DR Nyheder oplyser, at lektor Klaus Kjøller erkender, at hans eksamensråd om at fremhæve sin gode røv, var en fejl.
Det kan være godt nok at trække sådan en udtalelse tilbage, men kan man nu være sikker på, at det rent faktisk ikke har noget at sige - altså at det i praksis godt kan betale sig at vise sin gode røv frem til eksamen, hvis man har sådan en?
Det må der vel være nogle feminister der har noget imod, da det nok forholder sig sådan, at mænd er noget mere tilbøjelige til at opfatte kvinder som seksualobjekt end omvendt. Der er jo faktisk visse forskelle på kønnene hvad det angår.
Men hvad så med muslimske kvinder, der frivilligt vælger at gå med slør, fordi de mener det er forkert når mænd altid ser dem som seksualobjekt? (Man kan vel godt gå ud fra, at de også er mindre tilbøjelige til at fremhæve deres gode røv).
Risikerer de at få en meget lavere karakter til deres evt. eksamen?
Så må de jo smide tørklædet og tage noget kluns på, der gør dem mere sexede. Dem der ikke er med på den, har tydeligt vist, at de ikke er villige til at lade sig integrere i det danske samfund!
Eller måske det snarere er den mandlige eksaminator der skal forsøge at tænke på noget andet, f.eks. det der bliver eksamineret i.
Tør man antyde, at det danske kulturmønster muligvis ikke er helt perfekt alligevel?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.