Forklaringen er jo nok, at spørgsmålet om islamismen betyder rigtig meget for ham, som det også fremgår af TV 2 Nyhederne. Så meget, så han ikke bryder sig om en evt. regering der så meget som støtter sig på et parti, Enhedslisten, der rent teoretisk kan tænkes at få Asmaa Abdol-Hamid valgt ind i folketinget.
Hans tankegang forekommer mig at være komplet irrationel. Hvis NA fra begyndelsen havde meldt klart ud, at man pegede på Thorning som statsminister, og dannelsen af en regering hen over midten, så ville man sandsynligvis have kunnet opnå følgende:
- NA ville have fået et kanonvalg med masser af mandater, fordi man melder klart ud.
- NA ville have kunnet skyde fuldstændig uhæmmet løs på DF, da man jo så ikke skulle tage hensyn til et evt. samarbejde med dem efter valget.
- NA ville sandsynligvis have kunnet få så mange mandater, at man ikke alene ville være blevet "tungen på vægtskålen" - men den regering man støtter ville også have været uafhængig af Enhedslistens stemmer. Der ville temmelig sikkert have været et flertal bestående af SF, S, R og NA.
- Hvis (3) er tilfældet, så ville det have været muligt for NA at opnå, at Enhedslisten blev sat helt uden for indflydelse, uanset om de kom ind eller ej. Det ville så være temmelig ligegyldigt, om Asmaa kom ind. De imamer og islamister, der evt. skulle have spekuleret i hendes kandidatur ville netop være sat effektivt uden for indflydelse på dansk politik!
- Konklusion: Det har sandsynligvis været muligt for Naser Khader at sætte både Islamister og Dansk Folkeparti helt uden for indflydelse på dansk politik.
Ovenstående analyse er baseret på Naser Khaders egne præmisser, og ikke mine. Jeg er ikke enig med ham i hans opfattelse af Asmaa som "islamist" - men det ændrer jo ikke på analysens korrekthed.
Man kan vist roligt sige, at i forhold til hvad Naser Khader kunne have opnået, så er det noget amatøragtigt klamphuggeri han har præsteret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.