Enhver der har fulgt med her på min blog kan sikkert se, at mine politiske synspunkter generelt ligger ret tæt på Enhedslistens.
Samtidig fremgår det også af min blog, at jeg er religiøs og ikke er spor bange for at stå ved det. Selvom det idag nærmest er et tabu, der godt kunne få en til at overveje selvcensur.
Denne sammenblanding af religion og politik er helt klart udtryk for min egen identitet som menneske og borger, og jeg opfatter det som et vigtigt aspekt ved ytringsfriheden, at jeg har lov til at udtrykke mig således. Religionen skal aldeles ikke "ud af det offentlige rum" forsåvidt det drejer sig om, hvad levende mennesker har på hjerte.
Hurra for ytringsfriheden!
Min religiøsitet er absolut ikke dogmatisk. Jeg kritiserer ofte diverse autoriteter, og går i øvrigt ind for en adskillelse af folkekirken fra staten. Det er netop ikke det samme som en nedlæggelse af folkekirken, tværtimod mener jeg det faktisk kunne revitalisere den.
Der er et enkelt punkt, hvor jeg ikke er helt enig med Enhedslistens generelle politik, og det er i modstanden mod EU. Her mener jeg det ville være klogere at koncentrere sig om EU's udvikling, da der faktisk er visse fordele ved medlemskabet.
Jeg er 54 år gammel, og ved alle tidligere folketingsvalg har jeg stemt til venstre for Socialdemokratiet. At jeg har tænkt mig at stemme på Enhedslisten skyldes altså ikke kun at man er modige nok til at opstille en kandidat, der personligt er religiøs (Asmaa).
Men det er en medvirkende årsag, idet jeg mener det er det politisk rigtige at gøre:
At forsvare retten til forskellighed.
(Et andet motiv er det mere taktiske: At et regeringsskifte ser ud til at forudsætte, at Enhedslisten kommer ind, så der ikke sker stemmespild).
Mogens, jeg er faktisk fuldstændig enig med dig i, at religion er en så væsentlig del af foks identitet, at det er absurd at forlange, at de skal holde den ude af det offentlige rum. Jeg er også stærk tilhænger af ytringsfrihed, og desuden mener jeg, at ideen om, at religion er en privatsag, er med til at beskytte den mod kritik. Jeg forstår iøvrigt slet ikke, at du mener, at det skulle være tabu at bekende sin religiøsitet - det er jo moderne. Der er da fx meget mere om religion i medierne nu end for nogle år tilbage. Der er da snarere et tabu mod at kritisere religion, som ovenikøbet er blevet stærkere efter karrikaturkrisen.
SvarSletAlle skøre ideer, fra religiøse fantasier til Enhedslistens politiske vildfarelser, skal da frem i lyset, så vi i ytringsfrihedens navn kan kritisere (og latterliggøre) dem sønder og sammen. Spørgsmålet er, om du er enig i det, når det går ud over dine egne skøre ideer? Jeg tvivler lidt, fordi du jo tidligere har blacklistet mig på din blog!
Morten: Du blev i sin tid blacklistet fordi du satte mig i bås med terroristen Osama bin Laden.
SvarSletAt jeg blacklister dig her på MIN blog er ikke i modstrid med ytringsfriheden. Du har masser af muligheder for at ytre dig andetsteds, og har jo i øvrigt din egen blog.
Der er andre ting her i livet der er lige så vigtige som ytringsfriheden, først og fremmest evnen til at leve sig ind i andre mennesker (empati).
Jeg satte dig i sin tid i bås med Osama, fordi i begge er religiøse fantaster. Det betyder selvfølgelig ikke, at du er terrorist eller for den sags skyld, at du er særlig dogmatisk. Pointen var, at du ved at bekende dig som religiøs sanktionerer den opfattelse, at det er godt/fornuftigt at tro på ting, som der absolut ingen evidens er for. Og den anerkendelse af det irrationelle er en glidebane, som i ekstreme tilfælde kan føre til hvad som helst, inkl. terrorisme.
SvarSletJeg synes heller ikke, det er et indgreb i min ytringsfrihed, at du blacklister mig på din blog. Det er du selvfølgelig i din gode ret til. Ikke desto mindre får det din prisning af ytringsfriheden til at lyde lidt hult.
Endelig er jeg selvfølgelig enig i, at empati er vigtigt. Men hvis du mener, at man bør udøve selvcensur, for ikke at såre folks religiøse følelser, så er jeg fuldkommen uenig.
Morten: Mennesker har altid været mere eller mindre irrationelle, det er vores natur - vi er ikke robotter.
SvarSletDet irrationelle er ikke kun kilde til negative ting, men også nogle af de bedste ting i livet, først og fremmest kærlighed.
Iøvrigt er videnskab heller ikke udelukkende kilde til gode ting, men også negative som Hiroshima-bomben eller klimaforandringer.
Men det er naturligvis noget vrøvl at sige, at "videnskab er roden til alt ondt".
Det er også noget vrøvl at sige, at "religion er roden til alt ondt".
Mogens, selvfølgelig er vi i høj grad irrationelle, og selvfølgelig er vores følelser en helt grundlæggende del af vores menneskelighed, uden hvilke livet ikke ville være værd at leve. Men det er da ikke på nogen måde i modstrid med videnskaben og det har intet med religion at gøre. Videnskabsmænd og ateister har da lige så mange og lige så dybe følelser som religiøse mennesker. Og religionernes forsøg på at hijacke og monopolisere følelser som kærlighed er bare patetisk. Alle mennesker er selvfølgelig i stand til at føle kærlighed, og det har intet med guder og andre overnaturlige fænomener at gøre.
SvarSletSå lad os dyrke kærligheden, nyde den smukke solnedgang og det gode måltid og i det hele taget leve livet fuldt ud. Men lad os gøre det uden at opfinde latterlige historier om jomfrufødsler og talende slanger og udødelige sjæle og alt det der. Sådanne fantasier giver et forskruet og fejlagtigt billede af virkeligheden, og netop når det handler om at forstå, hvordan virkeligheden er skruet sammen, er det nødvendigt at forholde sig fuldstændig rationelt til tingene.
Og så har jeg da forresten aldrig sagt, at "religion er roden til alt ondt".
Morten: Vi er enige om, at vores følelser er en grundliggende del af vores menneskelighed, og at dette ikke er i modstrid med videnskaben.
SvarSletMen når du siger, at dette ikke har noget med religion at gøre, så er det forkert. Det har det - for religiøse mennesker.
Det har åbenbart ikke noget med hinanden at gøre FOR DIG og det har jeg hele tiden anerkendt og respekteret. Du vil derimod ikke anerkende, at religiøse mennesker er anderledes end du selv er. Det vil jeg kalde intolerance.
Det er ikke religionerne der forsøger at "monopolisere" følelser som kærlighed, men DIG der forsøger at henvise det til den ikke-religiøse, private sfære.
Det er slet ikke muligt at forholde sig fuldstændig rationelt til HELE virkeligheden, da virkeligheden også omfatter vores eget subjekt, der som du selv siger i høj grad er irrationelt.
Du modsiger dig selv.
Mogens for søren - kærlighed er en følelse, som opstår i vores hjerner, fordi de gennem en lang udviklingsproces er blevet skruet sammen, så de kan generere denne følelse. Det handler om bioelektriske og -kemiske processer i bl.a. hjernens belønningssystem, aktiveret af diverse transmitterstoffer (serotonin, dopamin) og fx hormonet oxytocin.
SvarSletDet har intet med religion at gøre - det foregår på nøjagtig samme måde i religiøse hjerner og i ikke-religiøse hjerner.
Der kan ikke i vore dage herske tvivl om, at det er et faktum Mogens (selvom selve processen ikke er velforstået), og derfor har det intet med intolerance at gøre, når jeg påpeger, at de religiøse tager fejl, når de tror, at kærlighed har noget med deres religiøse fantasier at gøre. Det er ikke anderledes, end hvis jeg påpegede, at du tog fejl, hvis du påstod, at 2+2=5.
Jeg har nævnt et par ting, der kan være negative ved videnskaben. Jeg vil gerne nævne en tredje:
SvarSletOverdreven specialisering + manglende almen dannelse og erfaring.
Det kan nemt gøre folk til det man på dansk kalder fagidioter.
Du kommer med en neurofysiologisk forklaring på kærlighed. Den er muligvis rigtig, men det er ikke den eneste mulige forklaring - heller ikke den eneste mulige videnskabelige forklaring.
Hvis jeg spørger hvorfor statsministerens kampagnebus kørte rundt i Danmark her til valget, så forventer jeg ikke at svaret lyder: Fordi stemplerne i bussens motor bevægede sig op og ned, overførte deres bevægelse til transmissionssystemet, og drev hjulene rundt.
I den nævnte sammenhæng er det et forkert svar.
Mogens, du interesserer dig for naturvidenskab! Du burde vide, at den neurofysiologiske forklaring ikke bare er en af flere mulige og ligeværdige forklaringer. Det er den rigtige forklaring, og det er der altså ikke nogen seriøs tvivl om. Og det har ikke noget med fagidioti at gøre - at påstå at der findes andre lige så gode forklaringer er derimod udtryk for helt almindelig idioti.
SvarSletOg dit buseksempel er jo helt i skoven. Selvfølgelig havde bussen ingen intentioner om at køre rundt i Danmark, men det havde Anders Fogh og hans medarbejdere, og beslutningen blev selvfølgelig truffet af dem eller mere præcist af deres hjerner.
At sammenligne den næsten uendeligt komplicerede menneskehjerne med et simpelt mekanisk system som en bus med det formål at antyde, at når en bus ikke kan have intentioner, så kan menneskehjernen heller ikke generere følelsen af kærlighed er altså for dumt Mogens. Det er spild af min tid at diskutere på det niveau.
Den neurofysiologiske forklaring er den rigtige naturvidenskabelige (fysiske) forklaring, men den naturvidenskabelige forklaring er ikke den eneste mulige måde at forklare ting på.
SvarSletI dagligdagen er den ikke engang altid særlig relevant. Det var det mit eksempel med bussen gik på...
Hvis nogen spørger, hvorfor statsministerens valgbus kører rundt, så er det rigtige svar: Det gør den fordi statsministeren gerne vil vinde valget (eller et svar af lignende karakter). At svare med en forklaring på bussens mekanik er forkert fordi det er irrelevant i sammenhængen. Det er også et forkert svar at sige, at bussen kører rundt fordi der er sket nogle fysiske processer i statsministerens hjerne, der får ham til at beslutte det. Dette svar er forkert fordi det er irrelevant og trivielt i sammenhængen - det er ikke den type svar spørgeren forventer.
Det der gør naturvidenskaben så værdifuld er, at de andre forklaringer altid skal være i overensstemmelse med den.
Neurofysiologiens fremskridt vil ikke komme til at overflødiggøre filosofien og andre humanvidenskaber, tværtimod.
Det sidste du skriver forstår jeg ikke hvad du mener med. Jeg har aldrig påstået at hjernen ikke genererer følelser.
Ok Mogens, det meste af det, du her skriver, er jeg fuldstændig enig i. Fx er følgende sætning helt fin:
SvarSlet"Det der gør naturvidenskaben så værdifuld er, at de andre forklaringer altid skal være i overensstemmelse med den."
Men kan du så ikke forklare mig, hvordan en religiøs fortolkning/forklaring på kærlighed kan være i overensstemmelse med den neurofysiologiske forklaring, for det forstår jeg simpelthen ikke!
Nej, jeg kan ikke umiddelbart forklare dig, hvordan de to ting hænger sammen. Derfor læser jeg også for tiden en del om emnet.
SvarSletJeg har for nylig læst Lone Franks bog "Den femte revolution" som du sikkert kender. Jeg er ikke enig med hende i mange af hendes synspunkter og vurderinger, men hun har temmelig sikkert ret i hovedpointen - at hjerneforskningen får stor betydning fremover.
Jeg mener også, at der i dag er behov for en afklaring af forholdet mellem religion og videnskab (eller rettere: religion, videnskab og politik).
At der har været en lang periode i historien uden åbenlys konflikt mellem religion og videnskab, skyldes snarere at der er blevet lagt låg på konflikten - den har aldrig været løst i den forstand.
Religion og videnskab er uforenelige Mogens, og konflikten mellem dem bliver aldrig løst - i hvert fald ikke før religion bliver udryddet.
SvarSletIkke enig!
SvarSletJeg tror konflikten mellem videnskab og religion faktisk bliver løst. Ikke ved at religion bliver udryddet, men ved at begge dele konvergerer det samme punkt.
Inden for naturvidenskaberne tror jeg iøvrigt, at tyngdepunktet i forhold til dette aspekt vil komme til at ligge på teoretisk fysik og kun sekundært på sådan noget som neurofysiologi.
Og det er jeg så helt uenig i!
SvarSletJeg er sikker på, at neurovidenskaben vil få kolossal betydning, fordi den vil opklare, hvordan hjernen skaber bevidsthed. Det vil medføre en aflivning af sjælen - den lille gud - og derfra er der ikke så langt til aflivningen af den store.
Så vidt jeg husker har du andetsteds givet udtryk for det synspunkt, at "vi er vores hjerne" eller noget i den retning (?)
SvarSletI stedet for at argumentere direkte imod det, vil jeg hellere vende det om og sige, at hvis vores bevidsthed restløst kan forklares med fysiske processer i hjernen, så er vores egen bevidsthed et umiddelbart erkendeligt bevis på, at vores nuværende videnskabelige forståelse af selve den fysiske virkelighed som sådan ikke blot er mangelfuld, men grundliggende forkert. Så længe det forholder sig sådan, vil neurofysiologien næppe kunne forklare bevidstheden fuldtud, da den i så fald bygger på en FEJLAGTIG opfattelse af selve den fysiske virkelighed.
Jeg er overbevist om, at en revolution inden for teoretisk fysik er forudsætningen for det. Der er iøvrigt mange tegn på, at en sådan revolution er lige om hjørnet.
En grundlæggende fejlagtig opfattelse af den fysiske virkelighed Mogens? Det lyder som om, et paradigmeskifte er på vej. Jeg følger vist ikke rigtig med, for det er ikke noget, jeg er bekendt med. Er du sikker på, det ikke er ønsketænkning?
SvarSletDet har været kendt i rigtig mange år, at Relativitetsteorien og Kvantemekanikken ikke passer sammen. Man har lidt forenklet sagt været nødt til at betragte mikrokosmos og makrokosmos hver for sig.
SvarSletI de seneste år er det blevet tydeligere, at en samlet teori er en NØDVENDIGHED for at komme videre.
Jeg vil derfor mene, at en ny teori "ligger i tiden" og det forekommer mig sandsynligt at den kan få meget stor betydning for vores erkendelse mere generelt.
Det er især problemer i forbindelse med astronomi og kosmologi, der er det centrale.
Ja, hverken kvantemekanikken eller relativitetsteorien har nogen direkte betydning for neurovidenskaben og vores forståelse af hjernens funktion, så det får en ny samlende teori nok heller ikke.
SvarSletOg mon dog en sådan teori vil kunne bidrage til, at religion og videnskab vil konvergere mod det samme punkt - jeg tillader mig at tvivle!
Morten: Fysikkens teorier har ikke nogen betydning for vores NUVÆRENDE forståelse af hjernens funktion, men den er netop også mangelfuld. Først og fremmest kan vi ikke forklare bevidstheden, dvs. bevidsthedsfænomenerne som vi umiddelbart erkender og oplever dem.
SvarSletEn ny fysisk teori kunne tænkes at forklare en hel del om dette. Eller gøre det muligt at nå frem til en dybere forståelse.
Det er naturligvis blot min vurdering af det. Jeg er af gode grunde ikke i stand til at konkretisere det med en teori!