Benford og Tegmark

PhysOrg.com har en artikel om en højst mærkværdig matematisk lov kaldet "Benford's law".

Loven fortæller hvor ofte hvert af cifrene fra 1-9 optræder som det første betydende ciffer i mange forskellige datasæt.

For eksempel har omkring 1/3 af alle husnumre tallet 1 som første ciffer.

Men ikke nok med det:

"Besides the number 1 consistently appearing about 1/3 of the time, number 2 appears with a frequency of 17.6%, number 3 at 12.5%, on down to number 9 at 4.6%. In mathematical terms, this logarithmic law is written as F(d) = log[1 + (1/d)], where F is the frequency and d is the digit in question."

Det lyder jo underligt, og i følge artiklen kan matematikerne ikke forklare det.

Jeg er absolut ikke selv noget matematisk geni, så jeg har ikke tænkt mig at forsøge dette - altså forsøge at finde en matematisk forklaring på det.

Men min fornemmelse siger mig, at dette fænomen måske vil kunne forstås bedre, hvis man ser det ud fra den teori af Max Tegmark, jeg har skrevet et indlæg om tidligere.

Sagen er jo, at den pågældende lovmæssighed bygger på statistiske data hentet fra observation af en fysisk virkelighed. Hvis Max Tegmark har ret i, at det fysiske univers er en matematisk struktur, så er Benfords lov måske på en eller anden måde et "ekko" af dette?

Mit argument er godt nok ikke særlig videnskabeligt, men det forekommer mig bare, at Benfords lov virker mindre mystisk hvis det fysiske univers i det hele taget er af matematisk natur.

update:
kommentarer på Newsvine

Øresund

Gåde:
Hvorfor ligger Sverige på den forkerte side af Øresund?
(vent med at klikke på linket til du har svaret)

Det matematiske univers

En af de ting videnskaben ikke rigtig kan forklare er, hvorfor matematikken passer så godt på den fysiske virkelighed.

Det er forekommet mange gange, at en matematisk struktur udviklet af en eller flere matematikere viser sig at passe perfekt på et eller andet fysisk fænomen.

Almindeligvis opfattes dette sådan, at den matematiske struktur udgør en perfekt beskrivelse af det pågældende fysiske fænomen. Man går selvfølgelig ud fra, at den matematiske struktur er noget andet end det den beskriver, som jo er fysisk virkelighed og ikke bare en abstraktion.

Men nu har fysikeren Max Tegmark fremsat den teori, at det fysiske univers er en matematisk struktur! Altså at der er identitet mellem de to ting, vel at mærke når bestemte betingelser er opfyldt. Teorien lyder langt ude, men den kan jo faktisk forklare ovennævnte overensstemmelse.

En omtale af teorien kan læses på American Chronicle

Selve teorien: The Mathematical Universe (pdf)

Religion og god opførsel

Informations "15:15" har idag en tankevækkende artikel, der tilsyneladende stiller religion i et meget dårligt lys. En undersøgelse har vist, at jo mere religiøst et samfund er, jo flere alvorlige forbrydelser er der!

Ateister vil jo nok fortolke artiklen som et bevis på religionens generelle dårligdom, så nogen kunne måske undre sig over, at jeg henviser til den, når jeg nu selv er religiøs?

Det gør jeg, fordi:

1. Jeg går ind for en (saglig) religionskritisk holdning til den verden vi har i dag.
2. Uanset min egen religiøsitet, så går jeg ind for sociale velfærdsordninger som vi har i Danmark - og gerne mere af det. Selv om det er udtryk for såkaldt sekularisering, som mange religiøse (fejlagtigt) opfatter som noget der nødvendigvis er i modstrid med religion.
3. Artiklen angiver som en mulig forklaring, at de lande der bruger flest ressourcer på social velfærd har mindre af alvorlig kriminalitet og lignende dårligdomme. Det er altså muligt, at det ikke er religionen der får folk til at opføre sig dårligere, men snarere fraværet af en velfærdsstat.

En ting man måske kan tillade sig at konkludere er, at det især er i lande, hvor det offentlige velfærdssystem er underudviklet, at religionen bruges som "opium for folket". Det er vel at mærke ikke kun de fattigste lande i verden, men også verdens rigeste land, nemlig USA.

Religion og musik

Hvis det er det her, man skal forstå ved "religion i det offentlige rum" så bliver jeg nok nødt til at være enig med statsministeren:

"Militante muslimer i de pakistanske stammeområder ved grænsen til Afghanstan er begyndt at beslaglægge al musik i det offentlige rum, eksempelvis i busser. Kun lyd og billedoptagelser med religiøse belæringer og opfordringer til hellig krig bliver accepteret.

Butikker der sælger populærmusik bliver truet til at fjerne kassettebånd og CD'ere fra hylderne. For et par uger siden blev to musikbutikker sprængt i luften, fordi ejerne nægtede at rette sig efter kravet fra de militante." (kilde: DR Nyheder)

Men nu er det jo heldigvis heller ikke aktuelt her i Danmark, så religion hører også hjemme i det offentlige rum, ligesom musik gør - medmindre det generer folk for meget!

Gad vidst hvad de fleste danskere så egentlig ville vælge, hvis de skulle vælge mellem enten religion eller musik i det offentlige rum?

Mon ikke flertallet så ville vælge musikken - jeg tror det.

Historien viser vel, at religion kan misbruges til noget, der er direkte livsfjendsk og undertrykkende. Det skal det selvfølgelig ikke bruges til.

Supernovaer og religion

Dem der har fulgt med her på min blog ved, at jeg i allerhøjeste grad interesserer mig for mange videnskabelige emner. Som regel er det udelukkende emnet i sig selv jeg finder spændende, altså som videnskab.

Mit indlæg om den nye Supernova lavede jeg også først og fremmest for at henlede læserens opmærksomhed på et overordentligt spændende videnskabeligt emne.

Ateister kan jo så bare se bort fra den bemærkning jeg kommer med til sidst, fordi den er af religiøs karakter.

Men læg lige mærke til, at bemærkningen ikke direkte modsiger det videnskabelige indhold af artiklen på Tycho Brahe Planetariets hjemmeside (hvor forfatteren naturligvis ikke kommer med tilsvarende bemærkninger om religion).

I opdateringen linker jeg til en artikel i New York Times, hvor man går lidt mere i dybden med emnet. Af artiklen kan man udlede, at hvis en sådan supernova eksploderede i nærheden af Jorden, så ville det have katastrofale konsekvenser for livet (det står ikke direkte i artiklen, men er min udledning). Heldigvis er der ikke nogen risiko for dette, idet afstanden til mulige supernovaer er for stor.

Hvis det er rigtigt, at der kort tid efter Big Bang var ekstraordinært mange af de helt voldsomme supernova-eksplosioner, så er det med andre ord foregået på et tidspunkt i universets udvikling, hvor der temmelig sikkert ikke har været liv på nogen som helst planet - idet de nødvendige grundstoffer ikke har været til stede. Supernova-eksplosionerne har altså netop ikke været farlige for nogen som helst livsform.

Samtidig producerer de samme supernovaer netop de nødvendige grundstoffer, og spreder dem ud i rummet ved eksplosionen. Herved tilvejebringes en af forudsætningerne for liv rundt om i universet.

Personligt finder jeg det usandsynligt, at det skulle være tilfældigt, at naturlovene på den måde passer til det der bedst fremmer livet. Men det er selvfølgelig blot min egen fortolkning.

Supernova

Tycho Brahe Planetarium har en virkelig interessant artikel om den nye supernova, der er blevet observeret.

Det her er selvfølgelig 100 pct. videnskab. Men når man læser følgende i artiklen:

"Hvis denne type stjerner og stjerneeksplosioner var almindelige for den første generation af stjerner, så er universet meget hurtigt blevet beriget med tungere grundstoffer. Par-instabilitet-supernovaer binder jo ikke store dele af deres grundstofproduktion i et sort hul eller en neutronstjerne."

Så kan jeg som religiøs ikke modstå fristelsen til at sige noget i retning af: "Vorherre har tydeligvis haft særlig travt med at lave de grundstoffer, som du og jeg består af."

update:
New York Times

Alene

DR Nyheder skriver i dag, at:

"Op mod hver tiende ung er så alene, at de risikerer at tage psykisk skade eller ligefrem dø af det.

- I hver 8. klasse er der en eller to elever, som ofte føler sig alene, og det bør få alle alarmklokker til at ringe, siger psykolog Mathias Lasgaard fra Aarhus Universitet.

Han siger til Frederiksborg Amts Avis, at endnu flere risikerer at blive ensomme, når de forlader uddannelsessystemet.

Men mødet med andre i samme situation kan give dem selvværdet tilbage, viser erfaringerne fra det frivillige netværk Ventilen."

Tro mig, de har det ikke godt, og har brug for hjælp. Social isolation er noget af det værste et menneske kan komme ud for.

Det ved jeg, fordi jeg selv har prøvet det. Jeg gik kun i skole ca. halvdelen af tiden, og pjækkede/skulkede resten af tiden. Det gjorde jeg fordi jeg blev mobbet ad helvede til af de andre. At jeg blev udvalgt til mobning skyldtes først og fremmest at jeg i de første klasser tillod mig at holde med dem der netop blev mobbet. Det ligger åbenbart til mig, spontant at holde med de svageste.

Jeg husker, at jeg dengang sagde til mig selv, at det jo ikke kunne nytte noget, at jeg på den måde ikke lærte noget - så derfor brugte jeg istedet folkebibliotekerne i den helt store stil, og læste en farlig masse bøger på egen hånd (hurra for de gratis folkebiblioteker). Jeg havde jo heldigvis fået lært at læse og skrive, trods alt. Derfor er jeg iøvrigt enig med de borgerlige politikere, der lægger stor vægt på dette - f.eks. Bertel Haarder.

Det er nok på grund af alle de bøger fra folkebiblioteket, at det alligevel lykkedes mig at få en realeksamen. Dengang var det ikke alle der kunne få det, men kun de "udvalgte". Alligevel havde jeg stadig alvorlige problemer også i realen, og det afspejler sig i den udtalelse der følger mit eksamensbevis fra 1971:

"Mogens Jensen [det hed jeg dengang] har meget gode evner.

Hans skolegang har båret præg af en del forsømmelser. Han må betegnes som flittig.

Mogens har i klassen været stilfærdig og tilbageholdende, venlig og høflig. Hans opførsel må betegnes som særdeles tilfredsstillende."

Så er det lige man må spørge: Tilfredsstillende for hvem?

Selvfølgelig er det til at forstå, at lærerne gerne vil have nogenlunde ro i klassen, men alligevel: Det er et faresignal hvis en elev er alt for rolig og stilfærdig, og det bør lærerne være opmærksom på. Det er de muligvis også i højere grad i dag, men dengang blev der reelt ikke gjort noget ved det i mit tilfælde. Jeg talte så vidt jeg husker med en skolepsykolog et par gange, uden nogen som helst effekt.

Resultatet var, at jeg senere kom til at lide af alvorlige angstanfald, og var det man kalder "grænsepsykotisk" i nogle år.

Jeg er i dag helt fri for angstanfaldene, og har været det i mange år. Den vigtigste grund til, at det er lykkedes mig at komme ud af det, er min religiøse tro - og ikke psykofarmaka eller psykiatrisk behandling. Jeg kommer ellers fra et hjem, der må siges at være nærmest "kemisk renset" for religion - så den almindelige forestilling om, at folk kun er religiøse fordi de bliver opdraget og indoktrineret til det, er ihverfald ikke altid rigtig.

Irans udenrigsminister

At præstestyret i Iran undertrykker iranerne ved at diktere hvordan de skal gå klædt er galt nok.

Men det er heldigvis kun i Iran de kan slippe af sted med den form for undertrykkelse.

DR Nyheder skriver i dag, at den iranske udenrigsminister valgte at forlade et middagsselskab, fordi en kvindelig violinist, der skulle underholde, var for udfordrende klædt!

Hvis det stod til ham, skulle hun nok helst have haft burka på. Om han så også ville forvente, at en kvindelig operasanger skulle have burka på, er ikke godt at vide (det ville nok lyde lidt sjovt).

Men manden er da velkommen til at fordufte, hvis han ikke kan tåle at se en kvinde.

Det er hans handicap.

Historien viser vel - i det små - at det iranske styre gerne ville udbrede dets reaktionære fortolkning af islam til resten af verden, hvis man kunne komme til det.

Det kan man heldigvis ikke.

Jesper Langballe

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Jesper Langballe er stærkt ophidset over, at familieminister Carina Christensen (K) ikke vil gribe ind og forhindre, at en dagplejemor bærer burka.

Jesper Langballe har ved tidligere lejligheder givet udtryk for en radikalt "familieorienteret" holdning til sager, hvor det er et spørgsmål om, hvorvidt staten skal blande sig i hvordan folk behandler deres egne børn. Senest har han været fortaler for det synspunkt, at børn der vantrives stort set aldrig skal fjernes fra forældrene, altså nærmest at folk har ubegrænset ejendomsret til deres børn. Det har jeg bestemt ikke indtryk af, at det store flertal af danskere mener. Derimod deles synspunktet vistnok af de mest bagstræberiske islamister!

Det betyder ikke, at der muligvis er et problem i selve det, at en dagplejemor har burka på. Jesper Langballe bruger på Politiken.dk følgende argument:

»Det er fuldstændigt klart, at den ansvarlige minister må tage afstand fra det her. Tanken er jo direkte uhyggelig. Et barn har brug for at stå ansigt til ansigt med et voksent menneske, som det føler tryghed hos og har tillid til og ikke et formummet mumie«

Det er ret nærliggende, at børn kan tænkes at blive skadet i deres udvikling, hvis de ikke lærer at aflæse det menneskelige ansigt på en korrekt måde. Det er faktisk et temmelig vigtigt element i vores egen menneskelighed. Men hvis det forholder sig sådan, så må man vel forbyde specielt burkaen i forbindelse med børnepasning. Derimod kan jeg ikke se, det skulle være nødvendigt at forbyde et muslimsk tørklæde i den forbindelse.

Forudsat, at et sådant forbud er nødvendigt af hensyn til barnets udvikling så mener jeg ikke muslimer kan kalde det en indblanding i deres religion. Det svarer nærmest til at forbyde dagplejemødre at ryge mens de passer børnene, altså at udsætte børnene for passiv rygning, der som bekendt skader dem. Princippet i den slags forbud skal blot være, at det drejer sig om at beskytte den svage part i denne sammenhæng - nemlig børnene.

Men man skal så lige lægge mærke til, at det er Dansk Folkepartis udlændingeordfører der engagerer sig i denne sag. Det kan man så undre sig over, da det jo drejer sig om barnets tarv.

Eller gør det?

Når man lægger det hele sammen, så er der noget der tyder på, at Jesper Langballes motiv snarere er endnu en gang at hakke på det muslimske mindretal her i Danmark. Altså det sædvanlige national-konservative angreb på specielt muslimerne.

Det, som den nuværende regering sammen med DF har gjort Danmark verdenskendt for.