"Op mod hver tiende ung er så alene, at de risikerer at tage psykisk skade eller ligefrem dø af det.
- I hver 8. klasse er der en eller to elever, som ofte føler sig alene, og det bør få alle alarmklokker til at ringe, siger psykolog Mathias Lasgaard fra Aarhus Universitet.
Han siger til Frederiksborg Amts Avis, at endnu flere risikerer at blive ensomme, når de forlader uddannelsessystemet.
Men mødet med andre i samme situation kan give dem selvværdet tilbage, viser erfaringerne fra det frivillige netværk Ventilen."
Tro mig, de har det ikke godt, og har brug for hjælp. Social isolation er noget af det værste et menneske kan komme ud for.
Det ved jeg, fordi jeg selv har prøvet det. Jeg gik kun i skole ca. halvdelen af tiden, og pjækkede/skulkede resten af tiden. Det gjorde jeg fordi jeg blev mobbet ad helvede til af de andre. At jeg blev udvalgt til mobning skyldtes først og fremmest at jeg i de første klasser tillod mig at holde med dem der netop blev mobbet. Det ligger åbenbart til mig, spontant at holde med de svageste.
Jeg husker, at jeg dengang sagde til mig selv, at det jo ikke kunne nytte noget, at jeg på den måde ikke lærte noget - så derfor brugte jeg istedet folkebibliotekerne i den helt store stil, og læste en farlig masse bøger på egen hånd (hurra for de gratis folkebiblioteker). Jeg havde jo heldigvis fået lært at læse og skrive, trods alt. Derfor er jeg iøvrigt enig med de borgerlige politikere, der lægger stor vægt på dette - f.eks. Bertel Haarder.
Det er nok på grund af alle de bøger fra folkebiblioteket, at det alligevel lykkedes mig at få en realeksamen. Dengang var det ikke alle der kunne få det, men kun de "udvalgte". Alligevel havde jeg stadig alvorlige problemer også i realen, og det afspejler sig i den udtalelse der følger mit eksamensbevis fra 1971:
"Mogens Jensen [det hed jeg dengang] har meget gode evner.
Hans skolegang har båret præg af en del forsømmelser. Han må betegnes som flittig.
Mogens har i klassen været stilfærdig og tilbageholdende, venlig og høflig. Hans opførsel må betegnes som særdeles tilfredsstillende."
Så er det lige man må spørge: Tilfredsstillende for hvem?
Selvfølgelig er det til at forstå, at lærerne gerne vil have nogenlunde ro i klassen, men alligevel: Det er et faresignal hvis en elev er alt for rolig og stilfærdig, og det bør lærerne være opmærksom på. Det er de muligvis også i højere grad i dag, men dengang blev der reelt ikke gjort noget ved det i mit tilfælde. Jeg talte så vidt jeg husker med en skolepsykolog et par gange, uden nogen som helst effekt.
Resultatet var, at jeg senere kom til at lide af alvorlige angstanfald, og var det man kalder "grænsepsykotisk" i nogle år.
Jeg er i dag helt fri for angstanfaldene, og har været det i mange år. Den vigtigste grund til, at det er lykkedes mig at komme ud af det, er min religiøse tro - og ikke psykofarmaka eller psykiatrisk behandling. Jeg kommer ellers fra et hjem, der må siges at være nærmest "kemisk renset" for religion - så den almindelige forestilling om, at folk kun er religiøse fordi de bliver opdraget og indoktrineret til det, er ihverfald ikke altid rigtig.
Mogens, jeg er ked af at høre om din traumatiske barn- og ungdom og glad for, at du har fået løst dine problemer. Og det er selvfølgelig svært at have noget imod, at du har kunnet bruge din religion i den proces.
SvarSletJeg er – som du måske har fået en fornemmelse af – rabiat modstander af alle former for religion, men det betyder ikke, at jeg er blind overfor, at religion kan have nogle positive elementer, herunder, at den kan hjælpe folk gennem livskriser. Jeg forstår det ikke - fordi det efter min opfattelse er at leve på en løgn - men jeg accepterer, at det er sådan.
Du har selvfølgelig ret i, at folk ikke kun bliver religiøse, fordi de bliver opdraget og indoktrineret til det – et blik på et kort over den geografiske fordeling af verdens religioner viser dog klart, at indoktrinering er en meget væsentlig faktor. Men en anden væsentlig og velkendt faktor er selvfølgelig den, at folk bliver religiøse, fordi de kan bruge religionen som en krykke, der gør det lettere at kapere livets tildragelser – og den faktor synes du jo at være et skoleeksempel på.
Men det, at religion kan bruges som krykke, har selvfølgelig ingen som helst betydning for vurderingen af dens sandhedsværdi. Og sandt at sige Mogens, så undrer det mig såre, at du med din ellers kritiske, rationelle og fornuftsbaserede tankegang ikke når frem til samme vurdering som jeg, især nu hvor du har det godt. Var det ikke på tide at droppe den krykstok?
Morten, jeg opfatter det ikke som en "krykstok" men som en indsigt.
SvarSletJeg var lidt betænkelig ved at skrive det, fordi man jo nok skal passe på at krænge sin person for meget ud, sådan i al offentlighed. Men jeg fandt det bl.a. hensigtsmæssigt at forklare hvorfor jeg har nemmere end andre ved at være mindre dogmatisk som kristen - hvilket jeg mener det gør.
Jeg fortolker ikke bibelen bogstaveligt, men forsøger at sætte indholdet i sammenhæng med så meget andet - altså forstå baggrunden for det.
Modigt og godt indlæg. Tak for det! Og over den kære hr. Morten må man selvfølgelig undre sig, at han benytter anledningen til at missionere som en anden syvende dags adventist.
SvarSletMen det viser vel blot, at ateister ofte er mindst lisså religiøse som de mennesker, de kritiserer :)
Men du må da indrømme Mogens, at din historie gør det meget nærliggende at få den tanke, at du har brugt din religion som krykstok, og at det faktum, at den har hjulpet dig, er en væsentlig grund til at du holder fast i den. Og et eller andet sted kunne jeg (næsten) forstå dig, hvis det var tilfældet – om ikke intellektuelt, så i hvert fald følelsesmæssigt.
SvarSletMen jeg forstår ikke, hvordan du kan kalde det en indsigt. For mig handler indsigt om viden, og om at erkende, hvad der er sandt og hvad der er falskt, og derfor er indsigt baseret på objektiv evidens og rationel, kritisk tænkning. Og al objektiv evidens og kritisk, rationel tænkning peger på, at religion er rent tankespind (opfundet af folk, som bl.a. kunne bruge religionens krykstokfunktion).
Nå, men den diskussion har vi vel haft, og jeg har selvfølgelig ingen illusioner om, at jeg vil kunne bringe dig til fornuft. Jeg undrer mig bare over, at en i øvrigt rationel person her i det enogtyvende århundrede kan tro på noget, som min indsigt siger mig er det rene og skære nonsens.
raapil, tak for ordene!
SvarSletMorten, selv om vi sikkert ikke bliver enige, synes jeg bestemt jeg har fået noget ud af vores diskussioner. Først og fremmest en større opmærksomhed på forholdet mellem rationalitet og tro.
Jeg forsøger ofte at forestille mig, hvordan de første mennesker har haft det (de virkelige, ikke Adam og Eva!) De har vel nærmest "været kloge nok til at stille nogle vigtige spørgsmål, men for uvidende til at besvare dem". I den situation kan jeg personligt godt forstå, at man opfinder religion. En af grundene er, at det ville have givet anledning til ekstrem ANGST ikke at have religion. Så meget, så samfundet ikke ville kunne hænge sammen. Religionen har med andre ord været positiv ved at OPRETHOLDE samfundet. Nogle religioner har givetvis været ret uhyggelige, men stadigvæk opretholdende - måske som i William Golding's "Fluernes Herre"?
Man kan også forsøge at se det ud fra en darwinistisk synsvinkel, fordi det drejer sig om meget primitive samfund, der er dybt afhængige af naturen: Hvad ville der ske, hvis et sådant samfund holdt sig strengt til rationel tænkning, og kun det? For det første vil den VIDEN man starter med være yderst begrænset, og næppe give nogen særlig stor overlevelsesværdi. For det andet vil man have nogle alvorlige problemer af psykiske grunde (måske ligefrem noget i retning af en kollektiv angstpsykose?) som tenderer en opløsning af gruppen. Kort sagt: Gruppen vil sandsynligvis slet ikke kunne overleve. Det bekræftes også af, at mennesker ALTID har haft religion.
Ovenstående betyder ikke, at jeg af den grund anser alle religioner for at være lige gode. Der har været en historisk udvikling også i religion. Men den spiller stadigvæk en OPRETHOLDENDE rolle, efter min mening. At den samtidig ofte står i vejen for fremskridt er noget helt andet. Den har så at sige en stor INERTI for nu at bruge en metafor hentet fra fysikken.
Mogens, du siger at vores forfædre opfandt religion, og at de gjorde det, fordi de uden religion ville have været så lammede af angst, at samfundet ikke ville have kunnet hænge sammen.
SvarSletHvorfor er det ikke fuldstændig det samme som at sige, at religion er en menneskeskabt krykstok (hvor er indsigten?)?
I øvrigt synes jeg, at du giver udtryk for et meget pessimistisk syn på det at være menneske. Jeg tror overhovedet ikke på nogen former for guder eller andre overnaturlige fænomener, men det betyder altså ikke, at jeg går rundt og bæver af angst hele tiden - og jeg tror sådan set ikke, det skyldes, at jeg er specielt psykisk stærk (og jeg er heller ikke på nogen former for psykofarmaka).
Jeg har faktisk et helt andet billede af vores forfædre – jeg tror, de var ret så seje og hårdføre, og at de var yderst kompetente overlevere. Du forestiller dig, at folk i et primitivt samfund, som ”holdt sig til rationel tænkning” ikke ville have ret stor viden af overlevelsesmæssig værdi, men jeg ser det lige omvendt. Jeg er sikker på, at vore forfædre ligesom nulevende naturfolk havde en stor viden om naturen, som i høj grad var af overlevelsesmæssig betydning (og som de havde opnået ved at anvende den videnskabelige metode: observationer og eksperimenter). Og jeg har svært ved at se, hvad religion har kunnet bidrage med, som har haft nogen betydning for deres overlevelse.
Omvendt er det jo evident, at religion i høj grad har været brugt til at indgyde mennesker angst (frygten for guds straf, helvedes flammer m.m.) og bl.a. derved har haft stor betydning som magtmiddel. Ligesom den selvfølgelig stadig har det mange steder i verden.
Jeg har en langt mere optimistisk opfattelse af mennesket og dets evner men til gengæld en meget pessimistisk eller negativ opfattelse af religions rolle i samfundet. Jeg kan ikke se, at religion nogensinde har bidraget med noget som helst konstruktivt og positivt – det er vi mennesker, som drevet af nysgerrighed og virkelyst og via den videnskabelige metode har skabt den moderne verden og religionen har ikke foretaget sig andet end at modarbejde processen.
Morten, At mennesker har udtænkt religion af nødvendighed udelukker ikke, at den kan indeholde elementer af indsigt og erkendelse, foruden sociale normer der medvirker til at opretholde samfundet.
SvarSletNår du sammenligner med dig selv, glemmer du så ikke, at du jo er født og opvokset i en verden, hvor der netop i forvejen er en betydelig ballast af viden og indsigt, og at den vilde og farlige natur er på betryggende afstand?
Hvis du havde ret i, at religionen udelukkende har spillet en negativ rolle, og at primitive stammer i fortiden ville have klaret sig BEDRE uden religion, hvordan vil du så forklare, at ALLE stammer har haft religion? Hvis der har eksisteret en stamme helt uden religion, så er den tydeligvis bukket under. Selv om man ikke generelt kan bruge den biologiske evolutionsteori på vores egen historie, så kan den vel til en vis grad bruges på de mest primitive stammer, bl.a. fordi de var yderst afhængige af den omgivende natur.
Bortset fra det, så vil jeg mene, at dyrkelsen af guder i sin oprindelse hænger sammen med, at mennesket erkender, at det selv skaber og producerer ting - og derfor får den ide, at resten af verden også er noget der er skabt - af nogle ukendte væsener, der må være mere eller mindre menneskelignende, altså guder. Eller med andre ord: At guderne er skabt i menneskets billede, og ikke omvendt. Jeg taler her om OPRINDELSEN til gudsdyrkelsen, idet religion helt klart også er noget der har gennemløbet en udvikling. Overgangen fra polyteisme til monoteisme er ret væsentlig i den forbindelse.
Dette ANTROPOMORFE udgangspunkt er religionen iøvrigt ikke alene om. Faktisk kan visse begreber inden for videnskaben godt siges at være antropomorfe, omend i mindre grad - f.eks. de fysiske begreber "kraft" og "arbejde".