DR og TV 2

Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen giver på Politiken.dk udtryk for, at det er fint, når medierne ikke vil acceptere polikeres krav til interviews.

Det kunne han i og for sig have ret i - forudsat at man ikke forskelsbehandler dem.

Men det er lige nøjagtig det man gør!

Både DR og TV 2 afviste som bekendt et interview med oppositionens leder Helle Thorning Schmidt om et overordentligt vigtigt emne, nemlig deres nye skatteudspil. Det gjorde de, fordi hun ikke ville tale om et betydeligt mindre vigtigt emne, nemlig visse ikke-folketingsmedlemmers utilfredshed med Henrik Sass Larsen. Han er partiets politiske ordfører, og altså med i ledelsen af partiet sammen med HTS. Det er som bekendt sådan i det danske demokrati, at det er et partis ledelse, der tegner partiet. Partiet som sådan mener det, som ledelsen mener. Selv om det naturligvis kan være både rimeligt og rigtigt rent journalistisk at beskæftige sig med splittelse i et parti, så er det sekundært i forhold til hvad der rent faktisk er partiets politik. Medierne kan sagtens interviewe andre om evt. utilfredshed med partiets ledelse, hvad man også har gjort. Men spørgsmålet er, om ikke et partis ledelse til enhver tid selv skal bestemme, om man vil diskutere denne utilfredshed offentligt. Det er partiets folketingsmedlemmer, der er valgt af vælgerne, og dermed repræsenterer deres politiske holdninger - ikke dem der kritiserer ledelsen. Det forholder sig jo heldigvis sådan, at partiets ledelse ikke kan forhindre medierne i at lade kritikerne komme til orde. Men bør medierne ikke respektere partiledelsens ret til selv at bestemme, om man vil diskutere splittelse offentligt?

DR og TV 2 har derimod accepteret et interviw med statsminister Lars Løkke Rasmussen, selv om han betingede sig, at det kun måtte handle om G8-mødet. Nu kan man selvfølgelig ikke vide, hvad man ellers ville have spurgt ham om. Men der er da et par ting, der virkelig har stor betydning, først og fremmest sagen omkring Rigsrevisionens rapport. Det er en sag, der har fundamental betydning for selve vores demokrati. Men det accepterer man altså, at statsministeren bare ikke vil snakke om! Istedet får man et interview med statsministeren om G8-mødet, hvor han kommer med en række banale klicheer uden nogensomhelst informationsværdi.

Det er alt i alt elendig journalistik. Specielt hvis man mener, at medierne skal være "den fjerde statsmagt" er det virkelig til dumpekarakter!

Jeg mener selv, at især TV 2 har politisk slagside til fordel for regeringen. Andre påstår som bekendt, at DR skulle være venstreorienteret, hvad jeg synes er langt ude. Men det bliver man jo aldrig enig om, sikkert. Sagen er vel også, at man aldrig kan være fuldstændig "objektiv" i journalistik. Prøver man på det, er resultatet dårlig journalistik. Eller rettere sagt: hvis man er alt for bange for, at nogle seere eller politikere brokker sig over, at en udsendelse er politisk skæv, så ender man med noget der faktisk også er politisk, fordi man er nødt til helt at fravælge bestemte sager.

Ville det egentlig ikke være smartere, hvis vi havde to TV-kanaler: En kanal, der ledes af de partier, der er regeringens parlamentariske grundlag. Og en anden, der ledes af oppositions-partierne? Det vil ikke nødvendigvis betyde, at de bliver totalt utroværdige, vil jeg mene. For det første kan man ikke være partipolitisk skæv, fordi der er flere partier i ledelsen. For det andet vil man højst sandsynligt være nødt til at have en høj grad af journalistisk frihed, for at få et indhold folk gider at se. Hvis man sammenligner med aviser, så er de jo heller ikke politisk neutrale eller "objektive". Hvis de var det, så gad folk vel heller ikke læse dem?