Et flertal af amerikanerne mener, at gud skabte mennesket i dets kendte, nuværende form. Kun 15 procent mener, at mennesket er et resultat af en udviklingsproces, hvor der ikke har medvirket nogen form for gud eller anden udefrakommende kraft.
Amerikanernes stærke tro på den bibelske skabelsesberetning fremgår af en ny meningsmåling, der netop er offentliggjort af tv-stationen CBS News.
Ifølge målingen mener en gruppe på 30 procent af de adspurgte, at mennesket udvikledes, men at gud styrede udviklingsprocessen. Det dækker den opfattelse, der argumenter for det såkaldte "intelligente design" - som alternativ til udviklingslæren, baseret på Charles Darwins opdagelser.
CBS News noterer, at holdningerne ikke adskiller sig fra, hvad en tilsvarende måling viste umiddelbart efter præsidentvalget i november sidste år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.