torsdag, februar 22, 2007
Exoplanet-atmosfærer
mere: Tycho Brahe Planetarium
Chat med Gud!
Det sker via et online program der hedder iGod.
Skide smart! Jeg har allerede fået opklaret om det er os kristne der har ret, og muslimerne der er forkert på den. Det kan udledes af følgende samtale:
Me:
Muslims say that Jesus is not your son
God:
Who is my son?
Me:
Jesus
God:
Jesus is the Son of God
Me:
and you are God?
God:
Yup. That's me alright.
Der kan selvfølgelig også tænkes at være nogle ting, som muslimer har ret i - hvis de stiller de rigtige spørgsmål altså.
(Tak til Morten for at have sat mig i forbindelse med Gud!)
onsdag, februar 21, 2007
Kvantemekanisk mærkværdighed
Det er den også, men resultatet af et fransk forsøg viser, at den er om muligt endnu mere underlig.
Forsøget kan siges at være en variant af det kendte dobbelt-spalte eksperiment. Den afgørende forskel er, at opstillingen er lavet sådan, at observatøren kan bestemme om en enkelt foton skal opføre sig som en partikel eller som en bølge efter at fotonen er opfanget af måleinstrumentet!
Altså sådan, at observatøren på tidspunktet t2 (nutid) kan beslutte, om fotonen var en partikel eller en bølge på tidspunktet t1 (fortid).
Hvis forsøget bekræftes af andre forskere, så er det ikke så lidt af en sensation.
Kilde: ScienceNow
Se også: Newsvine
Irak-krigen
mere: Politiken.dk
mandag, februar 19, 2007
Irakiske flygtninge
En krig, der startede med bl.a. Danmarks folkeretsstridige militære angreb på landet.
En krig, der har kostet omkring 650.000 civile irakere livet.
En krig, som 2 millioner irakere er flygtet fra (7 pct. af befolkningen).
De fleste af dem til nabolandene, f.eks. Jordan - hvor der for øjeblikket opholder sig 750.000 af dem, hvoraf kun sølle 600 har fået opholdstilladelse. Jordan er et land med ca. 5 millioner indbyggere, ligesom Danmark. Uden sammenligning iøvrigt: Jordan er ikke et af verdens rigeste lande, og har ikke været med til at starte den ulovlige krig.
Her i lille Danmark har man opfundet et smart begreb, der hedder at "hjælpe i nærområdet". Det forsvares med, at man så kan hjælpe flere flygtninge på den måde, og det lyder jo umiddelbart tilforladeligt. Selv om man nok også er glad for, at man på den måde ikke får for mange af de forkerte udlændinge ind i landet.
Men forudsætningen for, at denne politik kan gennemføres på en forsvarlig måde er, at nærområdet er nogenlunde stabilt og i stand til overhovedet at opsuge flere flygtninge. Altså at krigens kaos er et lokalt problem i et bestemt land, og ikke har udviklet sig til et regionalt problem, bl.a. på grund af voldsomme flygtningestrømme.
Det er netop det, flygtningeproblemet har udviklet sig til i mellemøsten: et regionalt problem.
Hvis ikke lande som Jordan bliver aflastet af andre lande, med hensyn til flygtninge, risikerer vi en eksplosion i mellemøsten på grund af destabilisering af nabolandene. Det kaos der er i Irak kan meget vel brede sig.
Hvilke lande burde så tage sig af denne aflastning?
Hvad med rige lande med masser af ressourcer og en økonomi der bare kører derudaf?
Hvad med de lande, der har ansvaret for miseren - de lande der angreb Irak i modstrid med folkeretten?
Hvad med de lande som begge dele gælder for?
Hvad med... Danmark?
update:
Politiken.dk
søndag, februar 18, 2007
Irak-krigen (1. behandling)
Jesper Langballe siger i debatten følgende:
Vi husker vist alle sammen, da den tidligere statsminister, hr. Poul Nyrup Rasmussen, efter den 11. september meget manende og fyndigt sagde til USA: Vi følger jer hele vejen!
Man kan sige sig selv, at Poul Nyrup Rasmussen selvfølgelig forudsætter, at hvis Danmark i den forbindelse går med i en eller anden krig, så sker det naturligvis under overholdelse af den danske grundlov!
At solidariteten med USA er begrænset af grundloven og international lov er så stor en selvfølge, at en dansk statsminister naturligvis ikke behøver at nævne det.
Socialdemokraterne, og resten af oppositionen, var imod Irak-krigen netop fordi den var grundlovsstridig og folkeretsstridig.
Fangelejre i USA
De fleste lever under miserable forhold i lejre og typisk uden adgang til juridisk bistand.
Flere menneskerettighedsorganisationer kritiserer, at fangerne ikke har adgang til advokater, og kritikken bakkes op af andre organisationer.
»Det er ligesom på Guantánamo Bay, men disse folk er ikke terrorister. De er bare indvandrere«, siger Brent Wilkes, som er er leder i organisationen League of United Latin American Citizens.
mere: Politiken.dk
Afghanistan
Den danske regering er i en sådan situation forpligtet til at sikre sig, at Danmark ikke medvirker til overtrædelse af international lov, gennem samarbejdet med denne partner - f.eks. ved udlevering af fanger til amerikanerne. Denne forpligtelse hviler på Danmarks grundlov, idet international lov gælder i forlængelse af denne. Undlader den danske regering at sikre sig ovenstående, er der tale om et grundlovsbrud.
Der er ikke for øjeblikket noget grundlag for at anklage den danske regering for grundlovsbrud i denne sammenhæng, men spørgsmålet er tilstrækkeligt uafklaret til, at det må være rimeligt at lade en undersøgelseskommission undersøge sagen, som den samlede opposition i folketinget også ønsker det, og som Helle Thorning Schmidt har foreslået.
Ovenstående gælder, ganske uanset hvordan det forholder sig med en enkelt kilde til information/misinformation om Afghanistan-spørgsmålet. Nemlig den af DR udsendte film "Den hemmelige krig". Derfor har jeg også tænkt mig ikke at behandle spørgsmålet om Afghanistan med udgangspunkt i denne mediebegivenhed. Det er trods alt Guldbrandsens film, der er en afledning af virkeligheden, og ikke omvendt - hvad enten filmen gengiver tingene korrekt eller ej. Filmen som sådan er en mediebegivenhed, så hvis den er manipulerende, så er det en sag for sig selv. Hvis filmens påstande ikke er ordentligt underbygget, så er det en dårlig film - men ikke noget bevis på, at det modsatte er tilfældet.
Selv om det ikke er det vigtigste aspekt i sagen, så vil resultatet af en uvildig undersøgelse (undersøgelseskommission) af Danmarks rolle i Afghanistan også have som side-effekt, at det bliver mere afklaret, hvordan den pågældende film forholder sig til virkeligheden. Denne effekt vil givetvis være betydeligt større, end hvad man vil kunne få ud af en intern undersøgelse i DR - som foreslået af statsministeren.
lørdag, februar 17, 2007
Saudi-arabien
Wahhabismens hjemsted er Saudi-arabien, hvor den spiller en stor rolle. Saudi-arabien er et af verdens mest tilbagestående lande, hvad angår menneskerettigheder, og scorer ret flot med hensyn til specielt kvindeundertrykkelse.
The Independent har i dag en historie, der beskriver et grotesk eksempel på dette. Citat fra artiklen:
Fatima al-Timani is facing the end of her sixth month in prison in the Saudi town of Damman. Her only crime is to refuse to be separated from the man to whom she had been happily married for the past four years and with whom she has two children.
Fatima is the latest victim of a growing practice in the oil-rich Saudi kingdom of forced divorce, when disgruntled relatives have used hardline Islamic courts to dissolve matches against the will of the married couple.
The plight of 34-year-old Fatima, who was pregnant when court proceedings began in 2005 and is now in prison with her one-year-old son, Suleiman, has drawn widespread public sympathy in the tightly controlled kingdom.
Fatima is forbidden from seeing her husband, Mansour al-Timani. He now looks after their two-year old-son Noha, who has only been allowed occasional visits to his mother. Fatima's relatives have accused Mansour of lying about his tribal background to win their father's approval for the marriage and want it annulled so she can have an arranged marriage to a spouse of their choosing.
Nu kan man vel så forvente, at den danske regering forholder sig til den slags ting?
Nix: Saudi-arabien er nemlig en vigtig allieret til Bush-regimet. Det er det først og fremmest på grund af den strategiske betydning af oliekilderne.
Dansk politik under Anders Fogh Rasmussen er som bekendt 100 pct. underordnet Bush-regimets forgodtbefindende.
Hvis Anders endelig kommer med et pip om sådan noget, så sørger han for, at det bliver holdt i generelle vendinger på en uforpligtende måde, så han ikke træder bossen i Washington over tæerne - f.eks. i en grundlovstale eller en eller anden ligegyldig nytårstale.
Han sørger også for at fremstille dette problem som et isoleret problem af samme grund. Hvad det netop ikke er. Spørgsmål som f.eks. kvindeundertrykkelsen i den muslimske verden hænger sammen med Islamismen, som i høj grad har centrum i Saudi-arabien. Islamismen er grundlaget for islamistisk terror, og indtægterne fra den saudiske olie en vigtig finansieringskilde.
Forbruget af olie er som bekendt den vigtigste årsag til klimaforandringerne.
Kvindeundertrykkelsen i Saudi-arabien har altså betydning for både islamistisk terrorisme og klimaforandringer - og er derfor ikke kun et spørgsmål om kvindernes rettigheder.torsdag, februar 15, 2007
Hundehalen Anders
Bush-regimet har for en gangs skyld opført sig menneskeligt.
Man har valgt at give asyl til 7000 irakiske tolke, fordi deres liv var i fare. Uanset hvordan man betragter Irak-krigen, så ville det vel også være uanstændigt at gøre andet?
Danmark, der som bekendt var med i det folkeretsstridige militære angreb på Irak, vælger derimod umenneskeligheden og uanstændigheden - ved ikke at give asyl til irakiske tolke, som dansk militær har brugt.
Men selvfølgelig kan det tænkes, at Anders pludselig kommer på andre tanker, og ændrer den danske politik på dette punkt.
Når en hund flytter sig, så følger halen som regel med.
onsdag, februar 14, 2007
Moralen i generne
Moralen i generne eller: Hvorfor alt ikke er tilladt når Gud er død
Jeg tror bestemt, der kommer mere interessant stof på hans blog...
tirsdag, februar 13, 2007
Velbeslåede bistandsklienter?
Men det betyder ikke, at de nødvendigvis har fået det bedre økonomisk, som en af forskerne bag rapporten også gør opmærksom på i Politiken.dk
Det synes jeg ellers ikke det er så svært at forestille sig:
Hvis man er bistandsklient og bor i en god, men dyr lejlighed, så kan det jo godt være det kniber med at betale huslejen en måned eller to.
Bliver man pludselig dårligere stillet økonomisk, på grund af nedskæringer, så kan det nemt tænkes, at man bliver nødt til at flytte i en billigere (og dårligere) lejlighed. Men så har man nok også bedre råd til at betale sine øvrige regninger, foruden huslejen.
Undersøgelsens resultater kan altså ligeså godt afspejle et kraftigt fald i levestandard, i form af ringere bolig.
Klaus Hjort Frederiksen burde nok lige bruge pæren, eller hvad han nu ellers har mellem ørerne, inden han drager forhastede konklusioner.
Der er selvfølgelig også den mulighed, at det har han sandelig også gjort, men at han helt bevidst benytter sig af, at der kan være nogen der ikke lige kan se denne sammenhæng. De er måske ovenikøbet hoppet på den der med, at Venstre har velfærd som en værdi.
Det har Venstre ikke. Velfærd er noget man har taget på det politiske program, fordi det kan betale sig. Altså politisk opportunisme, som man kalder det.
Ihvertfald kan man nok bedre regne med, at Socialdemokraterne har velfærd som en værdi. Fordi de historisk har kæmpet for at få det indført, under stærk modstand fra især - Venstre.
mandag, februar 12, 2007
Wahhabismen
Temmelig meget!
Informations lille online gratisavis 15:15 har i dag en overordentlig interessant - og uhyggelig - artikel om denne pestilens af en religiøs sekt. Læs den!
En af de ting man kan se ud fra denne sammenhæng er, at Bush-regimets miljø- og energipolitik, f.eks. modstanden mod Kyoto-aftalen, virkelig er dybt godnat!
Det er den nemlig ikke kun af de sædvanlige årsager, altså CO2-udledning, men også fordi den reelt er forudsætningen for islamistisk terrorisme.
Al-Qaedas ideologi bygger på denne afskyelige fordrejning af Islam.
Det må anstændige muslimer også forholde sig til. Men det er altså ikke kun et spørgsmål om religion, men også i allerhøjeste grad om energipolitik.
Derfor er det forkert at gøre Islam som sådan til fjenden.
George W. Bush og Osama bin Laden er to sider af samme sag!
update:
Veritas Universalis
Sanktioner mod Iran
Ganske vist har Iran faktisk ret til at berige uran, fordi det er nødvendigt til civilt brug, altså atomkraft. Det har de ret til, fordi det følger af den NPT traktat de er bundet af. Denne traktat, der har til formål at forhindre spredning af atomare våben, har Iran ikke brudt. Det har derimod USA, fordi traktaten siger, at de lande der allerede har atomare våben, er forpligtet til at nedruste så snart det er sikkerhedspolitisk muligt. Det må man vel sige det har været siden ophøret af den kolde krig.
Det der er problemet med Iran i denne forbindelse er, at beriget uran også kan bruges til atomare våben, og at der er god grund til at frygte, at styret vitterligt har til hensigt at gøre dette. Derfor er det nødvendigt og rigtigt med sanktioner.
Men Iran er klart nok ikke en umiddelbar militær trussel mod nogen. Det vil tage dem mindst 5 år at udvikle en atombombe.
Det betyder ikke bare, at der ikke er nogen saglig grund til et militært angreb på landet. Det betyder nærmere bestemt, at:
Et militært angreb er et helt klart brud på folkeretten.
Ikke desto mindre er det sandsynligvis netop det, Bush-regimet har under forberedelse. Man er i øjeblikket ved at tilrettelægge tingene sådan, at man har et påskud til at gøre det.
Men: Intet påskud til at angribe Iran er acceptabelt i sig selv. Et miltært angreb skal være udtrykkeligt og eksplicit godkendt af FN's sikkerhedsråd. Hvis det ikke er det, så er det en forbrydelse mod menneskeheden.
Fanme Flovt Fogh!
Det drejer sig om mennesker, der er flygtet fra et land, som Danmark har været med til at angribe militært, i modstrid med folkeretten.
Man - dvs. Den Sorte Trekant - har ovenikøbet travlt med at sende folk tilbage til et land i borgerkrig, selv om nabolandene for øjeblikket bliver oversvømmet af flere 100.000 desperate irakere, der flygter over hals og hoved fra mareridtet.
Den kendsgerning bliver iøvrigt dårligt omtalt i DR - men de er nok bange for at blive kaldt venstreorienterede af f.eks. Søren Espersen. Altså ham fra Dansk Folkeparti, der i folketinget stemte for, at bruge militære midler for at demokratisere et land, der ifølge ham selv slet ikke kan demokratiseres, fordi det er islamisk...
Det' Fanme Flovt Fogh!
søndag, februar 11, 2007
Sherin Khankan
Hun argumenterer for, at religiøs tro og sekularisering sagtens kan forenes.
Det er jeg i princippet enig med hende i, som det vel også fremgår af mine skriverier her på bloggen og andet steds.
Jeg kender (endnu) ikke nok til hendes holdninger, til at kunne sige hvad jeg evt. er uenig med hende om.
Du kan læse mere på hendes hjemmeside: Khankan.dk
Skødehunden Danmark
Det er Anders & Den Sorte Trekant (V, K + DF) sikkert helt vilde med. Så kan Danmark nemlig være med, næste gang USA har lyst til et folkeretsstridigt militært angreb på et andet land, også selv om dette land skulle have atomvåben. Ihvertfald hvis et sådant forsvar er 100 pct. effektivt. Men hvorfor skulle det ikke også være det - det er jo amerikansk.
Så må man bare håbe, at Anders Fogh Rasmussen forinden er blevet dømt for det grundlovsbrud der skete, da Danmark tilsluttede sig USA's folkeretsstridige overfald på Irak.
Og at Den Sorte Trekant er blevet skiftet ud med en anstændig regering.
lørdag, februar 10, 2007
Terrorbekæmpelse
Det er selvfølgelig fint, hvis man opfinder nye teknologier, der kan bruges til det. Men det kan absolut ikke stå alene.
Det betyder naturligvis ikke, at man bare kan sige som Paul McCartney: Let it bee!
"Faith is OK"
Indblanding?
Har man sagt A, må man også sige B:
Hvis argumentet holder, så betyder det også, at USA var indblandet militært i Israels angreb på Libanon, da de klyngebomber som i dag sprænger libanesiske børn i luften, er "made in USA". De blev kastet over Libanon af Israel, men USA's medansvar for det kan der ikke være tvivl om. Det kan klart dokumenteres, at det ikke er isenkram som Israel har fået ad omveje. Klyngebomberne er helt bevidst leveret af Bush-regimet.
fredag, februar 09, 2007
Undersøgelseskommissioner
Der er jeg helt enig med hende. Demokrati er nemlig ikke kun et system, hvor flertallet bestemmer, men også i høj grad et spørgsmål om mindretals rettigheder. Det er det danske demokrati også præget af på mange områder, men lige bestemt her mangler der noget, altså med hensyn til rettigheder for et politisk mindretal i folketinget.
Man behøver ikke at spørge Dansk Folkeparti om, hvad de mener om dette forslag. De opfatter nemlig demokrati som lig med flertalsdiktatur. Dog kan man muligvis forestille sig, at de to andre partier, der styrer Danmark, eller ihvertfald sidder med den formelle regeringsmagt, havde en anden holdning til selve demokratiet?
Men nej! Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen er imod det, fordi:
"Det er ikke klædeligt for demokratiet, hvis man flytter en politisk kamp over i en undersøgelseskommission. Det er en forkert vej at gå. Vi har domstolene til at træffe juridiske afgørelser og folketingssalen til at diskutere politik"
Altså endnu et eksempel på, at forskellen mellem Venstre og Dansk Folkeparti kan ligge på et meget lille sted - nemlig i røven på en tidligere VS'er, der ikke har skiftet fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti!
Men noget helt andet er så, at når oppositionen ikke kan få denne undersøgelse, så betyder det, at man er 100 pct. afhængig af, om medierne afdækker sandheden om hvad der foregår. I den forbindelse vil jeg mene, at DR faktisk har en særlig forpligtelse til at beskæftige sig med emner, som regeringen gerne vil lægge låg på.
Det forsøger man også med større eller mindre held at gøre. For eksempel ved at vise filmen "Den hemmelige krig". Det er selvfølgelig ikke så godt, at denne film indeholder et par fejl, men på den anden side: Der er grænser for hvor grundigt man i en sådan film kan levere beviser på det man fremdrager, det er jo ikke nogen... undersøgelseskommission!
Statsministeren og forsvarsministeren er som bekendt meget sure over disse fejl i filmen. Så sure, så det må være hele foretagendet DR, der er totalt utroværdigt!
Eller også ønsker man ikke, at nogensomhelst har mulighed for at kigge regeringen i kortene, hverken en undersøgelseskommission eller public service organet Danmarks Radio?
Det må man vel nærmest kalde "uoplyst flertalsdiktatur".
Konsekvensen er, at hvis en dansk soldat eller embedsmand er vidende om et eller andet, som har offentlighedens legitime interesse, men som ikke kommer frem af ovennævnte grunde, så er der ikke andet at gøre end at afsløre det. Selv hvis det drejer sig om hemmeligstemplede papirer, som i Frank Grevil sagen.
Desværre risikerer man altså at få 4 måneders fængsel for at forsvare det danske demokrati på denne måde.
tirsdag, februar 06, 2007
Irak-krigen
Det spørgsmål er jeg selv ved at bore i for øjeblikket. Links til vigtige kilder har jeg tænkt mig løbende at lægge i sidebaren, under rubrikken "EMNE: IRAK-KRIGEN".
Linket Irak-krigen (folketinget) skulle give adgang til samtlige folketings-dokumenter om sagen (beslutningen).
Linket Irak-krigen (1. behandling) åbner til forslagets første behandling i folketinget. Det fungerer sådan, at du trykker på "næste", så kommer hvert indlæg for sig selv. Det gør det mere overskueligt, synes jeg - foruden at du kan klikke på oplysninger om det pågældende folketingsmedlem.
Under rubrikken "ANDRE LINKS" finder du et generelt link til Folketinget
Bjørn Lomborg
De miljøproblemer vi har haft tidligere, har nærmest kunnet opfattes og behandles som isolerede tilfælde. At en eller anden populær dyreart forsvinder - f.eks. det hvide næsehorn i Afrika - er alvorligt nok, men det udløser ikke i sig selv en lavine af ukontrollerede effekter på verden som sådan. Havde man i sin tid valgt at bruge økonomiske ressourcer på at redde det hvide næsehorn, så ville nytten af disse penge også kunne siges at begrænse sig til en bevarelse af denne art. Hvis man vil, kan man så vurdere om det kan betale sig, eller om de samme penge kunne bruges bedre.
Til forskel herfra, så vil klimaforandringerne komme til at have voldsomme virkninger på rigtig mange områder på en gang, for ikke at sige alle områder. Oversvømmelser vil komme til at betyde epidemier, migration, social uro eller krig. De er ikke længere begrænset til de umiddelbare virkninger, der altid vil være ved oversvømmelser: ødelæggelsen af bygninger og lignende, foruden et begrænset antal menneskelige ofre.
Almindelig sund fornuft tilsiger, at hvis et givet problem er den fælles årsag til en hel række andre alvorlige problemer, så er det klogt at satse på at løse det grundliggende problem. Det vil også være den strategi der bedst kan betale sig rent økonomisk.
Allerede i dag er der begivenheder, der illustrerer det rigtige i denne betragtning. For eksempel oversvømmelserne i Indonesien. Det viser følgende citat fra en artikel i Politiken.dk:
»Vi skal være meget opmærksomme på sygdomme som tyfus, sygdomme overført gennem rotter samt lungesygdomme. Forhåbentlig bliver der ikke udbrud af dysenteri«, siger sundhedsminister Siti Fadilah Supari, der også beder indoneserne om at forsøge at holde sig rene for at undgå infektioner og smittespredning.
Det viser, hvor tåbeligt det ville være, at bruge pengene på f.eks. behandling af lungesygdomme i u-landene i stedet for at bruge dem på at undgå klimaforandringer.
mandag, februar 05, 2007
Visuel illusion
Hvor mange ansigter ser du på dette billede?
Klik på billedet for at forstørre det, inden du begynder.
Hvor mange jeg kan se?
Jeg fandt såmænd alle 11 på et halvt minut!
Ekstra dimensioner
mere: Tycho Brahe Planetarium
Overvægt
søndag, februar 04, 2007
Ansigtsblindhed
På siden er der et link til nogle forskellige tests man kan prøve, for at se om man selv er god til det.
Jeg har foreløbig kun prøvet den første af dem, og fik en score på hele 96 pct!
Jeg regnede godt nok med at score rimeligt, bl.a. fordi jeg ofte har været ude for, at jeg sidder og ser en film i fjernsynet sammen med nogle andre, og kan se med det samme at jeg har set en af skuespillerne før, i en anden film - som de andre i stuen også har set, men uden at genkende vedkommende.
(Forklaringen er nok, at vi hobitter er særlig gode til netop det - se billedet på min profil!)
lørdag, februar 03, 2007
Civiliseret fjendskab
I betragtning af den dybt ulykkelige situation i Irak, er det vel under alle omstændigheder godt, at nogen taler imod voldsanvendelse. Den pågældende ayatollah er sikkert også motiveret af hensynet til sit eget land Irak.
Som han siger, så har der været uenigheder mellem shia- og sunnimuslimer i århundreder. Disse uenigheder, eller for den sags skyld fjendskab, prøver han ikke på at benægte eller løse - han siger blot, at det ikke bør føre til blodsudgydelser. Det er netop dette, der efter min mening lyder overordentligt positivt.
Hans bekymring går muligvis også på risikoen for en mere generel konflikt i den islamiske verden?
Folk der har et nærmest hadsk forhold til islam som sådan, vil sikkert med det samme fortolke det sådan, at han blot vil have alle muslimer til at "rotte sig sammen mod den vestlige verden".
Jeg kender ikke den pågældende ayatollah så godt, så det er muligvis en teoretisk mulighed.
Men hvorfor skulle det forholde sig sådan?
Modsætningen mellem shia- og sunnimuslimer er historisk set ret stor, så det kan vel tænkes, at Ali al-Sistani hører til dem, der er i stand til at indtage den samme holdning til folk af anden religion end islam - f.eks. kristne?
Det betyder nemlig ikke, at man bilder sig ind, der ingen modsætning er mellem islam og kristendom.
Det værste er ikke fjendskab mellem mennesker, men ukontrolleret had mellem fjender.
Civiliseret fjendskab er ikke et ideal, men en nødvendighed i dag.
update:
En uddybning (på engelsk) kan findes på gulfnews.com
fredag, februar 02, 2007
Løgneren Karen
I den forbindelse gav jeg udtryk for, at jeg bestemt ikke mener der skal drives klapjagt på dem der befandt sig på venstrefløjen under den kolde krig. Altså kommunister, marxister, VS'ere og hvad de nu ellers kaldte sig.
Det mener jeg naturligvis stadigvæk. Man skal ikke mistænkeliggøre en tidligere VS'er, alene fordi vedkommende var VS'er.
Medmindre vedkommende er fuld af løgn - på sådan en måde, at man på demagogisk vis vildleder folk politisk idag.
Fordi man selv har en politisk agenda idag, der gør det opportunt at "skrive sin egen fortid om".
Så er det rimeligt og nødvendigt at hive sandheden frem, skulle man mene.
Karen Jespersen er tydeligvis fuld af regulær løgn, som det fremgår af en post på MODSPIL
Hyper Ideologen
Ordet "hyper-ideolog" har jeg selv opfundet, og jeg må lige forklare hvad jeg mener med det:
Vi har forhåbentlig alle en eller anden form for ideologi, forsåvidt ordet afspejler nogle ideer og værdier som man tror på. I den betydning er ordet positivt.
Jeg er selv kristen, venstreorienteret demokrat.
Jeg husker fra mine unge dage, at man på den danske venstrefløj blev anset for at være mærkelig eller tosset, hvis man sagde at man både var venstreorienteret og religiøs!
Det kunne man ligesom ikke være.
Det passede ikke ind i skemaet.
Det skema der var bestemt af et firkantet ideologisk system kaldet marxismen. En typisk hyper-ideologi.
Nu hører jeg ikke til dem, der mener at der skal drives klapjagt på dem, der dyrkede denne hyper-ideologi dengang. For det første lå det inden for rammerne af det danske demokrati, for det andet har marxismen aldrig været "herskende ideologi" (!) i Danmark som sådan. Den havde kun en kraftig indflydelse på universiteterne og lignende.
Men partiet VS var helt klart vigtigt i denne sammenhæng. Det var måske ikke entydigt marxistisk, men ideologien var helt klart firkantet. Man vidste ligesom hvem fjenden var: US-imperialismen. Man tog måske nok afstand fra det kommunistiske Sovjetunionen, men kun halvhjertet. Det kneb med at indse, at Sovjetunionen faktisk var en trussel mod værdier som også det meste af den danske arbejderklasse delte, først og fremmest demokrati. Der var altså et meget vigtigt aspekt ved virkeligheden der blev overskygget af en vilkårlig ideologi. Det er det jeg kalder hyper-ideologi.
Ideologi bliver til hyper-ideologi når den antager en sådan karakter, at man ligesom ikke kan se den umiddelbare virkelighed.
For eksempel når man, anført af vores kære landsfader Fogh, gør den hellige, totale ytringsfrihed til en fetich, der står over for fjenden, som i dag er: ISLAM!
Samtidig med, at man forholder sig totalt ukritisk over for den måde, USA opfører sig på.
At forholde sig overordentlig kritisk til USA's nuværende politik, betyder aldeles ikke, at man ikke deler grundlæggende værdier med amerikanerne - tværtimod!
Hvis det er anti-amerikansk, som mange i "Det Sorte Kabinet" siger, så er flertallet af amerikanere altså anti-amerikanske...
Med udtrykket "Det Sorte Kabinet" mener jeg Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative.
Når Anders Fogh Rasmussen finder det nødvendigt at gøre opmærksom på, at Venstres holdninger ikke er sammenfaldende med Dansk Folkepartis, så er det fordi forskellen er meget lille.
Velkommen i Det Sorte Kabinet, Karen Jespersen!
Intet Big Bang?
Jeg har helt klart indtryk af, at det også er det, de fleste almindelige mennesker er tilbøjelige til at tro - man har mere end svært ved at acceptere tanken om, at selve tiden skulle have en begyndelse.
Det er naturligvis ikke noget gyldigt argument i sig selv, men den nye teori er altså i overensstemmelse med dette.
Til gengæld opererer den med en helt ny ide: nemlig at universet en gang i en meget fjern fremtid pludselig trækker sig sammen (umiddelbart før det man kalder "Big Rip") og i denne sammentrækningsfase produceres der en uhyre mængde nye, selvstændige universer!
Disse nye universer trækker sig også i første omgang sammen, men umiddelbart før der opstår en såkaldt "singularitet" fjedrer det tilbage i et "Big Bounch", gennemgår inflation og derefter ekspansion - ligesom vores eget univers.
Vores eget univers er så selv et resultat af den samme proces!
Teorien er ikke på nogen måde bevist, og kan også godt vise sig at være helt forkert. Men ophavsmændene er videnskabsfolk, og der argumenteres rimeligt grundigt og seriøst for den.
Det særlige ved modellen er, at den er i overensstemmelse med termodynamikkens 2. lov, loven om entropi - i modsætning til de traditionelle teorier om et cyklisk univers.
Min engelsksprogede kilde er: PhysOrg.com