fredag, november 23, 2007

Mulig menneskelighed

Danmark har ikke fået nogen ny regering. Alt er ved det gamle. Målsætningen er den samme:

"Mulighedernes samfund"

Som man er begyndt at kalde det.

Men hvad betyder dette slogan så i virkeligheden?

Det betyder:

Muligheder for dem der er hårdhudede nok til at klare sig i et samfund præget af benhård konkurrence mellem individerne. Modificeret en smule med det man kalder velfærd: En pose penge i ny og næ til taberne. Samfundet er så defineret simpelthen som summen af individer (vindere + tabere).

At nogle af dem der idag er skolebørn engang i fremtiden bliver tabere, er der jo ikke noget at gøre ved - sådan er livet!

Ingen kan hjælpe de børn der har problemer i skolen, som Politiken.dk skriver:

»Jeg tror, at forældre mange steder vil opleve, at børn med faglige vanskeligheder får lov til at vente. Det er i sidste ende en prioritering. Lærerne og skolerne vil presse på for at få børn med AKT-problemer (adfærd, kontakt og trivsel, red.), der reagerer synligt udad, forrest i køen. Børn med AKT-problemer, der reagerer indad, kan omvendt virke som nemme børn, men det kan betyde, at der går for lang tid, før læreren går til psykologen med problemet,« forklarer Bjarne Nielsen til avisen.

Mange af de børn der "reagerer indad" vil få virkeligt alvorlige problemer i fremtiden, og bliver måske ikke ret gamle. Dog er der selvfølgelig også nogle af dem der opnår at blive forholdsvis gamle alligevel - ligesom mig.

Måske det alligevel afhænger nok så meget af, hvilken holdning man har til tingene?

Altså hvordan vi indretter det danske samfund: Sådan som den nuværende regering ønsker det - eller menneskeligt?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentaren skal godkendes af mig, inden den bliver vist på bloggen.