mandag, april 30, 2007

Kvindelige imamer

Informations "15:15" har i dag en yderst interessant artikel om kvindelige imamer og reformer i islam.

Det billede af islams historie der ridses kort op, er mildt sagt anderledes end alt det islamofobiske ævl medierne ellers er fyldt med her i Danmark. Det påstås blandt andet, at den meget bogstavtro tolkning af Koranen først startede i 11oo-12oo-tallet. Det synes jeg er temmelig vigtigt, da det helt klart er det der giver alvorlige problemer i dag. Det er velsagtens netop denne ureflekterede holdning der er det religiøse grundlag for det dybt reaktionære styre i Iran.

Det fremgår af artiklen, at nytænkning og reform inden for islam meget vel kan tænkes at komme fra netop kvinderne. Det er jeg enig i, og har faktisk selv givet udtryk for det tidligere her på bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.