En af de vigtigste grunde til, at Bjørn Lomborg er helt forkert på den er, at han fejlagtigt opfatter klimaforandringerne som et enkeltstående, isoleret problem, hvad det netop ikke er.
De miljøproblemer vi har haft tidligere, har nærmest kunnet opfattes og behandles som isolerede tilfælde. At en eller anden populær dyreart forsvinder - f.eks. det hvide næsehorn i Afrika - er alvorligt nok, men det udløser ikke i sig selv en lavine af ukontrollerede effekter på verden som sådan. Havde man i sin tid valgt at bruge økonomiske ressourcer på at redde det hvide næsehorn, så ville nytten af disse penge også kunne siges at begrænse sig til en bevarelse af denne art. Hvis man vil, kan man så vurdere om det kan betale sig, eller om de samme penge kunne bruges bedre.
Til forskel herfra, så vil klimaforandringerne komme til at have voldsomme virkninger på rigtig mange områder på en gang, for ikke at sige alle områder. Oversvømmelser vil komme til at betyde epidemier, migration, social uro eller krig. De er ikke længere begrænset til de umiddelbare virkninger, der altid vil være ved oversvømmelser: ødelæggelsen af bygninger og lignende, foruden et begrænset antal menneskelige ofre.
Almindelig sund fornuft tilsiger, at hvis et givet problem er den fælles årsag til en hel række andre alvorlige problemer, så er det klogt at satse på at løse det grundliggende problem. Det vil også være den strategi der bedst kan betale sig rent økonomisk.
Allerede i dag er der begivenheder, der illustrerer det rigtige i denne betragtning. For eksempel oversvømmelserne i Indonesien. Det viser følgende citat fra en artikel i Politiken.dk:
»Vi skal være meget opmærksomme på sygdomme som tyfus, sygdomme overført gennem rotter samt lungesygdomme. Forhåbentlig bliver der ikke udbrud af dysenteri«, siger sundhedsminister Siti Fadilah Supari, der også beder indoneserne om at forsøge at holde sig rene for at undgå infektioner og smittespredning.
Det viser, hvor tåbeligt det ville være, at bruge pengene på f.eks. behandling af lungesygdomme i u-landene i stedet for at bruge dem på at undgå klimaforandringer.
Jo, du har ret - men du ser ikke den største fare ved Lomborg og hans meningsfæller: politolog-tænkning på områder hvor den ikke har noget at gøre.
SvarSletLomborgs konklusioner er ikke nogen trusel - de bliver gendrevet igen og igen hver gang klimaforskere har fat i dem. Men hans metode, nemlig at gøre alt op i cost-benefit? Den er der ingen der snubler over, selv om det lige præcis er den der er det farlige.
Det bliver en l a n g opvågnen.
Jeg tror ikke vi er så uenige! Det jeg mente, kan også udtrykkes sådan, at mens en cost-benefit analyse af, om det kan betale sig at redde en bestemt art, er betænkelig - så er det UANSVARLIGT at bruge det på klimaforandringen. Fordi den har konsekvenser for mange ting, måske endda selve vores eksistensgrundlag. Desuden vil en cost-benefit analyse alligevel være ekstremt usikker, af de grunde jeg nævner. Det kan ikke sammenlignes med en virksomhed der laver en cost-benefit analyse af et eller andet markedsforhold - det sker på baggrund af en rimelig stabil verden. Noget helt andet er, at den ustabilitet der kommer i kølvandet på klimaforandringer, netop vil gøre det vanskeligere for private firmaer at forudberegne markedet, så det private erhvervsliv må vel også have en interesse i at gøre noget ved det?
SvarSlet*S*
SvarSletJeg havde skam også noteret mig, at vores konklusion er stort set ens - det undrede mig bare, at du ikke talte rent ud af posen og bad denne verdens polit'er holde sig til den metier de kan (hvis der findes én de kan) ...