Den nuværende danske regering ønsker åbenbart, at Danmark skal dele skæbnefællesskab med det halv-fascistiske regime de har i USA for øjeblikket.
At Bush-regimet bevæger sig i fascistisk retning skal man være blind for ikke at se. Eller stikke hovedet i busken, som udenrigsminister Per Stig Møller tydeligvis gør med hensyn til CIA's fangeflyvninger.
Disse fangeflyvninger handler jo nok i de fleste tilfælde om personer fra den islamiske verden, der af CIA bliver fløjet til lande, hvor de evt. bliver udsat for tortur.
Danmark er af forskellige grunde ikke specielt populær i den islamiske verden for tiden. Det ved enhver - også udenrigsministeren og statsministeren.
Hvor mange ambassader og flag mon der bliver brændt, når folk i den islamiske verden finder ud af, at danskerne åbenbart regner muslimer for at være så mindreværdige, at regeringen ikke engang gider undersøge, om CIA har brugt Danmark på ovennævnte måde?
Der er reelt tale om, at Danmark er medløber i et amerikansk korstog mod den islamiske verden. Derfor var vi med i angrebet på Irak i sin tid. Det er den virkelige sammenhæng; det kommer ikke sagen ved, at der muligvis findes politikere der er i stand til at bilde sig selv noget andet ind.
Om udviklingen i USA har jeg en række artikler og analyser på: Essays & Articles
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.