Politiken.dk skriver, at Helle Thorning Schmidt har foreslået, at et mindretal i folketinget skal kunne kræve nedsættelse af en undersøgelseskommission. Anledningen er, at det ikke er lykkedes oppositionen at få en uvildig undersøgelse af den verserende sag om danske soldaters udlevering af afghanske fanger til amerikansk varetægt i 2002.
Der er jeg helt enig med hende. Demokrati er nemlig ikke kun et system, hvor flertallet bestemmer, men også i høj grad et spørgsmål om mindretals rettigheder. Det er det danske demokrati også præget af på mange områder, men lige bestemt her mangler der noget, altså med hensyn til rettigheder for et politisk mindretal i folketinget.
Man behøver ikke at spørge Dansk Folkeparti om, hvad de mener om dette forslag. De opfatter nemlig demokrati som lig med flertalsdiktatur. Dog kan man muligvis forestille sig, at de to andre partier, der styrer Danmark, eller ihvertfald sidder med den formelle regeringsmagt, havde en anden holdning til selve demokratiet?
Men nej! Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen er imod det, fordi:
"Det er ikke klædeligt for demokratiet, hvis man flytter en politisk kamp over i en undersøgelseskommission. Det er en forkert vej at gå. Vi har domstolene til at træffe juridiske afgørelser og folketingssalen til at diskutere politik"
Altså endnu et eksempel på, at forskellen mellem Venstre og Dansk Folkeparti kan ligge på et meget lille sted - nemlig i røven på en tidligere VS'er, der ikke har skiftet fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti!
Men noget helt andet er så, at når oppositionen ikke kan få denne undersøgelse, så betyder det, at man er 100 pct. afhængig af, om medierne afdækker sandheden om hvad der foregår. I den forbindelse vil jeg mene, at DR faktisk har en særlig forpligtelse til at beskæftige sig med emner, som regeringen gerne vil lægge låg på.
Det forsøger man også med større eller mindre held at gøre. For eksempel ved at vise filmen "Den hemmelige krig". Det er selvfølgelig ikke så godt, at denne film indeholder et par fejl, men på den anden side: Der er grænser for hvor grundigt man i en sådan film kan levere beviser på det man fremdrager, det er jo ikke nogen... undersøgelseskommission!
Statsministeren og forsvarsministeren er som bekendt meget sure over disse fejl i filmen. Så sure, så det må være hele foretagendet DR, der er totalt utroværdigt!
Eller også ønsker man ikke, at nogensomhelst har mulighed for at kigge regeringen i kortene, hverken en undersøgelseskommission eller public service organet Danmarks Radio?
Det må man vel nærmest kalde "uoplyst flertalsdiktatur".
Konsekvensen er, at hvis en dansk soldat eller embedsmand er vidende om et eller andet, som har offentlighedens legitime interesse, men som ikke kommer frem af ovennævnte grunde, så er der ikke andet at gøre end at afsløre det. Selv hvis det drejer sig om hemmeligstemplede papirer, som i Frank Grevil sagen.
Desværre risikerer man altså at få 4 måneders fængsel for at forsvare det danske demokrati på denne måde.
fredag, februar 09, 2007
tirsdag, februar 06, 2007
Irak-krigen
Var det militære angreb på Irak folkeretsstridigt, og Danmarks deltagelse dermed grundlovsstridigt?
Det spørgsmål er jeg selv ved at bore i for øjeblikket. Links til vigtige kilder har jeg tænkt mig løbende at lægge i sidebaren, under rubrikken "EMNE: IRAK-KRIGEN".
Linket Irak-krigen (folketinget) skulle give adgang til samtlige folketings-dokumenter om sagen (beslutningen).
Linket Irak-krigen (1. behandling) åbner til forslagets første behandling i folketinget. Det fungerer sådan, at du trykker på "næste", så kommer hvert indlæg for sig selv. Det gør det mere overskueligt, synes jeg - foruden at du kan klikke på oplysninger om det pågældende folketingsmedlem.
Under rubrikken "ANDRE LINKS" finder du et generelt link til Folketinget
Det spørgsmål er jeg selv ved at bore i for øjeblikket. Links til vigtige kilder har jeg tænkt mig løbende at lægge i sidebaren, under rubrikken "EMNE: IRAK-KRIGEN".
Linket Irak-krigen (folketinget) skulle give adgang til samtlige folketings-dokumenter om sagen (beslutningen).
Linket Irak-krigen (1. behandling) åbner til forslagets første behandling i folketinget. Det fungerer sådan, at du trykker på "næste", så kommer hvert indlæg for sig selv. Det gør det mere overskueligt, synes jeg - foruden at du kan klikke på oplysninger om det pågældende folketingsmedlem.
Under rubrikken "ANDRE LINKS" finder du et generelt link til Folketinget
Bjørn Lomborg
En af de vigtigste grunde til, at Bjørn Lomborg er helt forkert på den er, at han fejlagtigt opfatter klimaforandringerne som et enkeltstående, isoleret problem, hvad det netop ikke er.
De miljøproblemer vi har haft tidligere, har nærmest kunnet opfattes og behandles som isolerede tilfælde. At en eller anden populær dyreart forsvinder - f.eks. det hvide næsehorn i Afrika - er alvorligt nok, men det udløser ikke i sig selv en lavine af ukontrollerede effekter på verden som sådan. Havde man i sin tid valgt at bruge økonomiske ressourcer på at redde det hvide næsehorn, så ville nytten af disse penge også kunne siges at begrænse sig til en bevarelse af denne art. Hvis man vil, kan man så vurdere om det kan betale sig, eller om de samme penge kunne bruges bedre.
Til forskel herfra, så vil klimaforandringerne komme til at have voldsomme virkninger på rigtig mange områder på en gang, for ikke at sige alle områder. Oversvømmelser vil komme til at betyde epidemier, migration, social uro eller krig. De er ikke længere begrænset til de umiddelbare virkninger, der altid vil være ved oversvømmelser: ødelæggelsen af bygninger og lignende, foruden et begrænset antal menneskelige ofre.
Almindelig sund fornuft tilsiger, at hvis et givet problem er den fælles årsag til en hel række andre alvorlige problemer, så er det klogt at satse på at løse det grundliggende problem. Det vil også være den strategi der bedst kan betale sig rent økonomisk.
Allerede i dag er der begivenheder, der illustrerer det rigtige i denne betragtning. For eksempel oversvømmelserne i Indonesien. Det viser følgende citat fra en artikel i Politiken.dk:
»Vi skal være meget opmærksomme på sygdomme som tyfus, sygdomme overført gennem rotter samt lungesygdomme. Forhåbentlig bliver der ikke udbrud af dysenteri«, siger sundhedsminister Siti Fadilah Supari, der også beder indoneserne om at forsøge at holde sig rene for at undgå infektioner og smittespredning.
Det viser, hvor tåbeligt det ville være, at bruge pengene på f.eks. behandling af lungesygdomme i u-landene i stedet for at bruge dem på at undgå klimaforandringer.
De miljøproblemer vi har haft tidligere, har nærmest kunnet opfattes og behandles som isolerede tilfælde. At en eller anden populær dyreart forsvinder - f.eks. det hvide næsehorn i Afrika - er alvorligt nok, men det udløser ikke i sig selv en lavine af ukontrollerede effekter på verden som sådan. Havde man i sin tid valgt at bruge økonomiske ressourcer på at redde det hvide næsehorn, så ville nytten af disse penge også kunne siges at begrænse sig til en bevarelse af denne art. Hvis man vil, kan man så vurdere om det kan betale sig, eller om de samme penge kunne bruges bedre.
Til forskel herfra, så vil klimaforandringerne komme til at have voldsomme virkninger på rigtig mange områder på en gang, for ikke at sige alle områder. Oversvømmelser vil komme til at betyde epidemier, migration, social uro eller krig. De er ikke længere begrænset til de umiddelbare virkninger, der altid vil være ved oversvømmelser: ødelæggelsen af bygninger og lignende, foruden et begrænset antal menneskelige ofre.
Almindelig sund fornuft tilsiger, at hvis et givet problem er den fælles årsag til en hel række andre alvorlige problemer, så er det klogt at satse på at løse det grundliggende problem. Det vil også være den strategi der bedst kan betale sig rent økonomisk.
Allerede i dag er der begivenheder, der illustrerer det rigtige i denne betragtning. For eksempel oversvømmelserne i Indonesien. Det viser følgende citat fra en artikel i Politiken.dk:
»Vi skal være meget opmærksomme på sygdomme som tyfus, sygdomme overført gennem rotter samt lungesygdomme. Forhåbentlig bliver der ikke udbrud af dysenteri«, siger sundhedsminister Siti Fadilah Supari, der også beder indoneserne om at forsøge at holde sig rene for at undgå infektioner og smittespredning.
Det viser, hvor tåbeligt det ville være, at bruge pengene på f.eks. behandling af lungesygdomme i u-landene i stedet for at bruge dem på at undgå klimaforandringer.
mandag, februar 05, 2007
Visuel illusion
Hvor mange ansigter ser du på dette billede?
Klik på billedet for at forstørre det, inden du begynder.
Hvor mange jeg kan se?
Jeg fandt såmænd alle 11 på et halvt minut!
Ekstra dimensioner
Nøjagtige observationer af eftergløden fra big bang kan hjælpe forskerne til at afprøve superstrengteorien. Det mener amerikanske forskere.
mere: Tycho Brahe Planetarium
mere: Tycho Brahe Planetarium
søndag, februar 04, 2007
Ansigtsblindhed
Politiken.dk har en ret interessant artikel om "ansigtsblindhed" eller Propagnosia som det hedder i fagsproget. Det handler om evnen til at genkende menneskers ansigter.
På siden er der et link til nogle forskellige tests man kan prøve, for at se om man selv er god til det.
Jeg har foreløbig kun prøvet den første af dem, og fik en score på hele 96 pct!
Jeg regnede godt nok med at score rimeligt, bl.a. fordi jeg ofte har været ude for, at jeg sidder og ser en film i fjernsynet sammen med nogle andre, og kan se med det samme at jeg har set en af skuespillerne før, i en anden film - som de andre i stuen også har set, men uden at genkende vedkommende.
(Forklaringen er nok, at vi hobitter er særlig gode til netop det - se billedet på min profil!)
På siden er der et link til nogle forskellige tests man kan prøve, for at se om man selv er god til det.
Jeg har foreløbig kun prøvet den første af dem, og fik en score på hele 96 pct!
Jeg regnede godt nok med at score rimeligt, bl.a. fordi jeg ofte har været ude for, at jeg sidder og ser en film i fjernsynet sammen med nogle andre, og kan se med det samme at jeg har set en af skuespillerne før, i en anden film - som de andre i stuen også har set, men uden at genkende vedkommende.
(Forklaringen er nok, at vi hobitter er særlig gode til netop det - se billedet på min profil!)
lørdag, februar 03, 2007
Civiliseret fjendskab
DR Nyheder skriver, at en af Iraks mest indflydelsesrige præster, ayatollah Ali al-Sistani opfordrer til muslimsk enhed frem for konflikt.
I betragtning af den dybt ulykkelige situation i Irak, er det vel under alle omstændigheder godt, at nogen taler imod voldsanvendelse. Den pågældende ayatollah er sikkert også motiveret af hensynet til sit eget land Irak.
Som han siger, så har der været uenigheder mellem shia- og sunnimuslimer i århundreder. Disse uenigheder, eller for den sags skyld fjendskab, prøver han ikke på at benægte eller løse - han siger blot, at det ikke bør føre til blodsudgydelser. Det er netop dette, der efter min mening lyder overordentligt positivt.
Hans bekymring går muligvis også på risikoen for en mere generel konflikt i den islamiske verden?
Folk der har et nærmest hadsk forhold til islam som sådan, vil sikkert med det samme fortolke det sådan, at han blot vil have alle muslimer til at "rotte sig sammen mod den vestlige verden".
Jeg kender ikke den pågældende ayatollah så godt, så det er muligvis en teoretisk mulighed.
Men hvorfor skulle det forholde sig sådan?
Modsætningen mellem shia- og sunnimuslimer er historisk set ret stor, så det kan vel tænkes, at Ali al-Sistani hører til dem, der er i stand til at indtage den samme holdning til folk af anden religion end islam - f.eks. kristne?
Det betyder nemlig ikke, at man bilder sig ind, der ingen modsætning er mellem islam og kristendom.
Det værste er ikke fjendskab mellem mennesker, men ukontrolleret had mellem fjender.
Civiliseret fjendskab er ikke et ideal, men en nødvendighed i dag.
update:
En uddybning (på engelsk) kan findes på gulfnews.com
I betragtning af den dybt ulykkelige situation i Irak, er det vel under alle omstændigheder godt, at nogen taler imod voldsanvendelse. Den pågældende ayatollah er sikkert også motiveret af hensynet til sit eget land Irak.
Som han siger, så har der været uenigheder mellem shia- og sunnimuslimer i århundreder. Disse uenigheder, eller for den sags skyld fjendskab, prøver han ikke på at benægte eller løse - han siger blot, at det ikke bør føre til blodsudgydelser. Det er netop dette, der efter min mening lyder overordentligt positivt.
Hans bekymring går muligvis også på risikoen for en mere generel konflikt i den islamiske verden?
Folk der har et nærmest hadsk forhold til islam som sådan, vil sikkert med det samme fortolke det sådan, at han blot vil have alle muslimer til at "rotte sig sammen mod den vestlige verden".
Jeg kender ikke den pågældende ayatollah så godt, så det er muligvis en teoretisk mulighed.
Men hvorfor skulle det forholde sig sådan?
Modsætningen mellem shia- og sunnimuslimer er historisk set ret stor, så det kan vel tænkes, at Ali al-Sistani hører til dem, der er i stand til at indtage den samme holdning til folk af anden religion end islam - f.eks. kristne?
Det betyder nemlig ikke, at man bilder sig ind, der ingen modsætning er mellem islam og kristendom.
Det værste er ikke fjendskab mellem mennesker, men ukontrolleret had mellem fjender.
Civiliseret fjendskab er ikke et ideal, men en nødvendighed i dag.
update:
En uddybning (på engelsk) kan findes på gulfnews.com
fredag, februar 02, 2007
Løgneren Karen
I min tidligere post Hyper Ideologen kritiserede jeg Karen Jespersen skarpt.
I den forbindelse gav jeg udtryk for, at jeg bestemt ikke mener der skal drives klapjagt på dem der befandt sig på venstrefløjen under den kolde krig. Altså kommunister, marxister, VS'ere og hvad de nu ellers kaldte sig.
Det mener jeg naturligvis stadigvæk. Man skal ikke mistænkeliggøre en tidligere VS'er, alene fordi vedkommende var VS'er.
Medmindre vedkommende er fuld af løgn - på sådan en måde, at man på demagogisk vis vildleder folk politisk idag.
Fordi man selv har en politisk agenda idag, der gør det opportunt at "skrive sin egen fortid om".
Så er det rimeligt og nødvendigt at hive sandheden frem, skulle man mene.
Karen Jespersen er tydeligvis fuld af regulær løgn, som det fremgår af en post på MODSPIL
I den forbindelse gav jeg udtryk for, at jeg bestemt ikke mener der skal drives klapjagt på dem der befandt sig på venstrefløjen under den kolde krig. Altså kommunister, marxister, VS'ere og hvad de nu ellers kaldte sig.
Det mener jeg naturligvis stadigvæk. Man skal ikke mistænkeliggøre en tidligere VS'er, alene fordi vedkommende var VS'er.
Medmindre vedkommende er fuld af løgn - på sådan en måde, at man på demagogisk vis vildleder folk politisk idag.
Fordi man selv har en politisk agenda idag, der gør det opportunt at "skrive sin egen fortid om".
Så er det rimeligt og nødvendigt at hive sandheden frem, skulle man mene.
Karen Jespersen er tydeligvis fuld af regulær løgn, som det fremgår af en post på MODSPIL
Hyper Ideologen
Tør man ønske Venstre, Danmarks engang liberale parti, tillykke med deres nye hyper-ideolog Karen Jespersen?
Ordet "hyper-ideolog" har jeg selv opfundet, og jeg må lige forklare hvad jeg mener med det:
Vi har forhåbentlig alle en eller anden form for ideologi, forsåvidt ordet afspejler nogle ideer og værdier som man tror på. I den betydning er ordet positivt.
Jeg er selv kristen, venstreorienteret demokrat.
Jeg husker fra mine unge dage, at man på den danske venstrefløj blev anset for at være mærkelig eller tosset, hvis man sagde at man både var venstreorienteret og religiøs!
Det kunne man ligesom ikke være.
Det passede ikke ind i skemaet.
Det skema der var bestemt af et firkantet ideologisk system kaldet marxismen. En typisk hyper-ideologi.
Nu hører jeg ikke til dem, der mener at der skal drives klapjagt på dem, der dyrkede denne hyper-ideologi dengang. For det første lå det inden for rammerne af det danske demokrati, for det andet har marxismen aldrig været "herskende ideologi" (!) i Danmark som sådan. Den havde kun en kraftig indflydelse på universiteterne og lignende.
Men partiet VS var helt klart vigtigt i denne sammenhæng. Det var måske ikke entydigt marxistisk, men ideologien var helt klart firkantet. Man vidste ligesom hvem fjenden var: US-imperialismen. Man tog måske nok afstand fra det kommunistiske Sovjetunionen, men kun halvhjertet. Det kneb med at indse, at Sovjetunionen faktisk var en trussel mod værdier som også det meste af den danske arbejderklasse delte, først og fremmest demokrati. Der var altså et meget vigtigt aspekt ved virkeligheden der blev overskygget af en vilkårlig ideologi. Det er det jeg kalder hyper-ideologi.
Ideologi bliver til hyper-ideologi når den antager en sådan karakter, at man ligesom ikke kan se den umiddelbare virkelighed.
For eksempel når man, anført af vores kære landsfader Fogh, gør den hellige, totale ytringsfrihed til en fetich, der står over for fjenden, som i dag er: ISLAM!
Samtidig med, at man forholder sig totalt ukritisk over for den måde, USA opfører sig på.
At forholde sig overordentlig kritisk til USA's nuværende politik, betyder aldeles ikke, at man ikke deler grundlæggende værdier med amerikanerne - tværtimod!
Hvis det er anti-amerikansk, som mange i "Det Sorte Kabinet" siger, så er flertallet af amerikanere altså anti-amerikanske...
Med udtrykket "Det Sorte Kabinet" mener jeg Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative.
Når Anders Fogh Rasmussen finder det nødvendigt at gøre opmærksom på, at Venstres holdninger ikke er sammenfaldende med Dansk Folkepartis, så er det fordi forskellen er meget lille.
Velkommen i Det Sorte Kabinet, Karen Jespersen!
Ordet "hyper-ideolog" har jeg selv opfundet, og jeg må lige forklare hvad jeg mener med det:
Vi har forhåbentlig alle en eller anden form for ideologi, forsåvidt ordet afspejler nogle ideer og værdier som man tror på. I den betydning er ordet positivt.
Jeg er selv kristen, venstreorienteret demokrat.
Jeg husker fra mine unge dage, at man på den danske venstrefløj blev anset for at være mærkelig eller tosset, hvis man sagde at man både var venstreorienteret og religiøs!
Det kunne man ligesom ikke være.
Det passede ikke ind i skemaet.
Det skema der var bestemt af et firkantet ideologisk system kaldet marxismen. En typisk hyper-ideologi.
Nu hører jeg ikke til dem, der mener at der skal drives klapjagt på dem, der dyrkede denne hyper-ideologi dengang. For det første lå det inden for rammerne af det danske demokrati, for det andet har marxismen aldrig været "herskende ideologi" (!) i Danmark som sådan. Den havde kun en kraftig indflydelse på universiteterne og lignende.
Men partiet VS var helt klart vigtigt i denne sammenhæng. Det var måske ikke entydigt marxistisk, men ideologien var helt klart firkantet. Man vidste ligesom hvem fjenden var: US-imperialismen. Man tog måske nok afstand fra det kommunistiske Sovjetunionen, men kun halvhjertet. Det kneb med at indse, at Sovjetunionen faktisk var en trussel mod værdier som også det meste af den danske arbejderklasse delte, først og fremmest demokrati. Der var altså et meget vigtigt aspekt ved virkeligheden der blev overskygget af en vilkårlig ideologi. Det er det jeg kalder hyper-ideologi.
Ideologi bliver til hyper-ideologi når den antager en sådan karakter, at man ligesom ikke kan se den umiddelbare virkelighed.
For eksempel når man, anført af vores kære landsfader Fogh, gør den hellige, totale ytringsfrihed til en fetich, der står over for fjenden, som i dag er: ISLAM!
Samtidig med, at man forholder sig totalt ukritisk over for den måde, USA opfører sig på.
At forholde sig overordentlig kritisk til USA's nuværende politik, betyder aldeles ikke, at man ikke deler grundlæggende værdier med amerikanerne - tværtimod!
Hvis det er anti-amerikansk, som mange i "Det Sorte Kabinet" siger, så er flertallet af amerikanere altså anti-amerikanske...
Med udtrykket "Det Sorte Kabinet" mener jeg Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative.
Når Anders Fogh Rasmussen finder det nødvendigt at gøre opmærksom på, at Venstres holdninger ikke er sammenfaldende med Dansk Folkepartis, så er det fordi forskellen er meget lille.
Velkommen i Det Sorte Kabinet, Karen Jespersen!
Abonner på:
Opslag (Atom)