis mange andre har det på samme måde, så kan netto-effekten sagtens være, at udlånet af denne bog fra bibliotekerne stiger.
Er det nu smart af en forfatter at gøre det? Jeg mener: manden skal jo leve af det.
Det tror jeg faktisk det er - også ud fra en økonomisk synsvinkel!
Som han selv skriver på hans hjemmeside Humanisme.dk så gør han det kun fordi bogen er udsolgt eller svær at få fat i.
Han går muligvis glip af en indtægt fra bibliotekerne, fordi folk downloader fra nettet i stedet for at låne den på biblioteket. Men det er jeg nu ikke sikker på nødvendigvis er tilfældet. Den åbne måde at kommunikere med sine læsere på, som REL praktiserer, kan meget vel betyde at der i det lange løb også bliver udlånt flere af hans bøger på biblioteket.
For mit eget vedkommende er det i høj grad internettet, der har henledt min opmærksomhed på REL. Når man ad den vej har et vist kendskab til en forfatters tankegang, så kan man også bedre vurdere selv, om det er en god ide at købe en ny bog af vedkommende. Jeg hører til dem, der ikke er tilbøjelig til at lægge så stor vægt på almindelige anmeldelser af bøger - fordi det ofte er sådan, at man selv har en helt anden opfattelse end anmelderne, når man har læst bogen.
Jeg er lige gået i gang med at læse REL's "Oplysning og tolerance". Om man kan låne den på biblioteket, ved jeg ikke. Men de bøger jeg låner på biblioteket, er også typisk dem jeg ikke føler mig sikker på, at jeg vil bruge penge på (eller som slet ikke kan købes).
Det er med andre ord internettet, der får mig til at bruge penge på "Oplysning og tolerance". Fordi jeg føler mig helt sikker på, at det er en bog jeg skal læse.
Jeg kender ikke så meget til REL's andre bøger. Men at han lægger en af dem ud på nettet, kan naturligvis godt få mig til at se nærmere på det. Hvis jeg evt. finder ud af, at bogen ikke siger mig noget, og måske endda ikke gider at læse den færdig, så har jeg vel ikke snydt REL for nogen indtægt? Hvis jeg derimod finder den interessant, så er det bestemt ikke utænkeligt at jeg låner den på biblioteket. Mest fordi det trods alt stadigvæk er sådan, at det er nemmere at fordybe sig i en "rigtig bog".
Hvis mange andre har det på samme måde, så kan netto-effekten sagtens være, at udlånet af denne bog fra bibliotekerne stiger.
Abonner på:
Opslag (Atom)