Overværede lige en diskussion mellem Anders Samuelsen fra NA og Kristian Thulesen-Dahl fra DF.
De skulle forsøge at finde ud af, hvad NA og DF kan blive enige om.
Som enhver ved, er det ikke meget de to partier har tilfælles, og nogle af deres mærkesager udelukker direkte hinanden.
Dog kan de naturligvis blive enige om, at de går ind for velfærd, det er jo klart - hvilket parti gør ikke det?
At de begge går ind for velfærd kommer til udtryk ved, at de begge mener man skal være god ved de fattige og deres børn. Ikke så meget negeren nede i Afrika, altså ulandshjælp - der sætter DF alligevel grænsen for deres godhed.
Men på hvad måde mener de så man skal være god ved de fattige?
Det de kunne blive enige om var, at der skulle gives gratis mad i skolerne - men kun til de socialt dårligt stillede.
Og hvad betyder så det, om man må spørge?
Det må vel betyde, at de vil have det sådan, at hvis Camillas mor er fattig, så får hun gratis mad når klassen skal spise. Hendes klassekammerat Jonas har derimod en far og mor der begge har et godt arbejde, så de skal derfor betale for det.
Jeg kan kun sige: Stakkels unger!
Nærmere bestemt de børn, der risikerer at blive mobbet ad helvede til i klassen, fordi familien er så fattig at de skal have skolemaden gratis. Altså for eksempel Camilla.
Tydeligere kan det ikke vises, at partierne til højre opfatter velfærd som et spørgsmål om at "give en skærv til tiggeren". Det handler ikke om egentlig social solidaritet og fællesskab.
Det er så gammeldags, så det hører hjemme i tiden før Thorvald Staunings fødsel!
At jeg har nogle personlige grunde til at bide særligt mærke i dette tåbelige forslag, gør vel ikke så meget. Vi er jo allesammen subjektive et eller andet sted?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.