Informations "15:15" har i dag en yderst interessant artikel om kvindelige imamer og reformer i islam.
Det billede af islams historie der ridses kort op, er mildt sagt anderledes end alt det islamofobiske ævl medierne ellers er fyldt med her i Danmark. Det påstås blandt andet, at den meget bogstavtro tolkning af Koranen først startede i 11oo-12oo-tallet. Det synes jeg er temmelig vigtigt, da det helt klart er det der giver alvorlige problemer i dag. Det er velsagtens netop denne ureflekterede holdning der er det religiøse grundlag for det dybt reaktionære styre i Iran.
Det fremgår af artiklen, at nytænkning og reform inden for islam meget vel kan tænkes at komme fra netop kvinderne. Det er jeg enig i, og har faktisk selv givet udtryk for det tidligere her på bloggen.
mandag, april 30, 2007
Reparation
Godt, at Danmarks udenrigsminister forsøger at rette op på skaderne efter den mest fatale fejlbeslutning i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik nogensinde.
Politiken.dk oplyser, at han er på besøg i Oman fordi Danmark ønsker at støtte moderate Golflande - for at undgå, at konflikten mellem sunnier og shiiter spreder sig fra Irak.
Men selv om der er tale om "reparationsarbejde" så skal denne politik støttes, fordi der ikke er noget alternativ. Oppositionen i folketinget må også gerne støtte den.
Til gengæld skal fjogh & fjols sættes fra bestilling ved næste valg!
Politiken.dk oplyser, at han er på besøg i Oman fordi Danmark ønsker at støtte moderate Golflande - for at undgå, at konflikten mellem sunnier og shiiter spreder sig fra Irak.
Men selv om der er tale om "reparationsarbejde" så skal denne politik støttes, fordi der ikke er noget alternativ. Oppositionen i folketinget må også gerne støtte den.
Til gengæld skal fjogh & fjols sættes fra bestilling ved næste valg!
Sygehus Nord
Der skal fremover kun være et sygehus i Aalborg. Sygehus Nord skal lukkes og alle behandlinger samles på Sygehus Syd ved Hobrovej.
Det er en del af den nye strukturplan, som regionsrådets to store partier, Socialdemokraterne og Venstre har givet hinanden håndslag på.
Det er kun et halvt år siden, politikerne besluttede at renovere Aalborg Sygehus Nord for 115 millioner kroner. Men det fortryder Socialdemokraternes gruppeformand Ulla Astman Nielsen ikke.
- Samlingen er et projekt, som ligger 10-15-20 år ude i tiden, og vi har lige sat renoveringen af nord i gang, fordi der er brug for nogen forbedringer her og nu i forhold til arbejdsmiljø, i forhold til sprinkling og brand, så pengene er ikke spildt, siger hun.
kilde: DR Nyheder
Kun for ateister?
Jeg hører lige i radioavisen, at et ledende medlem fra Enhedslisten (husker ikke navnet) er imod opstillingen af Asmaa, fordi: socialister er ateister!
Nu er der det med religion, at folk langt fra altid er fuldstændig afklarede på det punkt. Jeg har igennem et stykke tid debatteret dette emne på internet, og har fået meget ud af at udveksle synspunkter med overbeviste ateister. Grunden til, at det kan være frugtbart er jo nok, at disse ateister har tænkt meget over emnet, og har derfor argumenter for ateismen.
Men jeg har bestemt indtryk af, at det er de færreste danskere, der på den måde er afklarede og erklærede ateister. De danskere der ikke er religiøse, er som regel enten indifferente eller i tvivl. Hvilket vil sige, at de ikke klart kan erklære sig som ateister.
Hvis de socialistiske partier her i Danmark stillede direkte krav om, at man for at kunne blive medlem af partiet nærmest skal skrive under på, at man er ateist, så er jeg bange for at man ikke får mange nye medlemmer!
Jeg vil iøvrigt ikke selv kunne blive medlem af hverken Enhedslisten eller SF, selvom mine politiske synspunkter ligger et sted mellem disse to partier. Det kan man se, hvis man klikker på etiketten "politik" her på bloggen, og læser mine indlæg.
Grunden til, at jeg ikke vil kunne blive medlem er selvfølgelig at jeg samtidig er religiøs. Det kan man overbevise sig om, ved at klikke på etiketten "religion".
Ved næste valg har jeg nu tænkt mig at stemme på enten Enhedslisten eller SF alligevel.
Fordi jeg opfatter min egen religiøsitet som en personlig sag, og fordi det jo er politikere man stemmer på ved valgene.
Men jeg er ærlig talt lidt sur over at være udelukket fra at være politisk aktiv, fordi mange venstreorienterede stadigvæk har fordomme om religion.
Hvis Enhedslistens optagelse af Asmaa er udtryk for en ændring i denne holdning, så hilser jeg det velkommen.
Nu er der det med religion, at folk langt fra altid er fuldstændig afklarede på det punkt. Jeg har igennem et stykke tid debatteret dette emne på internet, og har fået meget ud af at udveksle synspunkter med overbeviste ateister. Grunden til, at det kan være frugtbart er jo nok, at disse ateister har tænkt meget over emnet, og har derfor argumenter for ateismen.
Men jeg har bestemt indtryk af, at det er de færreste danskere, der på den måde er afklarede og erklærede ateister. De danskere der ikke er religiøse, er som regel enten indifferente eller i tvivl. Hvilket vil sige, at de ikke klart kan erklære sig som ateister.
Hvis de socialistiske partier her i Danmark stillede direkte krav om, at man for at kunne blive medlem af partiet nærmest skal skrive under på, at man er ateist, så er jeg bange for at man ikke får mange nye medlemmer!
Jeg vil iøvrigt ikke selv kunne blive medlem af hverken Enhedslisten eller SF, selvom mine politiske synspunkter ligger et sted mellem disse to partier. Det kan man se, hvis man klikker på etiketten "politik" her på bloggen, og læser mine indlæg.
Grunden til, at jeg ikke vil kunne blive medlem er selvfølgelig at jeg samtidig er religiøs. Det kan man overbevise sig om, ved at klikke på etiketten "religion".
Ved næste valg har jeg nu tænkt mig at stemme på enten Enhedslisten eller SF alligevel.
Fordi jeg opfatter min egen religiøsitet som en personlig sag, og fordi det jo er politikere man stemmer på ved valgene.
Men jeg er ærlig talt lidt sur over at være udelukket fra at være politisk aktiv, fordi mange venstreorienterede stadigvæk har fordomme om religion.
Hvis Enhedslistens optagelse af Asmaa er udtryk for en ændring i denne holdning, så hilser jeg det velkommen.
søndag, april 29, 2007
Gamle Danmark
Stakkels Søren Krarup!
Ikke nok med at han får på puklen for at gøre opmærksom på, at det i virkeligheden er et nazi-flag de muslimske kvinder går med på hovedet...
Hans advarsler om, at det går galt med Gamle Danmark fordi grænsen i Sønderjylland ligger det forkerte sted, blev der heller ikke rigtigt lyttet til i rette tid.
Og nu melder sig så de skæbnesvangre konsekvenser.
Guds straf til de ulydige danskere?
Ikke nok med at han får på puklen for at gøre opmærksom på, at det i virkeligheden er et nazi-flag de muslimske kvinder går med på hovedet...
Hans advarsler om, at det går galt med Gamle Danmark fordi grænsen i Sønderjylland ligger det forkerte sted, blev der heller ikke rigtigt lyttet til i rette tid.
Og nu melder sig så de skæbnesvangre konsekvenser.
Guds straf til de ulydige danskere?
Sekularisme
Spørgsmålet om adskillelse mellem religion og politik ser ud til på det nærmeste at være et globalt problem. Selv om det har vidt forskellig karakter forskellige steder.
I Kina kan man vel sige problemet eksisterer i en speciel kinesisk form: Den kinesiske stat er helt klart renset for religion, men det er på en ret så krampagtig måde det fastholdes: Staten er her vel nærmest anti-religiøs, idet dens politiske magt bliver brugt til i det hele taget at undertrykke religion. Den opfatter det åbenbart som en trussel, lige så snart religiøse kinesere overhovedet organiserer sig, hvilket er i modstrid med mange gode værdier, og i det hele taget må kaldes ufrihed.
Her i Danmark har vi også vore egne specielle problemer i den forbindelse. Aktuelt er der selvfølgelig det med Asmaas tørklæde, men det er nok trods alt et mindre problem, ihvertfald når mediestormen først har lagt sig. Et betydeligt mere alvorligt problem er efter min mening den manglende adskillelse mellem folkekirken og staten. Det må vi se at få løst.
Tyrkerne har også deres specielle problem med forholdet mellem religion og politik, som det fremgår af en artikel på Politiken.dk
Sekulære tyrkere er tydeligvis meget bekymret for, om Gül vil forsøge at ændre på adskillelsen af religion og politik, som er et vigtigt aspekt i den tyrkiske forfatning, og af mange opfattes som selve grundlaget for det moderne Tyrkiet.
Det er muligvis forståeligt, at de mest sekulært indstillede tyrkere er bange for det, men det kan også opfattes som en prøve på det tyrkiske demokrati, da Gül jo netop vil være demokratisk valgt, hvis han bliver præsident. Det drejer sig nok i virkeligheden om, hvorvidt det tyrkiske demokrati er stærkt nok til at forhindre, at religiøse politikere er i stand til at ændre på den grundliggende adskillelse af stat og religion. Eller måske, at selv de mest religiøse politikere i praksis anerkender adskillelsen.
Det sidste mener jeg vil være det bedste for Tyrkiet, idet det betyder, at religiøse tyrkere bliver "absorberet" af det normale demokrati. Sålænge de ikke er det, vil problemet blive ved med at være der, med risiko for at militæret blander sig. Man skal lige huske, at det jo ikke kun er den religiøse stat der står i modsætning til demokrati, men også militærdiktaturet.
I Kina kan man vel sige problemet eksisterer i en speciel kinesisk form: Den kinesiske stat er helt klart renset for religion, men det er på en ret så krampagtig måde det fastholdes: Staten er her vel nærmest anti-religiøs, idet dens politiske magt bliver brugt til i det hele taget at undertrykke religion. Den opfatter det åbenbart som en trussel, lige så snart religiøse kinesere overhovedet organiserer sig, hvilket er i modstrid med mange gode værdier, og i det hele taget må kaldes ufrihed.
Her i Danmark har vi også vore egne specielle problemer i den forbindelse. Aktuelt er der selvfølgelig det med Asmaas tørklæde, men det er nok trods alt et mindre problem, ihvertfald når mediestormen først har lagt sig. Et betydeligt mere alvorligt problem er efter min mening den manglende adskillelse mellem folkekirken og staten. Det må vi se at få løst.
Tyrkerne har også deres specielle problem med forholdet mellem religion og politik, som det fremgår af en artikel på Politiken.dk
Sekulære tyrkere er tydeligvis meget bekymret for, om Gül vil forsøge at ændre på adskillelsen af religion og politik, som er et vigtigt aspekt i den tyrkiske forfatning, og af mange opfattes som selve grundlaget for det moderne Tyrkiet.
Det er muligvis forståeligt, at de mest sekulært indstillede tyrkere er bange for det, men det kan også opfattes som en prøve på det tyrkiske demokrati, da Gül jo netop vil være demokratisk valgt, hvis han bliver præsident. Det drejer sig nok i virkeligheden om, hvorvidt det tyrkiske demokrati er stærkt nok til at forhindre, at religiøse politikere er i stand til at ændre på den grundliggende adskillelse af stat og religion. Eller måske, at selv de mest religiøse politikere i praksis anerkender adskillelsen.
Det sidste mener jeg vil være det bedste for Tyrkiet, idet det betyder, at religiøse tyrkere bliver "absorberet" af det normale demokrati. Sålænge de ikke er det, vil problemet blive ved med at være der, med risiko for at militæret blander sig. Man skal lige huske, at det jo ikke kun er den religiøse stat der står i modsætning til demokrati, men også militærdiktaturet.
Stigende vandstand
De kloge siger jo, at verdenshavene vil komme til at stige som følge af klimaforandringer.
Men mon ikke der alligevel vil være tid nok til at bygge en ny udgave af "Noahs Ark"?
Apropos: Hvor mange dyr var det nu lige, Moses tog med ombord i sin tid?
Men mon ikke der alligevel vil være tid nok til at bygge en ny udgave af "Noahs Ark"?
Apropos: Hvor mange dyr var det nu lige, Moses tog med ombord i sin tid?
Pias Kors
I forbindelse med al balladen omkring Asmaas muslimske tørklæde er det blevet nævnt, at Pia Kjærsgaard ved flere lejligheder har haft et kors om halsen, mens hun har talt fra folketingets talerstol.
Sådan et kors opfattes jo normalt som et symbol på kristendommen, således at man går ud fra, at bæreren er kristen. Selv om man godt kan få indtryk af, at mange politikere fra specielt Dansk Folkeparti mest kalder sig kristen fordi de føler tilknytning til den danske nationalitet og kultur, der jo helt klart er historisk nært knyttet til kristendommen. De er måske i virkeligheden ikke særlig religiøse, men det behøver de heller ikke at være. Det er fuldstændig legitimt at opfatte kristendommen sådan, og iøvrigt er det vel kun Vorherre der ved, hvor troende den enkelte person er!
Men efter at have "googlet" lidt på det, er jeg nu kommet i tvivl om, hvorvidt det i Pias tilfælde kunne tænkes at symbolisere noget helt andet. Korset kan nemlig symbolisere så meget andet, og er faktisk slet ikke oprindeligt et kristent symbol. Ihvertfald ifølge artiklen: "The Origin of the Cross Symbol Used in Christianity". Her står der blandt andet, at det kan symbolisere en babylonsk solgud, altså en gud der blev dyrket af nogle mennesker der har levet i det område i Mellemøsten, hvor den menneskelige civilisation sandsynligvis startede (de var ikke arabere!)
Nu tvivler jeg alligevel på, at det kan være det, Pia mener med symbolet. Det er vel heller ikke logisk at skilte med et symbol, som næsten ingen forstår betydningen af?
Så er det nok mere sandsynligt at det for Pia symboliserer følgende:
"In Europe the use of a human effigy on the cross in a scarecrow form has been used since ancient times."
Altså det kors man bruger til det der på dansk hedder et fugleskræmsel!
Det bruger man som bekendt til at skræmme fugle væk, så de ikke gør skade ved at æde af afgrøden. I den forbindelse kunne fuglene vel så siges at være analog til herboende muslimer?
Det rimer jo med, at Dansk Folkeparti gerne vil skræmme samtlige muslimer ud af landet.
Sådan et kors opfattes jo normalt som et symbol på kristendommen, således at man går ud fra, at bæreren er kristen. Selv om man godt kan få indtryk af, at mange politikere fra specielt Dansk Folkeparti mest kalder sig kristen fordi de føler tilknytning til den danske nationalitet og kultur, der jo helt klart er historisk nært knyttet til kristendommen. De er måske i virkeligheden ikke særlig religiøse, men det behøver de heller ikke at være. Det er fuldstændig legitimt at opfatte kristendommen sådan, og iøvrigt er det vel kun Vorherre der ved, hvor troende den enkelte person er!
Men efter at have "googlet" lidt på det, er jeg nu kommet i tvivl om, hvorvidt det i Pias tilfælde kunne tænkes at symbolisere noget helt andet. Korset kan nemlig symbolisere så meget andet, og er faktisk slet ikke oprindeligt et kristent symbol. Ihvertfald ifølge artiklen: "The Origin of the Cross Symbol Used in Christianity". Her står der blandt andet, at det kan symbolisere en babylonsk solgud, altså en gud der blev dyrket af nogle mennesker der har levet i det område i Mellemøsten, hvor den menneskelige civilisation sandsynligvis startede (de var ikke arabere!)
Nu tvivler jeg alligevel på, at det kan være det, Pia mener med symbolet. Det er vel heller ikke logisk at skilte med et symbol, som næsten ingen forstår betydningen af?
Så er det nok mere sandsynligt at det for Pia symboliserer følgende:
"In Europe the use of a human effigy on the cross in a scarecrow form has been used since ancient times."
Altså det kors man bruger til det der på dansk hedder et fugleskræmsel!
Det bruger man som bekendt til at skræmme fugle væk, så de ikke gør skade ved at æde af afgrøden. I den forbindelse kunne fuglene vel så siges at være analog til herboende muslimer?
Det rimer jo med, at Dansk Folkeparti gerne vil skræmme samtlige muslimer ud af landet.
lørdag, april 28, 2007
Pressemeddelelse om Asmaa
Enhedslisten har udsendt en pressemeddelelse om Asmaa Abdol-Hamid, skrevet af Frank Aaen.
AP interview med Asmaa
Af nyhederne fremgår det, at Asmaa på Enhedslistens nylige møde blev interviewet på engelsk af en journalist fra AP.
Jeg går stærkt ud fra, at det drejer sig om følgende:
Muslim Woman Runs for Danish Parliament
Jeg går stærkt ud fra, at det drejer sig om følgende:
Muslim Woman Runs for Danish Parliament
Simuleret mus
DR Nyheder oplyser, at forskere har lavet en fungerende computer-simulation af det der svarer til en halv musehjerne.
Der står ikke noget om det i artiklen, men det er vel nærliggende at stille følgende spørgsmål:
Jeg vil gætte på, at den faktisk vil have det - medmindre bevidsthed på en eller anden måde er knyttet til den underliggende biologiske hjernestruktur.
Se også BBC News
Der står ikke noget om det i artiklen, men det er vel nærliggende at stille følgende spørgsmål:
"Hvis en rigtig mus har en eller anden form for bevidsthed, vil en fuld simulation af musehjernen så også have en tilsvarende bevidsthed?"
Jeg vil gætte på, at den faktisk vil have det - medmindre bevidsthed på en eller anden måde er knyttet til den underliggende biologiske hjernestruktur.
Se også BBC News
torsdag, april 26, 2007
REL
Rune Engelbreth Larsen (REL) har en vægtig artikel om "Asmaa-sagen" som ligger meget tæt op af min egen holdning til sagen, som udtrykt her på bloggen. Du finder den på Humanisme.dk
update:
Krarup om homoseksuelle
update:
Krarup om homoseksuelle
Personlig frihed
Det er helt klart mit indtryk, at Asmaa Abdol-Hamid selv har valgt frit at bære sit muslimske tørklæde.
Jeg er udmærket klar over, at det mange steder i verden forholder sig sådan, at kvinderne bliver tvunget til at bære tørklædet. Læs f.eks. artiklen Iran Cracks Down on Women's Dress på Newsvine. Denne politik i den religiøse stat Iran er naturligvis udtryk for ekstrem kvindeundertrykkelse, og må fordømmes på det skarpeste.
Det er sikkert også rigtigt, at visse muslimer her i Danmark forsøger at presse muslimske kvinder til at bære slør, hvilket også er en form for tvang, som man skal være opmærksom på. Men problemet har ikke samme karakter som i Iran.
Det fragår jo ikke, at der også her i Danmark findes muslimske kvinder, der selv frivilligt vælger at gå med tørklædet. Disse kvinders personlige frihed til selv at vælge skal vel respekteres?
Det fremgår af debatten, at en hel del danskere ikke respekterer den personlige frihed - når det specielt drejer sig om muslimer. De mener tilsyneladende at det følger af religionen Islam, at enhver muslim pr. definition er ude af stand til at vælge frit, især de muslimske kvinder!
Derfor mener de, at tørklædet burde forbydes helt, eller i det mindste på offentlige steder - og ihvertfald på folketingets talerstol.
De samme mennesker mener sikkert, at sådan noget som tvangsægteskaber er afskyeligt, hvad det jo også er. Det er stort set alle danskere enige om.
Men hvorfor er tvangsægteskaber så uhyrlige?
Det er de, fordi de er i skærende modstrid med en helt grundliggende dansk værdi: Den personlige frihed!
Og hvorfor blander jeg nu tørklæder sammen med tvangsægteskaber?
Det gør jeg, fordi jeg mener at et generelt forbud mod tørklædet ville svare til at sige, at:
Muslimske kvinder må overhovedet ikke gifte sig, heller ikke med den de elsker, altså frivilligt - fordi nogle muslimske kvinder bliver tvunget ind i et uønsket ægteskab!
Det er selvfølgelig provokerende formuleret, og der er naturligvis også en forskel i proportionerne. Men det rammer kernen, og afslører en selvmodsigelse i f.eks. Søren Krarups holdninger. En selvmodsigelse, der efter min mening betyder, at han netop er i konflikt med en grundliggende dansk værdi: Den personlige frihed.
Jeg er udmærket klar over, at det mange steder i verden forholder sig sådan, at kvinderne bliver tvunget til at bære tørklædet. Læs f.eks. artiklen Iran Cracks Down on Women's Dress på Newsvine. Denne politik i den religiøse stat Iran er naturligvis udtryk for ekstrem kvindeundertrykkelse, og må fordømmes på det skarpeste.
Det er sikkert også rigtigt, at visse muslimer her i Danmark forsøger at presse muslimske kvinder til at bære slør, hvilket også er en form for tvang, som man skal være opmærksom på. Men problemet har ikke samme karakter som i Iran.
Det fragår jo ikke, at der også her i Danmark findes muslimske kvinder, der selv frivilligt vælger at gå med tørklædet. Disse kvinders personlige frihed til selv at vælge skal vel respekteres?
Det fremgår af debatten, at en hel del danskere ikke respekterer den personlige frihed - når det specielt drejer sig om muslimer. De mener tilsyneladende at det følger af religionen Islam, at enhver muslim pr. definition er ude af stand til at vælge frit, især de muslimske kvinder!
Derfor mener de, at tørklædet burde forbydes helt, eller i det mindste på offentlige steder - og ihvertfald på folketingets talerstol.
De samme mennesker mener sikkert, at sådan noget som tvangsægteskaber er afskyeligt, hvad det jo også er. Det er stort set alle danskere enige om.
Men hvorfor er tvangsægteskaber så uhyrlige?
Det er de, fordi de er i skærende modstrid med en helt grundliggende dansk værdi: Den personlige frihed!
Og hvorfor blander jeg nu tørklæder sammen med tvangsægteskaber?
Det gør jeg, fordi jeg mener at et generelt forbud mod tørklædet ville svare til at sige, at:
Muslimske kvinder må overhovedet ikke gifte sig, heller ikke med den de elsker, altså frivilligt - fordi nogle muslimske kvinder bliver tvunget ind i et uønsket ægteskab!
Det er selvfølgelig provokerende formuleret, og der er naturligvis også en forskel i proportionerne. Men det rammer kernen, og afslører en selvmodsigelse i f.eks. Søren Krarups holdninger. En selvmodsigelse, der efter min mening betyder, at han netop er i konflikt med en grundliggende dansk værdi: Den personlige frihed.
Danmarks Hellige Grundlov?
Mange indvandrerpolitikere tager ifølge Politiken.dk afstand fra Asmaa Abdol-Hamid. Hamid El Mousti, socialdemokratisk medlem af borgerrepræsentationen i København, er citeret for at sige:
»Tørklædet er hendes personlige valg, men hun må forstå, at i Danmark er det vigtigt at adskille religion og politik. Hun er opstillet af Enhedslisten og repræsenterer dermed dansk verdslighed. Hvis hun vil have indflydelse, må hun spille efter de spilleregler, der er. Majoriteten vil ikke hjælpe os, hvis vi bare blindt fastholder vores normer,«
Her er der noget, Hamid El Mousti har misforstået grundigt med hensyn til det danske demokrati!
Det er rigtignok et princip, at religion og politik holdes adskilt på det generelle plan - f.eks. er folketinget som sådan ikke knyttet til en bestemt religion. Som Niels Helveg Petersen fornylig gjorde opmærksom på i en TV-diskussion med Søren Krarup, så er kravene for at kunne stille op til folketinget kun at man er over 18 år og statsborger - der er intet krav om at man skal være medlem af folkekirken eller noget andet religiøst samfund. Der er heller ikke noget krav om, at man netop ikke må være medlem af et religiøst samfund. Adskillelsen mellem religion og politik (stat) ligger netop i, at grundloven er neutral i forhold til det enkelte folketingsmedlems religion. Eller for den sags skyld et helt partis erklærede religiøse grundlag: Danmark har faktisk et politisk parti, der har kristendommen som sit erklærede grundlag, nemlig kristendemokraterne. De sidder ganske vist ikke i folketinget for øjeblikket, men har gjort det tidligere, og har haft en vis betydning i dansk politisk historie. Så vidt jeg har forstået det, ser socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt gerne, at de kommer ind ved næste valg, så socialdemokratiet kan danne regering med dem - altså danne regering med et religiøst parti!
Med hensyn til grundloven, så er den for øvrigt udformet sådan, at enhver dansker til enhver tid har lov til at mene at den selvsamme grundlov burde laves om, og enhver har ytringsfrihed til at give udtryk herfor. Den er ikke hellig og urørlig. Det er f.eks. i overensstemmelse med grundloven at mene at der skal indføres såkaldt sharia-lov i Danmark, og at argumentere for det. Det er heldigvis ekstremt få danskere der mener det, så det bliver forhåbentlig aldrig virkelighed. Men de muslimer der går ind for det, har lov til at danne et politisk parti, der har det som målsætning.
Et sådant islamistisk parti ville helt sikkert have overordentligt svært ved at komme til at indgå i samarbejde med andre partier, og dermed få politisk indflydelse. Ingen af de andre partier vil have noget med dem at gøre, fordi stort set alle danskere er 100 pct. imod sharia-lov. At man kan samarbejde med kristendemokraterne, selv om det også er et religiøst parti, skyldes naturligvis at kristendommen er betydeligt mere integreret i det danske samfund - og at der er grænser for hvor meget religion kommer til at betyde, når der er tale om en koalition af flere partier i en regering.
»Tørklædet er hendes personlige valg, men hun må forstå, at i Danmark er det vigtigt at adskille religion og politik. Hun er opstillet af Enhedslisten og repræsenterer dermed dansk verdslighed. Hvis hun vil have indflydelse, må hun spille efter de spilleregler, der er. Majoriteten vil ikke hjælpe os, hvis vi bare blindt fastholder vores normer,«
Her er der noget, Hamid El Mousti har misforstået grundigt med hensyn til det danske demokrati!
Det er rigtignok et princip, at religion og politik holdes adskilt på det generelle plan - f.eks. er folketinget som sådan ikke knyttet til en bestemt religion. Som Niels Helveg Petersen fornylig gjorde opmærksom på i en TV-diskussion med Søren Krarup, så er kravene for at kunne stille op til folketinget kun at man er over 18 år og statsborger - der er intet krav om at man skal være medlem af folkekirken eller noget andet religiøst samfund. Der er heller ikke noget krav om, at man netop ikke må være medlem af et religiøst samfund. Adskillelsen mellem religion og politik (stat) ligger netop i, at grundloven er neutral i forhold til det enkelte folketingsmedlems religion. Eller for den sags skyld et helt partis erklærede religiøse grundlag: Danmark har faktisk et politisk parti, der har kristendommen som sit erklærede grundlag, nemlig kristendemokraterne. De sidder ganske vist ikke i folketinget for øjeblikket, men har gjort det tidligere, og har haft en vis betydning i dansk politisk historie. Så vidt jeg har forstået det, ser socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt gerne, at de kommer ind ved næste valg, så socialdemokratiet kan danne regering med dem - altså danne regering med et religiøst parti!
Med hensyn til grundloven, så er den for øvrigt udformet sådan, at enhver dansker til enhver tid har lov til at mene at den selvsamme grundlov burde laves om, og enhver har ytringsfrihed til at give udtryk herfor. Den er ikke hellig og urørlig. Det er f.eks. i overensstemmelse med grundloven at mene at der skal indføres såkaldt sharia-lov i Danmark, og at argumentere for det. Det er heldigvis ekstremt få danskere der mener det, så det bliver forhåbentlig aldrig virkelighed. Men de muslimer der går ind for det, har lov til at danne et politisk parti, der har det som målsætning.
Et sådant islamistisk parti ville helt sikkert have overordentligt svært ved at komme til at indgå i samarbejde med andre partier, og dermed få politisk indflydelse. Ingen af de andre partier vil have noget med dem at gøre, fordi stort set alle danskere er 100 pct. imod sharia-lov. At man kan samarbejde med kristendemokraterne, selv om det også er et religiøst parti, skyldes naturligvis at kristendommen er betydeligt mere integreret i det danske samfund - og at der er grænser for hvor meget religion kommer til at betyde, når der er tale om en koalition af flere partier i en regering.
onsdag, april 25, 2007
Asmaa
Det fremgår af nyhederne, at Villy Søvndal ikke mener at Asmaa hører hjemme på venstrefløjen, fordi hun er for uklar omkring væsentlige emner. Jeg forstår godt hans synspunkt, men der er nok delte meninger om det. Når det kommer til stykket må det vel være det enkelte parti der skal afgøre, om en person er tilstrækkeligt i overensstemmelse med partiets holdninger. Man skal lige lægge mærke til, at Søvndals holdning netop ikke har noget som helst med hendes tørklæde at gøre.
tirsdag, april 24, 2007
Religion og politik
At Enhedslisten accepterer Asmaa Abdol-Hamid synes jeg er et vigtigt fremskridt på den danske venstrefløj, naturligvis forudsat at hendes politiske holdninger er i overensstemmelse med partiets linje.
Da jeg var ung var jeg en smule "hjemløs" på den danske venstrefløj. Jeg var stærkt politisk engageret, med synspunkter der som regel lå til venstre for SF, men samtidig var jeg: religiøs!
Det kunne man ligesom ikke være dengang. Velsagtens mest fordi Karl Marx i sin tid mente at "religion er opium for folket". I stedet for en kritisk analyse af religionens rolle i verdenshistorien, binder man sig til et dogme der siger, at religion helt generelt og under alle omstændigheder står i vejen for fremskridt.
Enhver ved, at religion kan være en alvorlig barriere for fremskridt, f.eks. den katolske kirkes modstand mod moderne videnskab i sin tid. Men at generalisere ud fra dette, er efter min mening helt forkert. Religion som sådan har også spillet en afgørende progressiv rolle i menneskehedens historie.
Under alle omstændigheder kan jeg ikke se, hvorfor man skulle udelukke enkeltpersoner fra et politisk parti fordi vedkommende tilfældigvis er religiøs. Hvis man gør det, så er det jo sådan set partiet der blander religion og politik sammen?
En anden ting er, at det er på tide venstrefløjen seriøst anerkender værdien af den individuelle og personlige frihed. Det er en misforståelse at den skulle stå i modsætning til social solidaritet.
Da jeg var ung var jeg en smule "hjemløs" på den danske venstrefløj. Jeg var stærkt politisk engageret, med synspunkter der som regel lå til venstre for SF, men samtidig var jeg: religiøs!
Det kunne man ligesom ikke være dengang. Velsagtens mest fordi Karl Marx i sin tid mente at "religion er opium for folket". I stedet for en kritisk analyse af religionens rolle i verdenshistorien, binder man sig til et dogme der siger, at religion helt generelt og under alle omstændigheder står i vejen for fremskridt.
Enhver ved, at religion kan være en alvorlig barriere for fremskridt, f.eks. den katolske kirkes modstand mod moderne videnskab i sin tid. Men at generalisere ud fra dette, er efter min mening helt forkert. Religion som sådan har også spillet en afgørende progressiv rolle i menneskehedens historie.
Under alle omstændigheder kan jeg ikke se, hvorfor man skulle udelukke enkeltpersoner fra et politisk parti fordi vedkommende tilfældigvis er religiøs. Hvis man gør det, så er det jo sådan set partiet der blander religion og politik sammen?
En anden ting er, at det er på tide venstrefløjen seriøst anerkender værdien af den individuelle og personlige frihed. Det er en misforståelse at den skulle stå i modsætning til social solidaritet.
Ny Jord-planet
Et hold internationale astronomer fra Schweiz, Frankrig og Portugal har opdaget en planet uden uden for vores solsystem, der på mange måder ligner Jorden.
mere: DR Nyheder
update:
Tycho Brahe Planetarium
BBC News Player
mere: DR Nyheder
update:
Tycho Brahe Planetarium
BBC News Player
Abonner på:
Opslag (Atom)