Civiliseret fjendskab

DR Nyheder skriver, at en af Iraks mest indflydelsesrige præster, ayatollah Ali al-Sistani opfordrer til muslimsk enhed frem for konflikt.

I betragtning af den dybt ulykkelige situation i Irak, er det vel under alle omstændigheder godt, at nogen taler imod voldsanvendelse. Den pågældende ayatollah er sikkert også motiveret af hensynet til sit eget land Irak.

Som han siger, så har der været uenigheder mellem shia- og sunnimuslimer i århundreder. Disse uenigheder, eller for den sags skyld fjendskab, prøver han ikke på at benægte eller løse - han siger blot, at det ikke bør føre til blodsudgydelser. Det er netop dette, der efter min mening lyder overordentligt positivt.

Hans bekymring går muligvis også på risikoen for en mere generel konflikt i den islamiske verden?

Folk der har et nærmest hadsk forhold til islam som sådan, vil sikkert med det samme fortolke det sådan, at han blot vil have alle muslimer til at "rotte sig sammen mod den vestlige verden".

Jeg kender ikke den pågældende ayatollah så godt, så det er muligvis en teoretisk mulighed.

Men hvorfor skulle det forholde sig sådan?

Modsætningen mellem shia- og sunnimuslimer er historisk set ret stor, så det kan vel tænkes, at Ali al-Sistani hører til dem, der er i stand til at indtage den samme holdning til folk af anden religion end islam - f.eks. kristne?

Det betyder nemlig ikke, at man bilder sig ind, der ingen modsætning er mellem islam og kristendom.

Det værste er ikke fjendskab mellem mennesker, men ukontrolleret had mellem fjender.

Civiliseret fjendskab er ikke et ideal, men en nødvendighed i dag.

update:
En uddybning (på engelsk) kan findes på gulfnews.com