fredag, marts 24, 2006

Afskyelig og fej propaganda

Danmarks højrenationalistiske og militante statsminister viger ikke tilbage for at udnytte en dansk soldats tragiske død til at bedrive løgnagtig krigspropaganda.

Ifølge Politiken.dk kalder han drabet for en "afskyelig og fej terrorhandling".

Siden hvornår er drab på en soldat i uniform blevet en terrorhandling?

Det er aldeles ikke en terrorhandling, men en krigshandling. En terrorhandling er overlagt drab på civile - som f.eks. angrebet på World Trade Center i 2001. Denne terrorhandling har USA's højrenationalistiske og militante præsident forsøgt kynisk at udnytte som falsk påskud for at nå sine krigeriske mål - først og fremmest det angreb på Irak, som hans lydige skødehund Fogh fik Danmark viklet ind i.

Et stort flertal af irakerne opfatter landet som værende besat - altså er landet besat.

Danmark var med i et FN-stridigt angreb på landet, og er i dag en del af en besættelsesmagt sammen med USA - som dagligt begår overgreb på civilbefolkningen.

Det eneste lyspunkt jeg kan se er, at det vistnok er blevet svært for den danske krigsmaskine at skaffe villig kanonføde. Unge danskere og deres pårørende er heldigvis kloge nok til ikke at hoppe på en uansvarlig statsministers krigspropaganda.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.