Terroristen Moussaoui bliver muligvis henrettet for sine forbrydelser, skriver Politiken.
At flertallet af amerikanere har lyst til at hævne sig på manden, er der nok ikke megen tvivl om.
Det vil helt sikkert også have en præventiv virkning på andre, mulige terrorister. Det vil skræmme dem fra at foretage terroraktioner i fremtiden - især selvmordsaktioner!
Da jeg hører til dem, der mener at hævnmotivet helst ikke skal bruges i retssystemet, så er netop vor tids selvmordsterrorisme faktisk et godt argument imod dødsstraf - da den af indlysende grunde næppe har nogensomhelst præventiv virkning.
Slet ikke når det er forbundet med religion, og nogen opfatter vedkommende som martyr.
Det er ikke den smarteste måde at bekæmpe terror på.
Et andet godt argument mod dødsstraf til netop terrorister er, at man afskærer sig fra muligheden for at afhøre vedkommende senere - i forbindelse med andre sager. Det skulle man ellers mene ville være hensigtsmæssigt, for så vidt man er interesseret i bekæmpelse af organiseret terrorisme.
Er den amerikanske regering ikke det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.