tirsdag, marts 28, 2006

Piafobi?



Jyllands-Posten skriver, at nogle forskere påstår, at fobier simpelthen kan behandles med en dosis cortisol!

Påstanden møder dog meget stor skepsis fra andre forskere.

Det forstår jeg ærlig talt godt. Man kan næppe helbrede folk for islamofobi på den måde. Dem der lider af det, vil sikkert også blive lidt aggressive hvis man påstod det - fordi de nok vil opfatte det som en tilsidesættelse af deres frie vilje. Det skal også lige siges, at islamofobi vistnok ikke er en anerkendt diagnose inden for psykiatrien.

Det er piafobi så vidt jeg ved heller ikke, til forskel fra f.eks. araknofobi - angst for edderkopper.

En af de metoder der virker på araknofobi er konfrontation, altså at man netop udsætter sig for edderkopper, f.eks. ved at tage en i hånden eller - hvis man ikke kan det - kigge på den i længere tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.