DF hykleri

Pia Kjærsgaard finder det "udemokratisk" at Sverigesdemokraterne holdes uden for. Det samme mener rigtig mange DF-vælgere sikkert. Men dengang DF var grundlag for VK regeringen brugte tilhængerne af DF ofte det argument, at "i et demokrati er det jo flertallet, der bestemmer". Samtidig har man ofte en negativ holdning til mindretalsrettigheder, der beskytter mod et øjeblikkeligt flertals magt. Faktisk vil jeg påstå, at det især er DF, der fejlagtigt opfatter demokrati som identisk med hvad man nærmest må kalde "flertalsdiktatur". Så for DF er det altså kun "udemokratisk" at holde et mindretal udenfor, når det er dem selv (eller meningsfæller) det går ud over!

En noget barnlig og umoden attitude, må man sige!

Afghanistan

Indtil for nylig blev danskerne tudet ørerne fulde af, at det gik helt fint med vores militære engagement i Afghanistan.

Først i dag kommer den kritik, der viser hvor forkert den påstand er. Vel at mærke en kritik, der er baseret på information, som den danske regering har haft i årevis.

En sådan tilbageholdelse af væsentlig information er ikke i overensstemmelse med demokrati, især ikke når det drejer sig om information, der er nødvendig for at vurdere rimeligheden i anvendelse af militær magt. Uden at en hemmeligholdelse sagligt kan begrundes med sikkerhedshensyn.

Det gør tydeligvis ikke den helt store forskel, om en dansk regering er ledet af Socialdemokraterne eller ej.

Krasnik

Synes man skal holde sig til at kritisere dem, der tydeligvis har en fuldstændig ensidig opfattelse af Israel-Palæstina konflikten. Uanset deres personlige baggrund. For eksempel Søren Espersen fra DF. Han er så enøjet pro-israelsk, så selv en moderat zionist velsagtens kunne få kvalme af det!

Han er vistnok tidligere journalist. Tænk, hvis det var ham der skulle dække Mellemøsten for DR!

Så hellere en Krasnik, synes jeg bestemt. Folks personlige baggrund behøver ikke at gøre dem uegnede, i nogle tilfælde måske tværtimod. Den personlige baggrund kan også betyde, at man har sat sig grundigere ind i problemet.

Det er selfølgelig ikke altid tilfældet. Men den bedste journalist er måske ofte en person, der har en personlig baggrund i sagen, men har lært at se den fra den anden side også? Så har man muligvis en dybere forståelse af emnet.

Det er i hvert fald usagligt at dømme en journalist uegnet, alene ud fra personlig baggrund.

Direktørlønninger

Selvfølgelig skal en dygtig direktør have en god løn. Men hvad med de absurd høje lønninger man af og til ser? Måske de skyldes, at vedkommende er "mere end dygtig", nemlig dygtig til at skabe et ekstra overskud ved hæmningsløst at bruge forretningsmetoder, der er samfundsskadelige og ikke afspejler reel værdiskabelse - for eksempel skatteunddragelse? Forretningsmetoder, som hæderlige erhvervsfolk ikke er villige til at bruge, og som ejerne derfor må betale ekstra for.

De ekstremt høje direktørlønninger afspejler temmelig sikkert en "deling af rovet", altså en deling af et ekstra udbytte, der ikke skyldes reel produktivitet.

Hvis det er rigtigt, så medvirker det kun til at gøre de allerrigeste endnu rigere, uden at komme alle til gavn.

Skruelåg

Sad lige og ledte på nettet efter en smart åbner til diverse skruelåg, som min gamle mor kan bruge. Så slog det mig, at alle skruelåg egentlig burde være venstresnoede!

Skruer er normalt højresnoede, og det er der selvfølgelig den gode grund til, at det er nemmere at bruge mange kræfter ved at dreje en skruetrækker højre om. Men her er det til sidst i processen, at man evt. skal bruge mange kræfter. Ved et skruelåg er det imidlertid omvendt: Du skal ofte bruge en masse kræfter først, for overhovedet at få låget løst. Det ville være meget nemmere, hvis du kunne holde glasset/flasken med venstre hånd og skrue HØJRE om med højre hånd/arm.

Palæstina/Israel

Hamas øger ikke just muligheden for fred i Mellemøsten, og er i den forstand et selvstændigt problem.

Men det er ikke Hamas, der er problemet med hensyn til Israel/Palæstina. Det egentlige problem er langt ældre end denne organisation, så Hamas er snarere et symptom på, at problemet i så mange år har fået lov til at forblive uløst.

Forståeligt, at mange reagerer på det der sker aktuelt, fordi der er så mange civile ofre. Men selv om nogen måske vil synes det lyder hårdt, så mener jeg faktisk det er på tide at flytte fokus væk fra den aktuelle konflikt, og over på ondets rod - det egentlige problem.

Holdes fokus på den aktuelle konflikt, så får vi blot en gentagelse af noget, vi har set alt for mange gange før. Og så snart den aktuelle konflikt har lagt sig, så vender alt tilbage til det gamle.

Og jeg er sikkert ikke den eneste, der næsten bliver fysisk dårligt tilpas ved at tænke på, at dette problem har stået uløst i så mange år?

Økonomisk magi

Ronald Reagan gav store skattelettelser til de rigeste amerikanere. Det har været enormt skadeligt for det amerikanske samfund, og var (indirekte) med til at fremkalde krisen i 2008. Den økonomiske ulighed steg, mens statens underskud eksploderede. Reagans økonomiske politik var baseret på neoklassiske økonomers teorier. Disse teorier er forkerte.

Den franske økonom Piketty har påvist, at vi er på vej ind i en tilstand, hvor økonomisk vækst er stærkt tilbøjelig til at øge den økonomiske ulighed uden at gavne generelt. Skattelettelser til de rigeste forstærker denne tendens, og det er derfor det sidste vi har brug for!

Så vidt jeg har forstået det, så er det nye i den økonomiske beregning, der omtales så meget lige nu, en antagelse om, at en lettelse i topskatten får folk til at søge et nyt job med højere løn. Deres økonomiske model er så indrettet sådan, at dette job automatisk er der!

Undskyld mig, men giver de ikke på den måde en illustration af, at deres økonomiske model er forkert? Det er muligvis rigtigt, at under særlige omstændigheder kan en forøgelse af arbejdsudbuddet betyde, at der efter et stykke tid er flere jobs. For eksempel er der givetvis kommet flere arbejdspladser her i Danmark, efter at kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Men det betyder aldeles ikke, at der skulle være en generel lov, der siger at "en forøgelse af arbejdsudbuddet giver flere jobs". Hvis det var rigtigt, så ville der i det hele taget aldrig være arbejdsløshed. Og her er der oven i købet tale om noget mere snævert og konkret, nemlig specifikt højtlønnede jobs. Dukker der flere af dem ud af den blå luft, blot fordi der er flere der gerne vil have sådan et job? Gælder det ikke netop for højtlønnede jobs, at der kun er dem, som arbejdsgiverne har brug for at udbyde? Kort sagt: man kan ikke søge et højtlønnet job, der ikke findes!

Pædofili

Pædofili er afskyeligt. Og det er forståeligt, at folk reagerer voldsomt på det. Men desværre er der en tendens til, at alt for mange "slår hjernen fra" når nogen bliver beskyldt for pædofili, og dømmer dem på forhånd. Man har lidt svært ved at respektere princippet om, at folk er uskyldige indtil det modsatte er bevist. Det skyldes selvfølgelig den følelsesmæssige reaktion, men det er absolut ikke i orden af den grund.

Måske det af denne grund ville være rimeligt helt at hemmeligholde den mistænktes identitet, indtil dommen er faldet - og fastholde hemmeligholdelsen hvis vedkommende bliver frikendt. Til gengæld skal folk, der er dømt for pædofili-forbrydelser ikke have adgang nogen som helst steder, hvor der er børn.

Afskyen for pædofili betyder givetvis, at man faktisk får sit liv ødelagt, selv om man bliver frikendt ved domstolene. Hvis éns navn altså er kommet frem.

Fredag den trættende

Jeg er født fredag 13. marts 1953, så jeg ville lige se på kalenderen, hvilken ugedag det er næste år. Det er så også en fredag, opdagede jeg!

Men ikke bare det: Måneden før er der også en fredag 13. februar! Efter at have kigget lidt på kalenderen må jeg konstatere, at det må der altid være, hvis der er en fredag 13. marts - med mindre det er skudår.

Det har jeg da godt nok aldrig lagt mærke til før.

Der er i øvrigt en tredje næste år. Nemlig fredag 13. november.

Der er altid mindst 2 af dem, og højst 3.

Moskeen

Psykiateren Henrik Day Poulsen har ret i, at dem der har finansieret den nye moske er at sammenligne med Jehovas Vidner. Men hvorfor brokker han sig så ikke over det, når Jehovas Vidner åbner en ny "rigssal", som de vistnok kalder de bygninger de forsamles i?

Forklaringen er jo nok, at det danske demokrati ikke på nogen måde er truet af Jehovas Vidner eller nogen anden kristen sekt. Det skyldes aldeles ikke, at "demokratiet udspringer af kristendommen" eller lignende, selv om det er en løgn der ofte gentages. Demokratiet og de personlige frihedsrettigheder er tværtimod opnået på trods af modstanden fra (kristne) religiøse kredse og institutioner. Men demokratiet er blevet så veletableret og stærkt, at der ikke er nogen seriøs trussel fra kristne fundamentalister. Religionsfriheden er tværtimod udtryk for demokratiets styrke.

Hvorfor skulle herboende muslimer ikke lige så godt kunne tilpasse sig demokratiet?

Så vidt jeg kan se, så får de nemmere ved at tilpasse sig det danske demokrati, efter at den nye moske er kommet.

Forenkling

Jeg har lige forenklet bloggens layout, så der kun er det vigtigste. Alt hvad der kan undværes er skåret væk. Jeg beholder dog links til min Youtube side og lignende.

Skattely og Nets

I en TV-udsendelse om skattely, der blev sendt for et stykke tid siden fremgik det, at Jyske Bank tilbød kunden et specielt kreditkort, der ikke kunne spores. Kunden kan bruge dette kort overalt, uden at nogen kan se det. Vedkommende kan altså her i Danmark hæve penge, der er anbragt ulovligt i et andet land. Uden at skattevæsenet kan finde ud af det. Og det kan skattevæsenet ikke, af den gode grund at informationen slet ikke er der. På systemets computere, altså Nets.

Det viser, at man godt kan have absolut sikkerhed mod misbrug af disse informationer, nemlig ved at de slet ikke er der! Det passer ikke, når diverse "eksperter" påstår at man aldrig kan have absolut sikkerhed. Det er kun rigtigt, når informationen overhovedet er der, dvs. står på en eller anden computer hos Nets.

Men hvorfor er det kun skattesvindlere, der kan få sådan et kreditkort?

Hvad med at give Nets besked på, at samtlige Dankort skal skiftes ud med kort, der ikke kan spores? Det er som sagt teknisk muligt allerede. For at komme skattesvindel til livs kunne man så muligvis lave det sådan, at for at hæve penge der står på en udenlandsk konto, så skal man bruge et kort, der kan spores. Altså bare det omvendte af det vi har i dag.

Der er ingen grund til, at man skal kunne spore almindelige borgeres brug af deres betalingskort. Det behøver man kun at kunne der hvor der er en særlig risiko for, at transaktionerne på kortet kan være forbundet med kriminalitet. For eksempel når man her i landet hæver penge, der står på en udenlandsk konto.

Se og Hor

Noget af det værste ved Nets-skandalen er, at stort set alle politikere har sovet i timen. Det er nærmest kun Enhedslistens politikere, der har forholdt sig kritisk til spørgsmålet om sikkerhed - i forbindelse med salget til udenlandske kapitalejere. Men selv i Enhedslisten har man da vist ikke haft fantasi til at forestille sig, at problemet allerede var så stort i forvejen?

Var det ikke Henrik Sass Larsen der forsikrede os alle om, at der ikke var nogen som helst grund til at bekymre sig om sikkerheden omkring vores personlige data? Love og regler var som de skulle være, så misbrug af informationen var nærmest umuligt, uanset hvem der ejede selskabet!

Forståeligt, at Sass overhovedet ikke har udtalt sig omkring den aktuelle sag. Det er heller ikke nødvendigt. Han er tydeligvis håbløst naiv og uansvarlig i forhold til sådanne spørgsmål.

Uhyggeligt, at politikerne først vågner op, når en tidligere journalist på "Se og Hor" skriver en bog, der afslører det. Så det er også udtryk for krisen i det såkaldt "repræsentative demokrati" vi siger vi har.

Det er naturligvis en overdrivelse at sige, at vi slet ikke har repræsentativt demokrati, men med hensyn til borgernes selvklare ønske om sikkerhed omkring personlige data, så har dette ønske vitterligt ikke været repræsenteret ordentligt på Christiansborg.

Ikke fordi løsningen ville være en simpel nationalisering, så det kom til at høre ind under et eller andet ministerium. Så risikerer man jo, at informationen bliver misbrugt politisk til at skade oppositionen - som med den såkaldte "skattesag" mod HTS. Løsningen må være et offentligt ejet selskab, der er uafhængigt af regering og folketing, forstået på den måde, at politikere og deres embedsmænd ikke har nogen som helst mulighed for at få information på enkelte borgere.

I debatten har der været brugt det argument, at en borger jo selv kan have behov for at få information om, hvor og hvornår man f.eks. har brugt sit Dankort. Men kan det problem ikke rent teknisk løses ved, at det netop kun er den pågældende borger, der kan se informationen på sin egen computer? Det er måske nok nødvendigt, at det er en medarbejder hos Nets, der giver borgeren adgang til informationen, men denne medarbejder behøver faktisk ikke selv at kunne se informationen.

Liberal Alliance

Måske Anders Samuelsen selv tror på det gylle han lukker ud. Hvis han gør det, så er det muligvis ikke hans "menneskesyn" i subjektiv forstand, der er noget galt med. Der er snarere tale om, at han er dybt naiv i forhold til at vurdere konsekvenserne af LA's politik, altså vurdere hvilket samfund vi ville få ud af det, hvis deres politik blev fuldtud realiseret. Hans "konen med æggene" -agtige måde at regne det hele ud på tyder på en sådan håbløs naivitet.

Hvis man vil være mindre flink kan man formode, at det netop er denne ukritiske naivitet, som partiets økonomiske bagmænd (Saxo Bank m.fl.) har brug for. At formanden, og flere andre i partiets top, ikke er andet end nyttige idioter for visse kapital-interesser. Ikke fordi de i den forstand styrer partiet, og blander sig i dets anliggender. Det behøver man nemlig ikke!

Fordi toppolitikerne i partiet faktisk selv tror på partiets ideologi.

Om partiets vælgere er lige så naive er ikke godt at vide. Nogle af dem er muligvis godt klar over, at LA's politik vil give et samfund, hvor taberne får lov til at sejle deres egen sø. Det går de så bare ind for, altså.

Men det sidste er der ingen grund til, at partiets politikere går og siger offentligt. Så risikerer man at få alt for få stemmer, fordi det ikke er populært i befolkningen!

Beskæftigelsen

Beskæftigelsen er Ikke steget! Det er ledighedstallet, der er faldet. Det er det fordi mange har mistet dagpengene, og nogle har mistet deres kontanthjælp. En masse borgere er altså faldet helt ud af arbejdsmarkedet, og tæller derfor ikke længere med i ledighedstallet. Reformerne har muligvis fået et mindre antal på overførselsindkomst i arbejde, men betydeligt flere er tværtimod røget ud af arbejdsmarkedet. For manges vedkommende bliver det sandsynligvis permanent, fordi de forringelser der samtidig er sket for denne gruppe gør dem mindre arbejdsduelige. Reformerne giver ikke flere jobs i fremtiden, men tværtimod færre!

Muligt, at reformerne vil stimulere dansk økonomi på den måde, at produktiviteten stiger, fordi virksomhedernes omkostninger falder. Beskæftigelsen kan derfor godt tænkes at stige svagt i en kort periode, men derefter vil den begynde at falde for alvor. Fordi der ikke er brug for den arbejdskraft, der overflødiggøres ved produktivitetsstigningen. Og fordi reformerne har mindsket efterspørgslen på hjemmemarkedet.

Efterspørgslen på hjemmemarkedet er blevet mindre fordi mange er blevet fattigere, nogle er blevet tilbageholdende med forbruget på grund af den større sociale usikkerhed som reformerne har givet, og dem der har fået bedre råd bruger pengene på rejser og lignende - som ikke giver indenlandsk efterspørgsel.

Analyserne fra CEPOS er helt ved siden af. Fordi deres teoretiske grundlag er direkte forkert!

Det har Socialdemokraterne åbenbart ikke opdaget endnu, siden de bruger nogenlunde samme regnemetoder. De opdager det nok heller ikke før det er for sent, nemlig når beskæftigelsen begynder at falde drastisk - som følge af deres egen politik!

Globalt demokrati

Det er ikke lav produktivitet, der er Danmarks vigtigste problem. Den er større end den nogen sinde har været.

Vi deltager heller ikke i noget der ligner en sports-konkurrence, hvor hele holdet skal anstrenge sig til det yderste for at vi kan ligge på førstepladsen med hensyn til produktivitet. Det behøver vi ikke at gøre - og derfor behøver vi ikke at ofre alle andre værdier og målsætninger for at blive nr. 1 i produktivitet.

Men det betyder ikke, at vores produktivitet er ligegyldig. Hvis den går hen og bliver alt for lav i forhold til andre lande, så kan vi ikke opretholde Danmark som vi gerne vil have det. Konkurrencen med andre lande betyder, at der er grænser for hvor lav den må blive - lidt på samme måde som en kapitalist risikerer at gå konkurs, hvis hans virksomheds produktivitet bliver for lav i forhold til konkurrenterne. Globaliseringen betyder altså, at nationalstaterne mere eller mindre er nødt til at opføre sig som om de var "kapitalister". Det princip, der hidtil kun har været dominerende i det økonomiske system, er begyndt at dominere det politiske system også - på globalt plan.

Det betyder, at globaliseringen indtil videre udgør en trussel mod demokratiet. Det gør den fordi demokratiet er begrænset til den enkelte nationalstat. En eller anden form for globalt demokrati er nødvendig, hvis demokratiet i det hele taget skal overleve. Det kan slet ikke bevares som noget udelukkende nationalstatsligt.

Mens liberalismen hænger sammen med nationalstatsligt demokrati, så hænger demokratisk socialisme sammen med globalt demokrati. Derfor har alle hidtidige forsøg på at skabe et socialistisk samfund slået fejl - fordi de ikke har været demokratiske, og fordi de har været baseret på en enkelt stat.

Det betyder ikke, at et globalt demokrati forudsætter socialisme, men kun det omvendte: Socialisme forudsætter globalt demokrati. Globalt demokrati er altså en vigtigere målsætning end socialisme. Socialisme kan og skal kun indføres på grundlag af et globalt demokrati.

Palestina

Hvorfor må man ikke sammenligne Israels behandling af palæstinenserne med apartheid, når nu selv Nelson Mandela gjorde det? Han vidste måske ikke hvad apartheid var?

Måske mere sandsynligt, at netop Nelson Mandela var tilbageholdende med at sammenligne noget som helst med apartheid, for ikke at undergrave alvoren i det.

Nogle af de borgerlige partier havde ikke særlig travlt med at kritisere apartheid dengang det var vigtigt. De gør det naturligvis i dag - men kun fordi alle mener det!

I dag har de samme borgerlige partier ikke særlig travlt med at kritisere Israels behandling af palæstinenserne. Men det gør de nok en gang i fremtiden - når problemet er løst.

USA og Danmark

Danmark har tidligere haft en produktivitet på højde med USA. I den forbindelse siger formanden for produktivitets-kommissionen: "... og hvorfor skulle vi ikke kunne komme det igen?"

STOP lige en halv, kammerat!

Han lader det lige som være underforstået, at hvis dette er muligt, så er vi jo alle enige om at det er det vi skal gøre. Men hvornår har danskerne egentlig taget stilling til det? Det har vi aldrig - men det ligger alligevel i luften som noget man ikke kan modsige, og som medierne slet ikke sætter spørgsmålstegn ved. Produktivitets-kommissionen giver sig ud for at være politisk neutral, og kun ser sagligt (videnskabeligt?) på produktiviteten. Men bl.a. denne udtalelse viser, at det er den ikke. Den er politiserende, og har altid indgået i en politisk kontekst.

Sammenligningen med USA kan dog godt bruges. Men så skal man sammenligne Danmark og USA mere generelt, hvis det er en politisk vurdering man foretager. Man skal stille spørgsmålet: "USA har en højere produktivitet end Danmark, men er USA dermed et bedre land at leve i?"

Tingene hænger sammen. Produktiviteten hænger sammen med andre samfundsforhold. Hvis man vil vurdere hvor godt et land er at leve i, og tage politisk stilling ud fra det, så kan man ikke nøjes med at se på en enkelt faktor.

Selv mener jeg helt klart, at Danmark er et bedre land at leve i end USA - selv om vi muligvis har en lidt lavere produktivitet.

CEPOS

En repræsentant fra CEPOS har lige siddet på DR2 og påstået noget i retning af, at arbejdsløsheden i USA skyldes Obamacare! Arbejdsløshed skyldes vel i det hele taget velfærdsordninger, mon ikke?

Det er imidlertid ikke videnskabeligt korrekt. Der var også perioder med arbejdsløshed før der overhovedet var noget der hed velfærd. Hvordan vil CEPOS forklare det?

En aktuel arbejdsløshed kan måske godt være fremkaldt af specifikke årsager, men al erfaring viser, at det kapitalistiske system også har en indbygget dynamisk tendens til udsving, der bl.a. giver sig udtryk i arbejdsløshed.

En økonomisk teori, der ikke tager denne empiriske kendsgerning med i betragtning, er ikke videnskabelig.

Det er politisk ideologi, der bevisligt er i modstrid med virkeligheden.

Produktivitetskommissionen

Produktivitetskommissionen påstår, at hvis vi havde ført den samme politik som USA, så havde Danmark været noget med 360 milliarder rigere.

Men hvis vi havde ført denne politik, ville vi så ikke også have haft den samme ekstreme stigning i ulighed? De rigeste amerikanere er blevet absurd meget rigere, mens dele af middelklassen er sunket ned i fattigdom. Antallet af hjemløse er eksploderet, ikke kun på grund af arbejdsløshed, men også fordi de laveste lønninger er så lave, at man ikke har råd til selv den billigste bolig.

Hvis det er prisen for at "blive 360 milliarder rigere" så er det aldeles ikke prisen værd! Rent bortset fra spørgsmålet om hvem det er, der ville være blevet de milliarder rigere. Det er dem, der er stinkende rige i forvejen.

Den der med, at en sådan stigning i produktiviteten er nødvendig for at finansiere velfærden falder også til jorden, hvis man bruger USA som eksempel. Deres større stigning i produktivitet forudsætter netop, at man ikke bruger noget særligt på velfærd, men lader de allerrigeste suge det hele til sig.

Ligestilling

Ligestilling mellem kønnene betyder lige muligheder, men lige muligheder betyder ikke nødvendigvis samme muligheder! Det er ikke diskrimination, at en mand ikke må gå ind på et dametoilet - fordi der også er et herretoilet. Det er heller ikke diskrimination, at en kvinde ikke kan komme på mændenes landshold i håndbold - fordi der findes håndbold for kvinder. Den forskel der er på håndbold for henholdsvis mænd og kvinder kan vel siges netop at være udtryk for ligestilling, fordi begge køn på den måde har en håndboldsport, der er rimeligt tilpasset den fysiske forskel på mænd og kvinder. Det var derimod udtryk for manglende ligestilling dengang der dårligt nok var sportsgrene for kvinder.

På en lignende måde var det heller ikke diskrimination dengang man lavede ø-lejre kun for kvinder. Fordi det altid har stået mændene frit for at lave en tilsvarende lejr kun for mænd.

En forskelsbehandling, der bygger på de fysiske og biologiske forskelle, der faktisk er mellem mænd og kvinder, er ikke diskrimination i sig selv. Det er det kun hvis der ikke er en lige balance  mellem mulighederne.

Demokrati

Man har ikke et ordentligt demokrati, hvis:

1) Borgerne ikke har indflydelse på hvem der har den politiske magt (valg).

2) Borgerne ikke har ytringsfrihed.

3) Det er muligt for staten at hemmeligholde alt for meget.

4) Staten overvåger borgerne massivt.

5) Penge har afgørende betydning for politisk indflydelse.

Ud fra det, er det nemt at se, at Kina næppe kan kaldes demokratisk overhovedet (bortset måske fra pkt. 5?)

Rusland har noget, der på overfladen ligner demokrati, men ikke reelt er det, fordi det stort set kun er pkt. 1 der ikke gælder.

Men er USA et ordentligt demokrati? Man har valg og ytringsfrihed, hvilket naturligvis er vigtige faktorer. Men pkt. 3, 4 og 5 gælder desværre langt hen ad vejen.

Jeg mener ikke det i dag er sådan, at hvis man går ind for demokrati, så har man nødvendigvis USA som forbillede, og opfatter verden som "os og dem" sådan som bl.a. Anders Fogh Rasmussen altid har gjort. Det er derimod et spørgsmål om at være pragmatisk og gå efter hvad der gavner demokratiet i ens eget land. For Danmark kan det bedst betale sig at støtte sig til USA, hvis vi vil bevare vores demokrati. Men det gælder ikke nødvendigvis for andre lande rundt om i verden. Hvis et land bedst kan udvikle og beskytte sit eget demokrati ved at spille stormagterne ud mod hinanden, så er det i orden!

EU idioti

Jeg har ikke undersøgt, hvad den danske lovgivning om børnechecken konkret siger. Men det kan da ikke være rigtigt, at Folketinget ikke kan vedtage en lov, der siger noget i retning af: "Staten udbetaler (månedligt?) en børnecheck på X kr. til enhver EU-borger, der har forsørgerpligt for et barn, der på lovlig vis bor og lever i Danmark. Forsørgerens indkomst, formue og skatteforhold har ingen betydning for denne børnecheck, lige som forsørgerens beskæftigelse også er irrelevant. Børnechecken er således ikke et tilskud til arbejdskraften, og "arbejdskraftens frie bevægelighed" i EU er derfor ikke relevant". Hvis man vedtog sådan en lov (formuleret mere juridisk korrekt!) så burde det være den, der gælder. Hvis det ikke er tilfældet, så er der eddermukme noget galt med EU!

Grundloven eller EU?

I følge Grundloven har staten pligt til at forsørge borgere, der ikke er i stand til at forsørge sig selv og sine. Børnechecken er en dansk velfærdsordning, der har til formål at yde delvist tilskud til de omkostninger, en forsørger har ved at have sit barn til at bo og leve i Danmark. Tilskuddet må siges bl.a. at have til formål at undgå for mange tilfælde, hvor barnets forsørger ikke er i stand til at forsørge barnet. Ordningen ligger med andre ord i naturlig forlængelse af Grundloven, mht. forsørgerpligt for herboende børn.

Børnechecken påstås at være i modstrid med EU's forordninger. Om den er det, skal jeg ikke kunne sige. Men det er heller ikke afgørende! Hvis børnechecken er i modstrid med EU, så er der en modsætning mellem EU's regler og Grundloven. Og så er det Grundloven der gælder!

Danske politikere skal ubetinget rette sig efter Grundloven. De skal kun rette sig efter EU's regler, hvis disse regler ikke er i modstrid med Grundloven.

Selv hvis konsekvensen er, at Danmark bliver dømt ved EU-domstolen. Den dom er man i så fald forpligtet til at ignorere.

EU

EU er et stort, historisk fremskridt. Mens Napoleon og Hitler brugte militær magt for at gøre hele Europa til en stormagt, så nøjes EU med at bedrage og vildlede befolkningen i de europæiske lande, så de "frivilligt" går med til en centralistisk EU-stat. Seneste eksempel er, at EU vil diktere hvem der skal have børnecheck, med henvisning til "arbejdskraftens frie bevægelighed" - på trods af, at børnechecken slet ikke er knyttet til arbejdskraften, men til forsørgerpligten! Det er ikke børnechecken, der er det grundliggende problem, men den "blankocheck" man har givet EU til selv at bestemme, hvor langt centraliseringen skal gå. Den udvikling skal stoppes, eller også skal EU nedlægges og erstattes med noget andet.

Børnechecken

Burde sådan noget som børnecheck ikke være et fast tilskud til en forsørger - begrundet med de store udgifter, der er forbundet med at have børn? Hvem siger, det overhovedet skal være knyttet til arbejdskraften? En forsørger har forsørgerpligt for sine børn, uanset hvor vedkommende får sin indkomst fra. Og hvis ydelsen ikke er knyttet til arbejdskraften, så har den ikke noget at gøre med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, og så kan EU heller ikke blande sig med henvisning til netop det.

Da børnechecken som sagt har til formål delvist at dække omkostningerne ved at have børn, så er det selvfølgelig også relevant hvor barnet bor og lever. Det kan der være ret stor forskel på i forskellige lande.

Det eneste rigtige må være, at den slags forsørgertilskud betales af det land, som barnet bor og lever i, og udbetales til nærmeste forsørger. Der vil normalt være en forsørger i samme land som barnet, men hvis en eneforsørger har nogen til at passe barnet, mens vedkommende selv bor og arbejder i et andet land, så skal pengene selvfølgelig sættes ind på denne eneforsørgers konto. I den sammenhæng er det netop ligegyldigt, hvor pågældende selv bor og arbejder.

Alle går tilsyneladende ud fra, at EU har ret til at blande sig i børnechecken, men er det nu også rigtigt? Hvis det faktisk ikke er rigtigt, så er det dummeste man kan gøre vel at tage initiativ til at prøve det ved EU-domstolen. Gør man det, så anerkender man jo dermed, at det i det hele taget har noget med EU at gøre.

Danmark har nogle undtagelser i EU. Der må EU naturligvis ikke blande sig. Men det betyder ikke, at EU må blande sig i alt muligt andet! EU må kun blande sig i ting, som der er basis for i traktaterne. For eksempel ting, der har at gøre med arbejdskraftens frie bevægelighed. Derfor har man bildt folk ind, at det gælder for børnechecken, selv om det ikke er tilfældet. EU's politiske magtelite forsøger at tilrane sig en magt, som der ikke er basis for i traktaterne!

Imperialisme

Hvis Putin har til hensigt at opbygge et nyt russisk imperium som en slags "erstatning for Sovjetunionen" så er der grund til bekymring. Fordi al imperialisme er farlig. Men holder sammenligningen med Den Kolde Krig? Var det ikke en konflikt mellem forskellige systemer: socialisme mod kapitalisme? Eller måske det OGSÅ var en konflikt mellem rivaliserende imperiemagter: USA over for Sovjetunionen? Rigtigt, at Rusland ikke kan siges at være et fuldgyldigt demokrati, og at dette har betydning. Men det er også rigtigt, at USA utallige gange har støttet ikke-demokratiske lande, og fortsat gør det ... Hvis man skal sammenligne med noget, så er det nok snarere rivaliseringen mellem imperialistiske stormagter op til Første Verdenskrig!

Konkurrencestaten

Socialdemokratiets nuværende ledere tror vistnok, at deres Konkurrencestat er den eneste mulige måde at redde velfærden på, fordi den "giver os råd til velfærden".

Det er det ikke!

Det er den mest effektive måde at afskaffe velfærden på, ved at ødelægge de strukturer der understøtter den, øge uligheden - og gøre det meget nemmere for fremtidige borgerlige regeringer at skære ned på velfærden, fordi den er blevet reduceret til kun at være et offentligt tilskud til visse service-ydelser (der udføres af private firmaer).

Den Kolde Krig

Bent Jensen svarer "nej" til spørgsmålet om der under Den Kolde Krig var reel risiko for et uprovokeret angreb fra Sovjetunionen. Det tror jeg også er rigtigt, og jeg tror bestemt også, at amerikanerne har vidst det - vel at mærke den amerikanske regering og det amerikanske militær. Men netop ikke den almindelige amerikaner. Man lod helt bevidst være med at oplyse befolkningen om dette, fordi frygten for et sovjetisk angreb var en forudsætning for, at den amerikanske befolkning accepterede den atomare oprustning. Når folk ikke bliver korrekt oplyst på den måde, og når man ved, hvor uhyrlig et sovjetisk atomangreb ville være, så har almindelige amerikanere al mulig grund til at frygte det. Derfor - og kun derfor - har Bent Jensen ret i, at frygten for et uprovokeret sovjetisk angreb var velbegrundet. Det spørgsmål svarede han nemlig "ja" til i interviewet på DR2 Deadline i aftes.

NATOS oprustning byggede altså på en folkelig frygt, der kun var begrundet, fordi folk blev bevidst misinformeret!

Godt at få det på plads. Og fint, at Bent Jensen (ufrivilligt) medvirker til at afdække det. Det er jo vigtigt at forstå historien korrekt.

Cannabis

I "aftenshowet" var der en politiker, der sagde, at: "Staten har jo ikke en fabrik, der kan fremstille det" som forklaring på, at man desværre ikke kan bruge cannabis som medicin. GOD IDE han kom med der. Når der ikke er noget privatejet medicinalfirma, der har foretaget en videnskabelig undersøgelse af stoffets virkninger, med henblik på en markedsføring, så er det selvfølgelig fordi der ikke er profit nok i det. Dertil er planten for udbredt, og produktet for simpelt og billigt at fremstille. Man vil næppe kunne få nogle patenter at hænge profitten op på ... Der er behov for en statslig fabrik, der udvikler og markedsfører den slags billig og effektiv medicin, som der helt klart er et samfundsmæssigt behov for, men som private medicinfirmaer ikke har nogen interesse i. En sådan statslig medicinfabrik vil til en vis grad blive en konkurrent til de private firmaer, for så vidt dens billige medicin kan fortrænge langt dyrere præparater, eller overflødiggøre dem. Private medicinalfirmaer skal ikke afskaffes, men trænger de ikke til at få lidt sund konkurrence på denne måde? ... Man kunne så måske forvente, at f.eks. Margrethe Vestager udviser en pragmatisk holdning til dette, og går ind for en sådan statslig fabrik, fordi det er bedst og billigst?

Kernevelfærd

Regeringspartierne bruger altid det argument, at når man laver forringelser i velfærden, så er det for at bevare KERNEVELFÆRDEN.

Før valget var både S og R entydigt imod privatisering af børnehaver og plejehjem, fordi det er en KERNEVÆRDI i det danske velfærdssystem, at disse ting skal være offentlige.

Siden valget har man altså omdefineret offentlige børnehaver og plejehjem til ikke længere at være kernevelfærd. Derfor vil man have undersøgt, om der kan spares lidt ved at privatisere det. Men hvis der kan det, så vil man naturligvis kun gennemføre disse besparelser - for at redde kernevelfærden!

Hvis man bare kan omdefinere "kernevelfærd" på den måde, så ender vi med en situation, hvor man har sparet nogle penge på at forringe velfærden, men kun for at redde en kernevelfærd - der ikke længere er der!

Argumentet med at redde kernevelfærden er tykt bedrag, når man uden videre omdefinerer det efter behov. Det er et falsk argument. Kom med de SANDE argumenter for besparelserne fremover, tak!

Partistøtten

Partiet Venstre vil absolut ikke have åbenhed omkring hvem der støtter partiet økonomisk. Så må man jo gætte på, hvem det typisk kunne tænkes at være ...

Ingen tvivl om, at mange af dem er godt ved muffen, for ikke at sige meget velhavende. Nogle få af dem er måske endda stinkende rige? Men jeg tror ærlig talt ikke, der er nogen af dem, der er så rige så de flyver verden rundt på første klasse, eller den slags frådseri. Selv rige forretningsfolk kan vist godt "nøjes" med business class. Så sparer man jo også et pænt stort beløb, som man f.eks. kan give til politiske partier, der gerne vil lade firmaet slippe billigere i skat. Det lyder som en fornuftig investering i det man kalder "politik".

Men det er nok bedst, at det bliver holdt hemmeligt. Af hensyn til firmaets image, og dermed potentielt fortjenesten. Men sådan set også af hensyn til det pågældende parti. Der er ingen grund til, at uvedkommende skal vide noget om det. For eksempel de folk man vistnok kalder "vælgere".