Storbritannien har lige bandlyst en imam ved navn Sheik Omar Bakri Mohammed. Manden er "taget på ferie" i Libanon for at gemme sig for det engelske retssystem efter anklager for at opildne terrorister. Han vil muligvis blive nægtet indrejse til England fremover.
Ifølge MetroXpress skulle han i den forbindelse have udtalt, at "Islam forbyder mig at angive enhver muslim til det britiske politi". Velsagtens underforstået, at det også gælder selvom han er vidende om at en anden (muslim) direkte planlægger terror.
Hvis englænderne på demokratisk vis har vedtaget love, der påbyder enhver at informere politiet hvis de har kendskab til planlægning af terror, så gælder den lov naturligvis for alle der opholder sig i England - uanset hvad der står i Koranen (eller Bibelen).
De verdslige myndigheder står over enhver religiøs magt. Sådan er det i demokratiske vestlige lande. Og sådan bliver det ved med at være.
Desværre betyder USAs idiotiske udenrigspolitik, at udsigten til en demokratisering af den islamiske verden er ringere end nogensinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.