søndag, oktober 23, 2005

Mao på bar i Aarhus!

På bloggen "Uriasposten" har Kim Møller en artikel, hvor han giver udtryk for stor irritation over at møde Mao, Lenin og Che Guevara på en bar i Aarhus.

Det er mig bekendt ikke ulovligt at være venstreorienteret, og at give udtryk for det ved f.eks. at indrette en bar eller en cafe efter et politisk koncept. Dem der ikke bryder sig om det, kan vel gå et andet sted hen - der er mere end 1 bar i Aarhus, tror jeg nok. At brokke sig over det, er lidt barnagtigt synes jeg.

Iøvrigt findes der her i Aalborg et værtshus, hvor der hænger et par billeder af bl.a. Karl Marx. Det hedder "Victoria" - selvom det jo egentlig ikke lyder specielt venstreorienteret!

Jeg har endnu aldrig hørt gæster brokke sig over det, selvom de næppe alle er marxister.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.