DR Nyheder skriver i dag, at:
"Op mod hver tiende ung er så alene, at de risikerer at tage psykisk skade eller ligefrem dø af det.
- I hver 8. klasse er der en eller to elever, som ofte føler sig alene, og det bør få alle alarmklokker til at ringe, siger psykolog Mathias Lasgaard fra Aarhus Universitet.
Han siger til Frederiksborg Amts Avis, at endnu flere risikerer at blive ensomme, når de forlader uddannelsessystemet.
Men mødet med andre i samme situation kan give dem selvværdet tilbage, viser erfaringerne fra det frivillige netværk Ventilen."
Tro mig, de har det ikke godt, og har brug for hjælp. Social isolation er noget af det værste et menneske kan komme ud for.
Det ved jeg, fordi jeg selv har prøvet det. Jeg gik kun i skole ca. halvdelen af tiden, og pjækkede/skulkede resten af tiden. Det gjorde jeg fordi jeg blev mobbet ad helvede til af de andre. At jeg blev udvalgt til mobning skyldtes først og fremmest at jeg i de første klasser tillod mig at holde med dem der netop blev mobbet. Det ligger åbenbart til mig, spontant at holde med de svageste.
Jeg husker, at jeg dengang sagde til mig selv, at det jo ikke kunne nytte noget, at jeg på den måde ikke lærte noget - så derfor brugte jeg istedet folkebibliotekerne i den helt store stil, og læste en farlig masse bøger på egen hånd (hurra for de
gratis folkebiblioteker). Jeg havde jo heldigvis fået lært at læse og skrive, trods alt. Derfor er jeg iøvrigt enig med de borgerlige politikere, der lægger stor vægt på dette - f.eks. Bertel Haarder.
Det er nok på grund af alle de bøger fra folkebiblioteket, at det alligevel lykkedes mig at få en realeksamen. Dengang var det ikke alle der kunne få det, men kun de "udvalgte". Alligevel havde jeg stadig alvorlige problemer også i realen, og det afspejler sig i den udtalelse der følger mit eksamensbevis fra 1971:
"Mogens Jensen [det hed jeg dengang] har meget gode evner.
Hans skolegang har båret præg af en del forsømmelser. Han må betegnes som flittig.
Mogens har i klassen været stilfærdig og tilbageholdende, venlig og høflig. Hans opførsel må betegnes som særdeles tilfredsstillende."
Så er det lige man må spørge: Tilfredsstillende for hvem?
Selvfølgelig er det til at forstå, at lærerne gerne vil have nogenlunde ro i klassen, men alligevel: Det er et faresignal hvis en elev er alt for rolig og stilfærdig, og det bør lærerne være opmærksom på. Det er de muligvis også i højere grad i dag, men dengang blev der reelt ikke gjort noget ved det i mit tilfælde. Jeg talte så vidt jeg husker med en skolepsykolog et par gange, uden nogen som helst effekt.
Resultatet var, at jeg senere kom til at lide af alvorlige angstanfald, og var det man kalder "grænsepsykotisk" i nogle år.
Jeg er i dag helt fri for angstanfaldene, og har været det i mange år. Den vigtigste grund til, at det er lykkedes mig at komme ud af det, er min religiøse tro - og ikke psykofarmaka eller psykiatrisk behandling. Jeg kommer ellers fra et hjem, der må siges at være nærmest "kemisk renset" for religion - så den almindelige forestilling om, at folk kun er religiøse fordi de bliver opdraget og indoktrineret til det, er ihverfald ikke altid rigtig.