torsdag, april 26, 2007

Personlig frihed

Det er helt klart mit indtryk, at Asmaa Abdol-Hamid selv har valgt frit at bære sit muslimske tørklæde.

Jeg er udmærket klar over, at det mange steder i verden forholder sig sådan, at kvinderne bliver tvunget til at bære tørklædet. Læs f.eks. artiklen Iran Cracks Down on Women's Dress på Newsvine. Denne politik i den religiøse stat Iran er naturligvis udtryk for ekstrem kvindeundertrykkelse, og må fordømmes på det skarpeste.

Det er sikkert også rigtigt, at visse muslimer her i Danmark forsøger at presse muslimske kvinder til at bære slør, hvilket også er en form for tvang, som man skal være opmærksom på. Men problemet har ikke samme karakter som i Iran.

Det fragår jo ikke, at der også her i Danmark findes muslimske kvinder, der selv frivilligt vælger at gå med tørklædet. Disse kvinders personlige frihed til selv at vælge skal vel respekteres?

Det fremgår af debatten, at en hel del danskere ikke respekterer den personlige frihed - når det specielt drejer sig om muslimer. De mener tilsyneladende at det følger af religionen Islam, at enhver muslim pr. definition er ude af stand til at vælge frit, især de muslimske kvinder!

Derfor mener de, at tørklædet burde forbydes helt, eller i det mindste på offentlige steder - og ihvertfald på folketingets talerstol.

De samme mennesker mener sikkert, at sådan noget som tvangsægteskaber er afskyeligt, hvad det jo også er. Det er stort set alle danskere enige om.

Men hvorfor er tvangsægteskaber så uhyrlige?

Det er de, fordi de er i skærende modstrid med en helt grundliggende dansk værdi: Den personlige frihed!

Og hvorfor blander jeg nu tørklæder sammen med tvangsægteskaber?

Det gør jeg, fordi jeg mener at et generelt forbud mod tørklædet ville svare til at sige, at:

Muslimske kvinder må overhovedet ikke gifte sig, heller ikke med den de elsker, altså frivilligt - fordi nogle muslimske kvinder bliver tvunget ind i et uønsket ægteskab!

Det er selvfølgelig provokerende formuleret, og der er naturligvis også en forskel i proportionerne. Men det rammer kernen, og afslører en selvmodsigelse i f.eks. Søren Krarups holdninger. En selvmodsigelse, der efter min mening betyder, at han netop er i konflikt med en grundliggende dansk værdi: Den personlige frihed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.